Mit liv som transkønnet bonderøv
Forestil dig, at du en dag kommer hjem og finder ud af, at dit barn havde forsøgt at tage sit liv, fordi du ikke kunne acceptere dem, som de er. Vågn nu op og se, hvor vigtig jeres mening er for jeres børn, for ellers kan I til sidst ende med at miste dem, og det er den største sorg, I kan føle.
Jeg kan huske dengang, jeg sprang ud til mine forældre, jeg var 11 år gammel og havde vidst det længe, men min familie troede ikke på mig, de mente, at det var en fase, og kunne ikke tro, at deres lille pige ikke var en pige.
Jeg kan huske, da mig og min far kom op at skændes over min kønsidentitet, og da han sagde, han ville tvinge mig til at gå i kjoler og pink, når jeg hellere ville i skjorter og grønt.
Jeg kan huske, da min mor prøvede at overbevise mig om, at jeg bare var en forvirret lebbe, og jeg kan huske, da jeg sprang ud til jul, og min bedstefar gloede på mig, som om jeg var fuldkommen gal oveni.
I skolen var LGBT-personers rettigheder en debat, og når jeg prøvede at snakke højt om emnet, ville de give mig dødsblikket til jeg stoppede.
Der er nu gået 5 år, siden jeg sprang ud, og mit liv ser meget bedre ud end dengang, de mange år med råben, slag og en masse andet ændrede mig, og den 12. januar 2020 forsøgte jeg at tage en overdosis, det var ikke første gang, jeg prøvede, men alle dem, der kom før, blev aldrig snakket om, min familie og mange af dem, jeg snakker med i dag, kender ikke til dem. Jeg havde sagt farvel til alle mine venner og havde skrevet beskeder til min familie. Men det lykkedes ikke, fordi min grandtante fandt ud af det og kontaktede min far, som var på job, de ringede til ambulancen, og kort efter var jeg på Holbæk sygehus. Efter den episode gik det op for mine forældre, at de ikke kunne ændre den, jeg var, og de begyndte hurtigt at bruge mit rigtige navn, og nu var jeg deres søn. Det viser bare, hvor vigtigt familiens accept er for LGBT+-børn, og hvorfor man aldrig skal sige, at de er for unge og dumme til at vide det, for til sidst så kender de sig selv bedst.
Jeg kender selv en masse LGBT-folk, inklusiv min bedste ven. Nogle har fuldt ud accepterende forældre, imens andre ikke vil lytte og opfører sig, som mine gjorde engang, det kan man også mærke på dem, folk med forældre, der ikke accepterer dem, har det generelt ekstremt svært mentalt og føler, at de er forkerte. En af de største grunde til, at LGBT-unge gør skade på sig selv eller forsøger at tage deres eget liv, er fordi, de ikke føler sig set og velkomne i deres familie. Den gennemsnitlige levealder af transfolk er omkring de 30, hvilket er meget skræmmende. Så tag ved lære af jeres børn, og lyt nu til dem, for før I ved af det, er de væk.
Jeg kan huske, da min lærer hev mig ud af biologi-timen, fordi jeg blev dårlig tilpas, når vi snakkede om køn. Jeg kan huske min matematiklærer, som endte med at være den største støtte, jeg fik fra skolen, og for det er jeg taknemmelig. Jeg kan huske, da der blev spredt rygter om mig, og før jeg vidste af det, var jeg et samtaleemne for hele min årgang. Jeg kan huske, da en dreng, knap et år yngre end mig, begyndte at stille spørgsmål på bussen, men da han fik svar, blev jeg kaldt klam, når jeg fortalte ham om mit køn, ignorerede han mig og stillede igen det spørgsmål, som har forfulgt mig hele mit liv, "er du en dreng eller en pige?"
Det estimeres, at mellem 3,5 og 6,2 procent af den danske befolkning tilhører LGBT-gruppen. Det svarer til et sted mellem 195.000 og 346.000 danskere. Næsten fire ud af ti LGBTQ+-elever mistrives i folkeskolen. Brug af rusmidler som alkohol, cigaretter og illegale stoffer er mere udbredt blandt LGBT-personer end resten af befolkningen. En klar indikation på dårlig psykisk trivsel blandt LGBT-personer er udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg.
