Tirsdag klokken er lige blevet 17:30. Mit ugentlige spejdermøde for mini-grenen, skal til at starte.
Mig og min ven står alene.
Alene skal vi to unge være ledere for en flok på 25 (tjungo-fem) børn.
De andre har i sidste minut aflyst. Undskyldningerne er mange: "Jeg kunne ikke komme ud af døren”, “Jeg har lige lidt for meget med arbejde”… .
Hvad skal man sige til børnene? Mødet er aflyst. Vi har ikke nok hænder til at udføre mødet?
Nej, det kan vi ikke. Som frivillig forpligter vi os til at skabe en god stund for børn og unge. Give dem en pause fra skolen og hjemmet. Men når man står med for få hænder, tænker man over, hvorfor der ikke er flere, der engagerer sig.
Danmark har haft et fald på frivillige i foreningerne.
Danmarks Statistik publicerede en undersøgelse om at mindre end en tredjedel af befolkningen er engageret i frivillig-livet i 2023.
VIVE: Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd udsendte en statistik om, at fra 2020 har der været et fald i frivillige på 43% siden 2012.
Hvordan kan det lade sig gøre og - hvorfor kan vi ikke blive mere engagerede!
Vi kan selvfølgelig ikke undvære at give corona noget af æren for dette fald,
men dette fald er også forekommet på grund af en ændring i vores vision om tid.
Vi er alle for optaget, af ikke, at have nok tid.
Vi har ikke nok tid til arbejdet.
Vi har ikke nok tid til venner.
Vi har ikke nok tid til os selv.
Derfor har vi selvfølgelig ikke nok tid til at være frivillige.
I stedet skal vores tidsmangel måske fremføres på en anden måde.
Siden vi ikke har nok tid, skal vi bruge den på vores samfund, bruge den på dem der har brug for hjælp.
At være frivillig udvikler dig som individ, men det udvikler også den forening man hjælper.
Du vil få kompetencer, som ikke alle har, og du vil værdsætte din tid på en anden måde.
At engagere sig giver dig et andet fællesskab, som du ikke vil finde på arbejdet eller på din uddannelse.
Da min ven og jeg stod alene med de 25 børn, vidste vi, at vi godt kunne klare det.
Ikke fordi vi har nogen særlig uddannelse i pædagogik, men fordi vi har set hinanden fra alle vinkler og har lært at samarbejde selv i mest pressede situationer.
Ikke fordi vi har nogen særlig uddannelse i pædagogik, men fordi vi har set hinanden fra alle vinkler og har lært at samarbejde selv i mest pressede situationer.
Derfor lod vi ikke børnene i stikken - i stedet for gav vi dem et brag af et spejdermøde.
De venskaber og fællesskaber jeg har fået på grund af mit engagement i frivillige foreninger er noget af det som har formet mig, og som jeg ved kommer til at fortsætte mange år med at være en del af mit liv.
Fællesskaberne jeg har fået - på grund af mit engagement - har været en selvtillids-booster, der har fået mig til at udfolde mine lederevner, og givet mig en lyst til at gøre mit bedste.
Ens engagement er ikke spildtid, hvor du ender med at doom-scrolle eller bed-rot.
I stedet vil du kunne få en god samvittighed ved at fortælle dig selv, at du har gjort noget godt for nogle andre,
og du har gjort noget godt for dig selv.
Du har hjulpet dem der har brug for det.
Du har hjulpet dem der har brug for det.
Du har givet dig selv et fællesskab, der er baseret på at trække hinanden op.
Du har givet dig selvudfoldelse af kompetencer baseret på fx learning-by- doing.
Derfor sætter jeg altid noget tid til siden for at være frivillig.
Tag jer tid og giv en hånd til de steder, der har brug for det.
Om det er den lokale spejdergruppe, fodboldklub eller en anden form for forening.
Jeg beder jer. Rejs jer fra sofaen og gå ud i den friske luft og hjælp til.
Børn og unge vil få glæde af det.
Du vil få glæde af det og vores samfund vil få glæde af det.
Det lyder nemt, men det ved jeg, at det ikke er, og det er derfor jeg opfordrer jer til at engagere jer.
Om det så er hver uge eller én gang om måneden, så er målet at hjælpe på den ene eller anden måde.