Hvad er argumentation?

Argumentation er kunsten dels at kunne danne overbevisende argumenter og dels at kunne gennemskue andres argumenter.

Et argument består af tre dele:

Et argument består altid af to eksplicitte dele: en påstand og et belæg (en begrundelse) for påstanden. Hvis du får at vide, at ”du har siddet nok på mobilen nu”, er det kun en påstand. Det kan du bare svare ”nej” til. En påstand alene er ikke et argument.

Men hvis du får at vide, at ”du har siddet nok på mobilen nu, fordi du har set videoer i fire timer”, så er det et argument, og så er du tvunget til at forholde dig til, om “fordi du har set videoer i fire timer” er belæg nok for påstanden om, at “du har siddet nok på mobilen nu”. Sagt med andre ord er du nødt til at forholde dig til, om argumentet er overbevisende, og om du skal lægge mobilen fra dig.

Vi spørger helt intuitivt os selv, om påstande og belæg i argumenter hænger sammen, når andre prøver at overbevise os om noget. Den forbindelse, der er imellem de to, kaldes for hjemmel, og når man arbejder med argumentation, er det en god ide at arbejde eksplicit med hjemlen.

Hvis du får at vide, at ”du har siddet nok på mobilen nu, fordi du har set videoer i fire timer”, forstår du måske hjemlen som, ”fire timer på mobilen er lang tid, og lang tid på mobilen er dårligt”. Men du ved reelt ikke, om det er det, afsenderen mener. 

Forestil dig, at du har en aftale med dine forældre om at begrænse din skærmtid til tre timer, og du får det samme at vide: “du har siddet nok på mobilen nu, fordi du har set videoer i fire timer”. Her kan hjemlen fortolkes som, ”du skal overholde vores aftale”. Det er samme påstand og belæg, men det bygger på en anden hjemmel, som du fortolker ud fra dit kendskab til afsenderen (din forælder) og situationen (aftalen om begrænset skærmtid). 

Når vi skal finde hjemlen i et argument, er der derfor sjældent ét facit. Vi må fortolke argumentet, så godt vi kan ud fra det, vi ved om afsenderen, modtageren og situation.

Hjemler bygger ofte på holdninger eller værdier. Fx indeholder hjemlen i det første eksempel den antagelse, at for meget skærmtid er dårligt. Det er ikke en sandhed, det er holdning. Hjemlen i det andet eksempel indeholder den antagelse, at aftaler skal overholdes. Det er heller ikke en sandhed, men en værdi.

Når vi undersøger andres eller vores egne argumenter, er vi altså interesserede i at finde ud af, hvilke holdninger og værdier de bygger på – og om de holdninger og værdier stemmer overens med modtagerens holdninger og værdier. Hvis de ikke gør det, er det nemlig usandsynligt, at modtageren bliver overbevist.