Anton Bach Thomassens 1. maj-tale

Sådan lyder budskabet i den kampagne, som Liberal Alliance og partileder Alex Vanopslagh turnerer rundt med.

Og bare rolig…
Jeg er hverken blevet en ung-liberal hanløve eller en del af Vanopslaghs fanskare.

Men når jeg alligevel har vovet pelsen og valgt at indlede min 1. maj-tale her i arbejdernes stolte forenings- og forsamlingsbygning med et budskab fra LA…
… så er det, fordi jeg er grundlæggende enig i ”Du kan godt”-budskabet.
Lige såvel som jeg er enig med LA i, at vi skal kæmpe for mere ”frihed”.

Men graver man et spadestik dybere…
… gør ”Du kan godt”-budskab konkret…
… og uddyber frihedsbegrebet…
… ja, så stopper enigheden med Vanopslagh og LA da også her.

For når LA og højrefløjen taler om personlig frihed…
… så er det en frihed fra fællesskabet.
Mindre stat, lavere skatter og afgifter.

Som socialdemokrater mener vi omvendt, at fællesskabet er en forudsætning for frihed.
Et samfund med en høj grad af lighed.
Og et sikkerhedsnet, der kan gribe dig, så vi ikke efterlader nogen på perronen.

Men som socialdemokrat ønsker jeg heller ikke nogen omklamrende barnepigestat.
Og høje skatter er heller ikke et mål i sig selv.

Faktisk mener jeg, at vi burde sænken skatten på arbejde og i stedet hæve skatten på de arbejdsfrie gevinster, som er noget af det mest ulighedsskabende i vores samfund.
Det kunne f.eks. være boligskatten, som vores parti desværre ikke tør røre med en ildtang.

Det skal kunne betale sig at arbejde…
Men i dag kan det bedre betale sig at spekulere i mursten.
Vi skal belønne arbejde højere end boliger og rige forældre.
Det gør vi ikke i dag.

***

”Du kan godt” er ikke bare et budskab og en kampagne.
Det er også en stærk politisk grundfortælling.
Med en tydelig identitet og et tydeligt DNA.

Netop ordet ”grundfortælling” er vigtigt her.
For i en tid med en bred regering hen over den politiske midte…
… hvor det indimellem kan være svært at få øje på det socialdemokratiske kompas…
… så mangler der en stærk – socialdemokratisk – grundfortælling.

Og kære venner…
Hvis vi nu skal være hudløst ærlige over for os selv og hinanden…
… bruge tiden på refleksion og selvransagelse…
… så må vi også være ærlige at sige, at der også – måske snarere især – for Socialdemokratiet i København mangler en stærk og tydelig grundfortælling.

”Kom, København”, siger vi.
Men hvor er det, byen og københavnerne skal komme hen? Og til hvad? Og hvorfor?
Jeg og DSU København er selv lidt i tvivl om, hvad det egentlig betyder.
Måske er der nogle af jer her i salen, der har det lidt på samme måde.

Og hvis vi – os, der er HER – ikke en gang selv er helt sikre på det…
… hvad vores grundfortælling og vores visioner egentlig er…
… hvordan i alverden skulle de københavnske vælgere så vide det?

Vi kan selvfølgelig nå at skærpe vores kompas og styrke vores politiske grundfortælling frem mod kommunalvalget næste år.
Men vi kan sgu ikke forvente at gøre os fortjent til vælgernes tillid under valgkampen.
For et valg skal vindes i selve valgperioden – mellem valgene.

Tiden er knap, venner.
Og uret tikker…

***

Vanopslagh har godt fat i ”de unge”.
Og han har en særligt god appel til unge mænd.

Måske er det, fordi han har en grundfortælling, der faktisk taler op til folk.
En fortælling om ansvar, frihed og styrke.
En optimistisk fortælling om at DU kan få et godt liv.
”Du kan godt”.

Hvad er så venstrefløjens modsvar til den grundfortælling?
Ja, dét er faktisk ganske bekymrende.

Lad mig sige det ligeud.
Alt for ofte er svaret fra os, der kalder os for ”venstreorienterede”, en sovs af klynkeri, uklare forventninger og symptombehandling.

Vi venstreorienterede taler ned til min og fremtidens generationer – i stedet for tale op.
Vi svageliggør unge – i stedet for at myndiggøre dem.

Det er IKKE i tråd med vores historie og vores rødder.
Vores bevægelse har altid kæmpet for, at mennesker skulle ranke ryggen.
Sætte sig bag rattet i eget liv.
Gribe magten og blive herre over egen tilværelse.

Det er det frihedsprojekt, som Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen har været bannerfører for i mere end 150 år.

Så lad os lægge venstrefløjens offerliggørelse og symptombehandling på hylden.
Og lad os sammen skabe en optimistisk tro på, at i morgen kan blive bedre end i dag.

Når unge ser FN’s klimarapport og med god grund bliver skræmte…
… så skal vi vise – gennem ord og handling – at vi tror på, at den grønne omstilling kan skabe et bedre samfund og en bedre verden.

Flere jobs, flere muligheder, et sundere liv – en bedre fremtid.
Gøre klimaangst til grøn optimisme.

Og når andre unge har mistet troen på, at velfærdsstaten og systemet vil dem noget som helst godt…
… fordi de har oplevet flere nederlag end succesoplevelser i folkeskolen…
… eller er blevet kastebold i systemet og er blevet tabt af det, vi kalder ”fællesskabet”…
… så skal vi i ord og handling stille os på deres side.
Ikke samme side som systemet.
Ikke samme side som den socialdemokratiske kommune.
Vi skal stille turde at stille os på individets side.

***

Men en grundfortælling om at alle ungeliv kan blive gode ungeliv kræver noget mere.
En værdikamp.
Aldrig før har så mange unge haft stress, angst og depression.
Vi står over for en historisk mistrivselskrise i den vestlige del af verden.

Men i stedet for at levere reelle, venstreorienterede svar, så møder vi den stigende mistrivsel med symptombehandling.
Gratis psykologhjælp, færre karakterer og lavere arbejdstid.

Misforstå mig ikke.
Vi skal tage den stigende mistrivsel blandt unge ekstremt alvorligt.

Men måske skulle vi i stedet få flere unge ind i forpligtende fællesskaber, som vi ved, at færre og færre er en del af.
Fysiske fællesskaber. Myndiggørende fællesskaber.

Det er også derfor, at Danmarks Socialdemokratiske Ungdom igennem flere år har råbt op om, at flere unge skal have et fritidsjob.

At blive en del af arbejdsfællesskabet i en tidlig alder er nemlig karakteropbyggende.Her får du fyldt rygsækken med vigtige erfaringer og kompetencer, der kan bruges gennem hele livet.
Vedholdenhed. Ansvarlighed.
Og du skal indordne dig under nogle spilleregler.

For nogle af de unge er det måske første gang, at de for alvor bliver mødt af konkrete krav og forventninger – men også konsekvenser.

Derfor er det også glædeligt, at både regeringen og fagbevægelsen nu endelig har grebet den dagsorden, som DSU har presset på for gennem mange år.

***

Vi socialdemokrater er ikke de værste, når det gælder venstrefløjens symptombehandling.
Så langtfra.
Men… Vi kan heller ikke sige os helt fri for det i vores parti.
Så lad os tage fat om nældens rod og opbygge en stærk grundfortælling.

Tale op til min generation af unge.
Give mennesker mod, evner og vilje til at sætte sig bag rattet i eget liv.
Tro på at mennesker kan mere, hvis de får muligheden for det.
Rimelige krav for rimelig indsats.
Rimelig indsats for en retfærdig bid af kagen.
Det er ikke borgerligt eller liberalt.
Det er faktisk kernesocialdemokratisk.

Og det vil være et svigt af dimensioner, hvis vi lader højrefløjen tage patent på dét.

”Gør din pligt og kræv din ret”, sagde vi engang.
Og i DEN rækkefølge.
Lad os genoplive det motto.
Ikke i ord – men i handling.

Kære venner.
Der er masser af vigtige kampe forude.
Og vi har travlt – især her i København.