Logos
Hvad er logos?
Du bruger appelformen logos, når du forsøger at appellere til din modtagers sunde fornuft.
Sådan bruger du logos
Du kan appellere til logos på flere måder, fx ved at inddrage statistik, undersøgelser, udtalelser fra eksperter, erfaringer, eksempler, sammenligninger eller andre typer af data, fakta og bevis.
Hvis du fx holder en tale for at få dine venner til at engagere sig i kampen for bedre dyrevilkår, kan du fortælle om dine egne erfaringer fra situationer, hvor dit engagement rent faktisk har gjort en forskel. Du kan også komme med forskellige typer af statistik og undersøgelser, der viser, at dyr bliver dårligt behandlet, for at vise problemets omfang og alvor.
Men du bruger også logosappellen, når du bruger argumenter (se Argumentation); fx at skolen skal give tilskud til en elevfest (påstand), fordi sociale arrangementer er vigtige for elevernes trivsel (belæg). Derfor er det stort set umuligt at holde en tale, der ikke indeholder logosappel i en eller anden grad.
Hvis du fx holder en tale for at få dine venner til at engagere sig i kampen for bedre dyrevilkår, kan du fortælle om dine egne erfaringer fra situationer, hvor dit engagement rent faktisk har gjort en forskel. Du kan også komme med forskellige typer af statistik og undersøgelser, der viser, at dyr bliver dårligt behandlet, for at vise problemets omfang og alvor.
Men du bruger også logosappellen, når du bruger argumenter (se Argumentation); fx at skolen skal give tilskud til en elevfest (påstand), fordi sociale arrangementer er vigtige for elevernes trivsel (belæg). Derfor er det stort set umuligt at holde en tale, der ikke indeholder logosappel i en eller anden grad.
Derfor virker logos
Logosappeller er overbevisende, fordi vi godt kan lide at forestille os, at vi træffer beslutninger ud fra vores sunde fornuft. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at en taler altid nøje udvælger de “beviser”, hun eller han bruger, og at argumenter altid bygger på holdninger og værdier. Logosappeller er derfor ikke “fakta” i betydningen “sandheder”, men i betydningen “det, mine modtagere synes er sund fornuft”.
Eksempler på logos
Herunder er tre citater fra talere, der eksplicit bruger logosappellen i deres taler. I kan enten arbejde med citaterne alene ud fra spørgsmål 1-3, eller I kan arbejde med talerne i deres fulde længde og bruge alle spørgsmålene.
- Hvor i citatet er der en logosappel?
- Hvilken type logosappel er det (et argument, statistik, undersøgelse, udtalelse fra eksperter, erfaring, eksempel, sammenligning m.v.)?
- Er der en overbevisende sammenhæng mellem pointen og beviset, altså påstanden og belægget?
- Ser I flere logosappeller i talerne?
- Diskuter, hvem der har været publikum til talerne (alder, køn, uddannelsesniveau, politisk orientering, interesser m.m.), (se evt. oplysninger om situationen inde på selve talen). Vurderer I, at logosappellerne i talerne rammer, hvad publikum syntes er sund fornuft?
Eksempel 1:
Sikandar Siddiques tale for forslag B 173 om menstruationsprodukter 2021
I dag har menstruerende mennesker i Danmark ikke fri adgang til nødvendige produkter i det offentlige rum.
Her er det vigtigt for mig at påpege, at menstruationsprodukter selvfølgelig adskiller sig fra andre plejeprodukter, da det ikke er et livsstilsvalg, men en tvungen realitet, menstruerende ikke har mulighed for at fravælge.
Menstruationsprodukter er lige så nødvendige på et toilet som toiletpapir, sæbe, og vi mener derfor, at menstruationsprodukter også skal være en del af indkøbet til offentlige toiletter.
Eksempel 2:
Anna Bjerre Johansens tale ved indledning af sultestrejke under Endnu et tabt år 2021
(…) selvom vi vidste, at vacciner var vigtige at udvikle,
da vi blev ramt af en pandemi,
ignorerede vi ikke alle de kendte virkemidler.
Vi ignorerede ikke afstanden og mundbindene og håndspritten,
det ville være dybt idiotisk,
det ville koste menneskeliv.
At lave så utilstrækkelige klimaaftaler koster menneskeliv,
at ignorere kendte virkemidler
for at stole blindt på teknologisk udvikling
koster lige nu menneskeliv.
Eksempel 3:
Lise Korsgaards grundlovstale 2021
På grundlovsdag i år må vi konstatere, at vi lever i en tid, hvor demokratiet, som vi kender det, står og ryster.
Kigger vi ud i verden, så begyndte året i år med et angreb på kongressen i Washington, der satte spørgsmålstegn ved den demokratiske grundstruktur og grundfortælling, og som betød, at vi begyndte at tale om angsten for pøbelvælde igen. Samtidig rykker større og større tech-giganter hver eneste dag ved rammerne og grænserne for den demokratiske samtale.
Her i landet er der i de seneste år kommet en ny form for pres på grundlovens paragraffer om religionsfrihed og friheden til at oprette skoler på eget idemæssigt grundlag. (…)
Så meget desto mere grund til at mødes om at fejre grundloven i dag