Skip to content

Anja C. Jensens tale ved demonstrationen "Bevar Store Bededag"

Om

Taler

Anja C. Jensen
Forbundsformand for HK

Dato

Sted

Christiansborg Slotsplads

Tale

Hej alle sammen! 
Jeg kunne godt starte med at sige, at jeg står her sammen med mine kolleger fra 3F og FOA.  
At det er fagbevægelsen, der står her skulder ved skulder. 
Men i virkeligheden står jeg her med Henning og med Mona.  
Jeg står her med Anne, Gabriel, Morten, Søren, Camilla – og om lidt med Tessa!  
Jeg står her med ALLE jer.  
For det her er ikke bare en sag for fagbevægelsen.  
Det er en folkesag! 
VI er en folkebevægelse! 
En bevægelse imod, at blive kørt over af politikere som ikke vil lytte.  
En bevægelse imod at blive talt ned til.  
For NEJ – det handler ikke om, at vi ikke ’gider’ at arbejde lidt mere.  
Eller, Lars Løkke! - at vi ikke har forstået alvoren af den situation, vi er i. 
Come on! 
VI forstår såmænd så glimrende alvoren! I FORSTÅR den 
Fordi det er nemlig altid JER, der bliver ramt først, når der opstår en krise.  
Det er JER, der ikke kan fylde indkøbskurven op. 
Det er JER, der ikke kan skrue rigtigt op for varmen derhjemme. 
Og alligevel er det JER, der NU endnu en gang skal betale.  
Med tid væk fra familien eller mindre i lønningsposen. 
Med endnu et brudt løfte om et mere bæredygtigt arbejdsliv
Et brudt løfte også til de kommende generationer, der HELDIGVIS også er her i dag! 
For mens man på den ene side i regeringsgrundlaget gerne vil tale om unge og stress og mistrivsel, så presser man på den næste - med et pennestrøg - en arbejdsdag mere ind. 
Det – er – helt - forkert!!  
Vi skal tilbyde de unge et stærkt, spændende og attraktivt arbejdsmarked.  
Hvor vi bliver set på som hele mennesker. 
Det er fuldstændig uacceptabelt – og direkte dumt – at gå ned til kun at vurdere os på noget så banalt som præsterede minutter! 
Regeringen må simpelthen kravle ud af regnearkene og træde ind i virkeligheden! 
Vi har derfor ét krav i dag, og det er: TRÆK DET LOVFORSLAG 
For når DE behandler os og jer sådan, så har DE undervurderet os alle sammen. 
Det handler nemlig ikke kun om, hvilke rettigheder, som regeringen bare tager denne gang.  
Det handler også om, hvad de tager næste gang. 
Vi er IKKE SVM-regeringens hæveautomat. 
Vores rettigheder er ikke et tag-selv bord! 
Og når man tromler befolkningen, så må nogen sige stop. 
Når man nægter at lytte, så må vi tale endnu højere. 
Nogen gør det på klingende jysk. Jeg gør det på ærkekøbenhavnsk. 
Og nu fremhævede Henning så fint Anne Linnet, så lad mig i stedet sige det til SVM, som Tessa ville sige det – på vaskeægte blæstegnsk: 
Boss bitch baby, nu er barren sat højt! 
Tak skal I ha! 

Kilde

Kilde

Manuskript modtaget fra taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret