Kære venner, kære partifæller, kære alle.
Jeg står her foran jer i dag med en stor del ydmyghed.
Jeg vil derfor først gerne sige tak. For et års tid siden stod jeg nemlig hjemme i lejligheden på Amager og råbte ad fjernsynet – som jeg havde fået for vane at gøre. Pludselig afbrød min kære kone, Nola, mit brok sagde bramfrit, at jeg enten skulle ta’ og holde kæft eller faktisk prøve at gøre noget det.
Det var et godt råd. Eller måske nærmere en god reprimande.
For hvis der er værdier og uret i verden, der er værd at kæmpe for, skal man gøre det. Og det er på grund af støtten fra mange af jer, at jeg står her i dag, og at vi nu i fællesskab kan kæmpe den kamp.
**
Danmark og Europa står i en ny tidsalder. Og om under seks uger står vi overfor det vigtigste valg i en generation.
Vi kan knap skille kriserne fra hinanden. Krigen raser i Ukraine. Klimakrisen hærger. Og en lille stenrig elite rager i stigende grad til sig i toppen, mens helt almindelige lønmodtagere stadig skal kæmpe for retten til at organisere sig. Retten til at et arbejdsliv uden giftstoffer og kemi. Og hver eneste lønkrone.
Kynikerne siger, at man ikke kan se forskel på de politiske partier.
Det er lodret forkert.
Og måske særligt i en tid med en regering hen over midten har vi mere end nogensinde brug for at udpensle de politiske forskelle. At slå fast, at vi står fast på vores socialdemokratiske ideologi. Og at vores svar til den europæiske højrefløj, når de prøver at kradse kvinders rettigheder tilbage, er klart: Vi giver os ikke en tomme. Vi giver os ikke en tomme, når det kommer til de basale rettigheder, vi med møje og slid har kæmpe for.
Jeg har været socialdemokrat siden jeg var teenager.
Og lad mig sige det helt klart: Jeg er ikke blevet socialdemokrat for at gøre Lars Løkke til udenrigsminister. Jeg er ikke blevet socialdemokrat for at gøre en venstremand til landbrugsminister.
Jeg er blevet socialdemokrat for at vinde – over dem. Både i Danmark og Europa. I en tid, hvor mange borgere siger, at de ikke kan se forskel, og politik er ligegyldigt, må vi insistere på en åben og direkte debat om vores dybe politiske forskelle.
Lad os ta’ klimaet, for eksempel: Jeg er forbandet træt af at gud og hvert parti efterhånden kalder sig ’grønne’.
Vi kan enten deltage i et gigantisk forløjet politisk teater, hvor vi nikker og smiler for at bevare den gode tone, eller vi kan udpege hykleriet, når stanken af falske grønne ambitioner knap kan forveksles med stanken fra gylletanken.
Her er et faktum: Jeg er som socialdemokrat stolt af, hvordan vi altid har stemt grønt og rødt i Europa.
Venstre – derimod – er og har altid være et landbrugsparti.
Hver eneste gang man har klima, miljø, rent drikkevand og natur på den ene side og landbrugets interesser på den anden, vælger Venstre landbruget. Altid.
Venstre fortæller i verden, at de stemte for den efterhånden famøse naturgenopretningspakke i Europa. Det er forkert: De er tre i gruppen. Den ene stemte selv for. Den anden stemte blankt.
Den tredje dukkede ikke op.
Politik handler i høj grad om repræsentation. Det er ærlig snak. Jeg indrømmer da gerne, at jeg langt hen ad vejen er i lommen på den almindelige danske lønmodtager og at mine politiske holdninger i store træk er i tråd med fagbevægelsens interesser.
Venstre er i lommen på landbruget. Det er i virkeligheden et utroligt ukontroversielt udsagn. Venstre har vitterligt en kandidat til EU-valget, der arbejder som lobbyist i Landbrug & Fødevarer. De betaler VITTERLIGT hendes løn.
Jeg har hørt kandidater til EU-valget fra både Konservative og Liberal Alliance brokke sig over, at det går alt langsomt med den grønne omstilling.
Jamen, ja. Der har være nølen og forhaling. På grund af jer!
Den konservative gruppe i Europa kæmper hver eneste dag for den tyske bilindustri og den fossile sektor.
Jeg tror ikke, at kriserne vi står i, kalder på mindre politik og mindre kant. De kalder på samarbejde og ansvar, ja, men de kalder også på bramfrihed og politisk ærlighed. Venstre er lommen på landbruget. De europæiske konservative er i lommen på den tyske bilindustri. Og hvem er Lars Løkke i lommen på? Ja. Han er nok i lommen på hvem end, der i disse dage betaler hans regninger.
**
Men hvad vil I selv, Magnus? Vil kritikere sige.
Vores europæiske svar i Socialdemokratiet er krystalklare:
Vi vil en langt mere offensiv klimapolitik, der udfaser olie, gas og kul hurtigere. Jeg bor selv på Amager og kan lugte den fossile smog fra flyene. Vi skal sætte strøm til alt vi kan og erstattet fossile med grønne brændsler.
Når vi socialdemokrater taler om klima handler det både om moral og bunden opgaven, men det handler også om selvforsyning og fremtidens arbejdspladser: Omkring 91 procent af alle de solceller, der er sat op i Europa over de seneste 5 år, er produceret i Kina. Vi har deponeret en kæmpe del af vores grønne omstilling i hænderne på Xi Jinping.
Vi har brug for at fremtidens grønne arbejdspladser skabes her – i Europa. Vi skal gøre alt i verden for at undgå, at vindmølleindustrien suser til Kina. Vestas’ vingefabrik i Nakskov lukkede nærmest ned efter Finanskrisen, men annoncerede for nylig, at de udvider med omkring 300 mand til i alt 800 ansatte. Man kan næppe overvurdere hvor meget det betyder for et lokalsamfund på Lolland.
Det altoverskyggende mål for Europa over de næste 5-7 år er, at vi skal producere mere og være langt mere selvforsynende når det kommer til at grøn energi, medicin og militært udstyr.
For det andet skal vi styrke vores sikkerhed og europæiske alliance.
Det her valg handler om Dasha, som jeg mødte, da jeg var i Ukraine i december. Hun er russisk født med ukrainske rødder og nu frivillig i den ukrainske hær. Hun er ramt af PTSD men tager lederskab.
Det handler om Stanislav, som har kæmpet mod russerne i ti år, og som drømmer om, at hans børn og børnebørn kan vokse op i et land uden krig.
Vi skal hjælpe ukrainerne til sejr. Vi har intet valg.
For det tredje er vi altid – altid – på den almindelige lønmodtageres side. For valget handler også om min gode ven Daniel. Han er blikkenslager på Nørrebro og slæber toiletter op og ned til 4. sal.
Det knager allerede i led og ryg. Vi skal sikre Daniel og alle hans kolleger mod løndumping, beskidt kemi og fupfirmaer. Sidste år førte 3F over 600 sager alene i byggeriet. Om alt fra brune kuverter, vold og overfald på folk, der ville organisere sig.
Der er en forrådnelse i bunden af arbejdsmarkedet. En forrådnelse som elite i vores samfund intet kender til.
Og hvordan går det egentlig i Strandvejen-klassen? Jo, lige nu kan du købe et hus i Vedbæk til 85 millioner kroner. Det er 200.000 kroner per kvadratmeter. I skyggen af Ukraine og klimakrisen ser vi en elite, der rager til sig i et helt uhørt tempo.
Magt og penge koncentreres i alarmerende fart i hænder på de få.
Vores holdning til EU er, at det langt fra er perfekt, men Europas politiske muskler er det stærkeste redskab vi har mod en kapitalisme, der på mange måder er blevet syg. Vi skal bruge EU’s hammer til at modarbejde at eksorbitant rigdom koncentreres på stadig færre hænder, og til at sikre ordentlig løn og arbejdsvilkår på landets byggepladser.
**
Her til sidst vil jeg sige en ord, der har bidt sig fast i mig, efter jeg så en tale af Poul Nyrup Rasmussen ved et jubilæum i sommer.
Han talte om den krisetid han voksede op i med inflation. Jerntæppe. Vietnamkrig. Militærdiktatur i Grækenland.
Men han sagde en ting: At vi socialdemokrater aldrig giver op på politik. Vi overgiver os aldrig til magtesløshed. Vi mennesker opsluges altid i nuet, der som et forstørrelsesglas gør netop nutidens kriser større.
Men vi har som danskere og europæere været igennem mørke tider før. Det vigtige er, vi ikke giver efter for hverken modløshed eller magtesløshed. At vi holder fast på, at politik gør en forskel.
At det betyder noget om verden er regeret af de blå. Eller os.
**
Jeg ved ikke hvordan valget går den 9. juni, men jeg lover altid at være tydelig overfor jer om de værdier, jeg kæmper for – og hvad jeg kæmper imod. Og jeg ved med sikkerhed, at Europa og verden har brug for lederskab. I en verden plaget af usikkerhed har vi brug for politisk lederskab.
Og det ville ikke gøre noget, hvis det var socialdemokratisk lederskab.
Derfor håber jeg, at I vil hjælpe mig og vores parti til en sejr om seks uger.
Der er ingen bedre måde at sige fra overfor kynikerne og den forstenede højrefløj, end at vi fra dette lille frimærke vi kalder Danmark sender et klart signal til Europa og verden om, at vi vil en stærkere, grønnere og mindre grådig fremtid for vores børn og børnebørn.
Tak for ordet. Og rigtig, rigtig god kampdag, venner.
