Jeppe Aakjær
Det jyske sprogs forsvarer og den svages beskytter!
Jeppe Aakjær var mest kendt som forfatter, hvoraf fortællingen om Jens Vejmand (1905) er en af de mest velkendte, men har var også en ivrig taler og debattør, som aldrig var bleg for at tale den svages sag.
Han havde forkærlighed for Jylland og den jyske dialekt, der ofte får en fremtrædende plads i både hans taler og forfatterskab.
Den folkekære jyde skrev i mange forskellige genrer, men især lyrikken kom til at kendetegne ham for eftertiden – derfor er det heller ikke unormalt at støde på ham i dansk i gymnasiet.
På billedet ovenfor ses en mand, der sagtens kunne være Jens Vejmand. Slid, nød og elendige arbejdsforhold kendetegnede i Aakjærs samtid en hel befolkningsgruppe – hvilket også satte sig tydelige præg på forfatterskabet.
Han havde forkærlighed for Jylland og den jyske dialekt, der ofte får en fremtrædende plads i både hans taler og forfatterskab.
Den folkekære jyde skrev i mange forskellige genrer, men især lyrikken kom til at kendetegne ham for eftertiden – derfor er det heller ikke unormalt at støde på ham i dansk i gymnasiet.
På billedet ovenfor ses en mand, der sagtens kunne være Jens Vejmand. Slid, nød og elendige arbejdsforhold kendetegnede i Aakjærs samtid en hel befolkningsgruppe – hvilket også satte sig tydelige præg på forfatterskabet.
(kilde: Danske Litteraturs Historie)
Hvem sidder dér bag skærmen
med klude om sin hånd,
med læderlap for øjet
og om sin sko et bånd?
Det er såmænd Jens vejmand,
der af sin sure nød
med hamren må forvandle
de hårde sten til brød.
God fornøjelse!