Hvor er det dog dejligt at se jer allesammen.
Og tak for den fine intro, Gertrud!
Jeg skal nok få indhentet Lars Løkke i det personlige stemmetal.
Men alligevel vil jeg gerne starte et mindre muntert sted.
Jeg vil nemlig gerne snakke om kriser.
Kriser, kriser, kriser. Vi politikere elsker at tale om kriser! Vi bruger hver en anledning til at blæse en ny krise op.
Ja, nogle gange får jeg indtryk af, at nogle af mine kolleger er afhængige af at tale om kriser.
Hvis man læser regeringsgrundlaget - og det er ikke en anbefaling - så er ordet krise nævnt 22 gange – ja, der er så mange kriser, at de ”griber ind i hinanden og forstærker hinanden”.
På Christiansborg er vi begyndt at tale om perma-krise. Altså en permanent krisetilstand.
Klimakrise. Biodiversitetskrise. Sundhedskrise. Trivelseskrise. Fødevarekrise. Økonomisk krise. Velfærdskrise. Krig i Europa. Alvorlig mangel på arbejdskraft. Historisk høj inflation. Skærmene er farlige.
Ja, der er ikke det, som vi ikke kan udråbe til en historisk krise. Og det må man give regeringen. Den har virkelig comitted sig til det med kriserne – jeg kan hvert fald ikke huske hvordan vi sidst har set en regering komme så dårligt fra start - på den måde er de jo en forme for permakrise.
Men jeg har besluttet mig for, at jeg i dag vil have ja-hatten på. Jeg vil dele gode nyheder.
Vi er på solskinsøen, og solen er også begyndt at stikke frem blandt skyerne. Og ellers ville jeg med ordets kraft fungere som en solstråle, der skulle skabe sprækker i skyerne og kaste sol over solskinsøen.
For jeg tror på, at det er vigtigt, at vi politikere ind i mellem også taler om andet end kriser. Taler om alle de ting, vi har at glæde os over. Alle de årsager, vi har til at have håb for fremtiden.
Og alle de gode nyheder, der er at dele.
Ikke fordi vi kan snakke problemer væk – eller der ikke er nogen udfordringer.
Det er der helt bestemt. Og nogle kræver langsigtet og svære politiske beslutninger. Men lige i dag, der dropper vi sortsynet.
Og jeg vil gere dele nogle af de gode nyheder, der er.
***
Jeg kan huske dengang, jeg var barn, der var vi meget bekymrede for hullerne i ozonlaget. Men de huller, de er faktisk ved at gro sammen, så at sige. Og om få årtier er det så godt som nyt.
Og nu vi er ved det med årtier og tiden, der går. Så kan vi glæde os over mange ting her i livet.
Vi lever længere og længere. I 1950 kunne den gennemsnitlige person her på jordkloden kun forvente at leve til de var 46 år. I dag lever den gennemsnitlige levealder på 73 år. Og den stiger i alle verdensdele.
I takt med at vi lever længere, kan vi også bliver ramt af flere sygdomme og være bekymrede for alzheimers og demens.
Men også på det område er der gode nyheder. På det seneste er der kommet forskningsmæssige og man er tæt på en kur mod alzheimers og demens, fordi man kan spore tidlig Alzheimers i blodprøver.
Også inden for vaccineudvikling er der gode nyheder. Der er lovende forskning, der viser, at vi snart kan have en vaccine mod malaria, mod kræft i bugspytkirtlen.
Da jeg var barn, var det kun halvdelen af verdens befolkning adgang til rent drikkevand. I dag er det tre ud af fire, der har adgang til rent drikkevand.
Ja, selv isbjørnene har det bedre. Der er fem gange så mange af dem i Arktis, som der var i 1950.
Det er ikke kun i den store vide verden, der er gode nyheder. Jeg synes også der er gode nyheder i vores egen lille danske andedam.
I dette Herrens år. I 2023 der kom det frem, at Mette Frederiksen måske skal have nyt job.
Så der er så meget at glæde sig over.
***
Det gør sig også gældende, når det kommer til klimakrisen, til den grønne omstilling.
Vi er ikke i mål endnu, men der er faktisk mange gode nyheder derude.
Hvis man tager udviklingen de sidste 20 år, så har Europa og USA formået at nedbringe CO2-udledningen drastisk samtidig med, at vi har haft økonomisk vækst.
Jeg har lyst til at sige Hurra! Kapitalismen virker og kapitalismen er blevet grøn.
Det skal vi da glæde os over.
Når man sammenligner med hvor meget skov der er i Europa i dag, i forhold til for 100 år siden, så har vi meget mere skov i dag.
Prisen på solenergi er bare de sidste 10 år faldet med 89%. Det er en fantastisk nyhed.
Alene mellem 2021 og 2022 der steg salget af elbiler med 60%.
Det går altså den rette vej.
Der er også nye teknologier på vej inden for kernekraft. Det tror jeg bliver et stort væksteventyr.
Det er en skam, hvis Danmark ikke vil være med til det.
Jeg tror godt, jeg kan sige, at fremtiden bliver god, grøn og gavmild!
***
Men det er nemt for mig at stå her og dele gode nyheder ud og sige, at vi skal glæde os til fremtiden. Men når jeg kan gøre det - altså dele gode nyheder ud - og nærmest love at det også bliver godt i fremtiden, så skyldes det jo friheden.
At vi lever i en verden hvor vi kan nyde alle goderne af, at vi har sat menneskets kreativitet og virkelyst fri.
For hvad sker der, når man sætter mennesker fri? Ja, man sætter dem fri til at tage ansvar.
Fri til at stræbe efter at blive bedre.
Fri til at lade os inspirere af andre – og til at inspirere.
Fri til at tage sig af hinanden til fælles gavn.
Frihed handler ikke bare om, at kunne gøre hvad pokker man vil. Nej, det smukke ved friheden er, at vi bruger den til at tage ansvar og gøre en forskel. I det store og det små.
Når forskeren opfinder nye lægemidler til at kurere sygdomme, der før slog os ihjel.
Når elektrikeren arbejder over for at installere de kabler, der gør det muligt for os andre at drøne rundt i elbiler.
Og når kærlige forældre opfostrer deres børn i tryghed og omsorg, så de en dag kan være med til at bære vores verden til nye højder.
Ja, her i den frie verden, hvor vi har friheden for øje, at man kan glæde sig overudviklingen i samfundet
Og jeg tror, at mange af de udfordringer, vi står med - og dem står vi ganske vist med - de skal løses gennem initiativ, ansvar og frihed.
Vi skal ikke tro, at det er mig, der skal lave en eller anden fiks plan på Christiansborg og så forsvinder alle vores udfordringer.
Mette Frederiksen kan heller ikke. Lars Løkke kan heller ikke.
Hvis vi giver friheden en chance, og hvis vi politikere tør træde et skridt tilbage og være lidt mere ydmyge, så kan det være, at vi kan løse nogle af de udfordringer, vi står med.
En af de udfordring vi har, det er, at vi har en velfærdsstat, som er dyr, bureaukratisk, meget stor.
For mange velfærdsområder er sandet til i bureaukrati, mangel på nytænkning og desværre også mange medarbejdere der ikke er tilfredse. Og flere danskere er bekymret. Får jeg nu den hjælp, jeg har brug for, når jeg trænger til det.
Man skal ikke tro, at vi kan lave en eller anden pakke på Christiansborg, der siger, at nu har vi fundet 2 velfærdsmilliarder. Nu er problemerne væk.
Jeg tror på, at vi kan få verdens bedste velfærdssamfund, hvis vi sætter velfærden fri.
Hvis vi giver bedre rammevilkår, så velfærdsiværksættere kan prøve nye ideer af.
At medarbejderne får frihed til at indrette sig, som de finder bedst, og har ansvaret for, at tingene fungerer.
Nogle af jer har hørt mig sige det før, men man har sådan en model i Tyskland, som jeg synes er meget inspirerende på ældreområdet.
Hvor pengene følger borgerne. De har sådan en voucher-ordning. Det er ikke det offentlige, der styrer plejehjemmene.
Cirka halvdelen af plejehjemmene er ejet af private, der vil tjene penge og den anden halvdel er fondsejede. Men de må indrette sig, præcis som de vil.
Der er konkurrence og frihed til at levere den bedste velfærd
Og der har de plejehjem for seksuelle minoriteter, for naturelskere og for katolikker.
Ægte mangfoldighed, der kommer af frihed og ansvar. Med borgeren i centrum.
Hvis vi har den tænkning med i udviklingen af vores velfærdssamfund, så tror jeg også, at vi kan få et endnu bedre velfærdssamfund i Danmark.
Måske kan vi enda få et plejehjem for gamle Socialdemokrater, hvor de kan holde videoaften og gense pressemøder fra corona-tiden.
Og jeg kunne blive ved med at tale om, hvordan frihed og ansvar kan gøre godt.
Også i forhold til den grønne omstilling. Der er det jo de tusinder og atter af tusinder af virksomheder og iværksættere og forskere, som hver dag kaster alt deres energi ind i at opfinde og forfine nye bæredygtige teknologier. Det er det, der gør verden mere bæredygtig.
Også der er vejen frem mere frihed og ansvar. Det gør os bedre og stærkere som samfund. Giver os flere muligheder. Og det er i det lys, at vi i Liberal Alliance er optaget af at sænke skatterne.
Vi vil ikke have nogen topskat. De første 7.000 kroner skal være skattefrie, og vi skal ikke brandbeskatte virksomheder og investeringer.
For vi vil gerne belønne folk, der bruger friheden til at tage ansvar, bruger friheden til at gøre en forskel og bruger friheden til at skabe nyt. Det er det, vi vil med vores skattepolitik.
Fordi vi tror på den kraft, der ligger i friheden, og den mening, der ligger i ansvaret.
Frihed, ansvar og mening hænger sammen.
Når jeg skal forklare det, så plejer jeg at bruge Dostovejskis novelle et ”latterligt menneskes drøm”. En meget kort novelle.
Kort fortalt handler den om vores hovedperson, som sidder i sin lænestol. Han har en pistol ved siden af sig. Og han overvejer at begå selvmord.
I stedet falder han i søvn. Det kan jo ske. Han drømmer, at han tager pistolen, skyder sig selv i hjertet, og kommer i paradis i sin drøm.
Hvor alt er fryd og gammen og lykkeligt. Mennesket har ikke lært at synde. Og hvad gør vores hovedperson? Nyder han paradis? Nej, han vælger at ødelægge paradis.
Han lærer mennesket at synde, så de begynder at lyve, stjæle og bedrage hinanden, så det hele bliver ragnarok.
Han vågner af sin drøm. Og det interessante er, hvorfor vores hovedperson ikke bare nyder paradis? Hvorfor ødelægger han det?
Fordi han ikke har været med til at skabe paradis. Og det vigtigste for os mennesker er ikke, at alt er gnidningsfrit og lykkeligt, men at vi kan gøre en forskel. Selv hvis den eneste forskel, vi kan gøre, er en negativ forskel. Så er det bedre end ikke at gøre en forskel.
Derfor skal vi være påpasselige med at ønske os politikere, der udråber alt til kriser og påstår, at de kan løse alle kriser. Vi skal tro på friheden og ansvaret. Fordi det giver mening og fordi det skaber et bedre samfund, som er bedre rustet til at løse de udfordringer, vi står overfor.
***
Så jeg har ja-hatten på!
Jeg tror på fremtiden.
Jeg tror på frihed og ansvar.
Derfor siger vi i Liberal Alliance. Ja! Du kan godt. Du kan godt.
Der er mange ting, du kan.
Du kan stadig nå at købe billet til KB Hallen d. 21. juni.
Det var ordene. Tak for jeres opmærksomhed!
Og tak for den fine intro, Gertrud!
Jeg skal nok få indhentet Lars Løkke i det personlige stemmetal.
Men alligevel vil jeg gerne starte et mindre muntert sted.
Jeg vil nemlig gerne snakke om kriser.
Kriser, kriser, kriser. Vi politikere elsker at tale om kriser! Vi bruger hver en anledning til at blæse en ny krise op.
Ja, nogle gange får jeg indtryk af, at nogle af mine kolleger er afhængige af at tale om kriser.
Hvis man læser regeringsgrundlaget - og det er ikke en anbefaling - så er ordet krise nævnt 22 gange – ja, der er så mange kriser, at de ”griber ind i hinanden og forstærker hinanden”.
På Christiansborg er vi begyndt at tale om perma-krise. Altså en permanent krisetilstand.
Klimakrise. Biodiversitetskrise. Sundhedskrise. Trivelseskrise. Fødevarekrise. Økonomisk krise. Velfærdskrise. Krig i Europa. Alvorlig mangel på arbejdskraft. Historisk høj inflation. Skærmene er farlige.
Ja, der er ikke det, som vi ikke kan udråbe til en historisk krise. Og det må man give regeringen. Den har virkelig comitted sig til det med kriserne – jeg kan hvert fald ikke huske hvordan vi sidst har set en regering komme så dårligt fra start - på den måde er de jo en forme for permakrise.
Men jeg har besluttet mig for, at jeg i dag vil have ja-hatten på. Jeg vil dele gode nyheder.
Vi er på solskinsøen, og solen er også begyndt at stikke frem blandt skyerne. Og ellers ville jeg med ordets kraft fungere som en solstråle, der skulle skabe sprækker i skyerne og kaste sol over solskinsøen.
For jeg tror på, at det er vigtigt, at vi politikere ind i mellem også taler om andet end kriser. Taler om alle de ting, vi har at glæde os over. Alle de årsager, vi har til at have håb for fremtiden.
Og alle de gode nyheder, der er at dele.
Ikke fordi vi kan snakke problemer væk – eller der ikke er nogen udfordringer.
Det er der helt bestemt. Og nogle kræver langsigtet og svære politiske beslutninger. Men lige i dag, der dropper vi sortsynet.
Og jeg vil gere dele nogle af de gode nyheder, der er.
***
Jeg kan huske dengang, jeg var barn, der var vi meget bekymrede for hullerne i ozonlaget. Men de huller, de er faktisk ved at gro sammen, så at sige. Og om få årtier er det så godt som nyt.
Og nu vi er ved det med årtier og tiden, der går. Så kan vi glæde os over mange ting her i livet.
Vi lever længere og længere. I 1950 kunne den gennemsnitlige person her på jordkloden kun forvente at leve til de var 46 år. I dag lever den gennemsnitlige levealder på 73 år. Og den stiger i alle verdensdele.
I takt med at vi lever længere, kan vi også bliver ramt af flere sygdomme og være bekymrede for alzheimers og demens.
Men også på det område er der gode nyheder. På det seneste er der kommet forskningsmæssige og man er tæt på en kur mod alzheimers og demens, fordi man kan spore tidlig Alzheimers i blodprøver.
Også inden for vaccineudvikling er der gode nyheder. Der er lovende forskning, der viser, at vi snart kan have en vaccine mod malaria, mod kræft i bugspytkirtlen.
Da jeg var barn, var det kun halvdelen af verdens befolkning adgang til rent drikkevand. I dag er det tre ud af fire, der har adgang til rent drikkevand.
Ja, selv isbjørnene har det bedre. Der er fem gange så mange af dem i Arktis, som der var i 1950.
Det er ikke kun i den store vide verden, der er gode nyheder. Jeg synes også der er gode nyheder i vores egen lille danske andedam.
I dette Herrens år. I 2023 der kom det frem, at Mette Frederiksen måske skal have nyt job.
Så der er så meget at glæde sig over.
***
Det gør sig også gældende, når det kommer til klimakrisen, til den grønne omstilling.
Vi er ikke i mål endnu, men der er faktisk mange gode nyheder derude.
Hvis man tager udviklingen de sidste 20 år, så har Europa og USA formået at nedbringe CO2-udledningen drastisk samtidig med, at vi har haft økonomisk vækst.
Jeg har lyst til at sige Hurra! Kapitalismen virker og kapitalismen er blevet grøn.
Det skal vi da glæde os over.
Når man sammenligner med hvor meget skov der er i Europa i dag, i forhold til for 100 år siden, så har vi meget mere skov i dag.
Prisen på solenergi er bare de sidste 10 år faldet med 89%. Det er en fantastisk nyhed.
Alene mellem 2021 og 2022 der steg salget af elbiler med 60%.
Det går altså den rette vej.
Der er også nye teknologier på vej inden for kernekraft. Det tror jeg bliver et stort væksteventyr.
Det er en skam, hvis Danmark ikke vil være med til det.
Jeg tror godt, jeg kan sige, at fremtiden bliver god, grøn og gavmild!
***
Men det er nemt for mig at stå her og dele gode nyheder ud og sige, at vi skal glæde os til fremtiden. Men når jeg kan gøre det - altså dele gode nyheder ud - og nærmest love at det også bliver godt i fremtiden, så skyldes det jo friheden.
At vi lever i en verden hvor vi kan nyde alle goderne af, at vi har sat menneskets kreativitet og virkelyst fri.
For hvad sker der, når man sætter mennesker fri? Ja, man sætter dem fri til at tage ansvar.
Fri til at stræbe efter at blive bedre.
Fri til at lade os inspirere af andre – og til at inspirere.
Fri til at tage sig af hinanden til fælles gavn.
Frihed handler ikke bare om, at kunne gøre hvad pokker man vil. Nej, det smukke ved friheden er, at vi bruger den til at tage ansvar og gøre en forskel. I det store og det små.
Når forskeren opfinder nye lægemidler til at kurere sygdomme, der før slog os ihjel.
Når elektrikeren arbejder over for at installere de kabler, der gør det muligt for os andre at drøne rundt i elbiler.
Og når kærlige forældre opfostrer deres børn i tryghed og omsorg, så de en dag kan være med til at bære vores verden til nye højder.
Ja, her i den frie verden, hvor vi har friheden for øje, at man kan glæde sig overudviklingen i samfundet
Og jeg tror, at mange af de udfordringer, vi står med - og dem står vi ganske vist med - de skal løses gennem initiativ, ansvar og frihed.
Vi skal ikke tro, at det er mig, der skal lave en eller anden fiks plan på Christiansborg og så forsvinder alle vores udfordringer.
Mette Frederiksen kan heller ikke. Lars Løkke kan heller ikke.
Hvis vi giver friheden en chance, og hvis vi politikere tør træde et skridt tilbage og være lidt mere ydmyge, så kan det være, at vi kan løse nogle af de udfordringer, vi står med.
En af de udfordring vi har, det er, at vi har en velfærdsstat, som er dyr, bureaukratisk, meget stor.
For mange velfærdsområder er sandet til i bureaukrati, mangel på nytænkning og desværre også mange medarbejdere der ikke er tilfredse. Og flere danskere er bekymret. Får jeg nu den hjælp, jeg har brug for, når jeg trænger til det.
Man skal ikke tro, at vi kan lave en eller anden pakke på Christiansborg, der siger, at nu har vi fundet 2 velfærdsmilliarder. Nu er problemerne væk.
Jeg tror på, at vi kan få verdens bedste velfærdssamfund, hvis vi sætter velfærden fri.
Hvis vi giver bedre rammevilkår, så velfærdsiværksættere kan prøve nye ideer af.
At medarbejderne får frihed til at indrette sig, som de finder bedst, og har ansvaret for, at tingene fungerer.
Nogle af jer har hørt mig sige det før, men man har sådan en model i Tyskland, som jeg synes er meget inspirerende på ældreområdet.
Hvor pengene følger borgerne. De har sådan en voucher-ordning. Det er ikke det offentlige, der styrer plejehjemmene.
Cirka halvdelen af plejehjemmene er ejet af private, der vil tjene penge og den anden halvdel er fondsejede. Men de må indrette sig, præcis som de vil.
Der er konkurrence og frihed til at levere den bedste velfærd
Og der har de plejehjem for seksuelle minoriteter, for naturelskere og for katolikker.
Ægte mangfoldighed, der kommer af frihed og ansvar. Med borgeren i centrum.
Hvis vi har den tænkning med i udviklingen af vores velfærdssamfund, så tror jeg også, at vi kan få et endnu bedre velfærdssamfund i Danmark.
Måske kan vi enda få et plejehjem for gamle Socialdemokrater, hvor de kan holde videoaften og gense pressemøder fra corona-tiden.
Og jeg kunne blive ved med at tale om, hvordan frihed og ansvar kan gøre godt.
Også i forhold til den grønne omstilling. Der er det jo de tusinder og atter af tusinder af virksomheder og iværksættere og forskere, som hver dag kaster alt deres energi ind i at opfinde og forfine nye bæredygtige teknologier. Det er det, der gør verden mere bæredygtig.
Også der er vejen frem mere frihed og ansvar. Det gør os bedre og stærkere som samfund. Giver os flere muligheder. Og det er i det lys, at vi i Liberal Alliance er optaget af at sænke skatterne.
Vi vil ikke have nogen topskat. De første 7.000 kroner skal være skattefrie, og vi skal ikke brandbeskatte virksomheder og investeringer.
For vi vil gerne belønne folk, der bruger friheden til at tage ansvar, bruger friheden til at gøre en forskel og bruger friheden til at skabe nyt. Det er det, vi vil med vores skattepolitik.
Fordi vi tror på den kraft, der ligger i friheden, og den mening, der ligger i ansvaret.
Frihed, ansvar og mening hænger sammen.
Når jeg skal forklare det, så plejer jeg at bruge Dostovejskis novelle et ”latterligt menneskes drøm”. En meget kort novelle.
Kort fortalt handler den om vores hovedperson, som sidder i sin lænestol. Han har en pistol ved siden af sig. Og han overvejer at begå selvmord.
I stedet falder han i søvn. Det kan jo ske. Han drømmer, at han tager pistolen, skyder sig selv i hjertet, og kommer i paradis i sin drøm.
Hvor alt er fryd og gammen og lykkeligt. Mennesket har ikke lært at synde. Og hvad gør vores hovedperson? Nyder han paradis? Nej, han vælger at ødelægge paradis.
Han lærer mennesket at synde, så de begynder at lyve, stjæle og bedrage hinanden, så det hele bliver ragnarok.
Han vågner af sin drøm. Og det interessante er, hvorfor vores hovedperson ikke bare nyder paradis? Hvorfor ødelægger han det?
Fordi han ikke har været med til at skabe paradis. Og det vigtigste for os mennesker er ikke, at alt er gnidningsfrit og lykkeligt, men at vi kan gøre en forskel. Selv hvis den eneste forskel, vi kan gøre, er en negativ forskel. Så er det bedre end ikke at gøre en forskel.
Derfor skal vi være påpasselige med at ønske os politikere, der udråber alt til kriser og påstår, at de kan løse alle kriser. Vi skal tro på friheden og ansvaret. Fordi det giver mening og fordi det skaber et bedre samfund, som er bedre rustet til at løse de udfordringer, vi står overfor.
***
Så jeg har ja-hatten på!
Jeg tror på fremtiden.
Jeg tror på frihed og ansvar.
Derfor siger vi i Liberal Alliance. Ja! Du kan godt. Du kan godt.
Der er mange ting, du kan.
Du kan stadig nå at købe billet til KB Hallen d. 21. juni.
Det var ordene. Tak for jeres opmærksomhed!
