Skip to content

Aviaya Marie Hjortsbjerg Andersens tale i anledning af Grønlands nationaldag

Mikkel Randløv/elektrofilm.dk

Om

Taler

Aviaya Marie Hjortsbjerg Andersen
Elev på Munkensdam Gymnasium

Dato

Sted

Det Grønlandske Hus i Odense, Nordatlantisk Promenade 1, 5000 Odense

Omstændigheder

Dansk oversættelse af grønlandske ord er indsat af taler selv og fremgår af fodnoterne.

Tale

Solen skinner, og det er varmt og det er sommer. Jeg kigger op på Hans Egede som kigger ned på mig. I baggrunden kan jeg høre alle de søde små børn som leger ved stranden nede ved Sassuma Arnaa1.
Jeg tænker på om de godt ved og om de forstår at det er vores nationaldag i dag. Og om de forstår, vigtigheden af den her dag, som du og jeg gør. Det er jo trods alt vores nationaldag. 
Nå men det var simpelthen sådan jeg plejede at fejre vores nationaldag de første 16 år af mit liv - i Nuuk, i Grønland, nede ved Kolonihavnen. 
De sidste par år, har det været i Danmark og det har slet ikke været det samme. 
Til gengæld har den der følelse af hvor vigtig dagen er aldrig gået væk. Den har altid været der, og gjort mig stolt indeni. For den dag minder mig om hvem jeg er, hvor jeg kommer fra og hvorfor jeg er i Danmark. 
Dagen minder mig om vores historie, vores kultur og alle vores værdier.
I virkeligheden synes jeg faktisk næsten at den dag betyder mere for mig nu, i Danmark, og det med at jeg er blevet ældre har måske også en finger med i spillet, men jeg føler at jeg værdsætter denne dag mere nu, det hænger nok også sammen med ens nationale identitet, som ændrer sig i takt med man bliver ældre og fordi man flytter. Fordi når man kommer til Danmark, og man altid har boet i Grønland, er det om at finde sin plads på hylden. Og det kan nogle gange være svært for der er rigtig mange pladser. 
Men alle mennesker har en plads på hylden, og det en meget vigtig plads.
Det ville alle vores forfædre også sige. Dem som plejede at fejre ullortuneq - årets længste dag, som også er i dag.
Derfor betyder det meget for mig, fordi d. 21. juni vores nationaldag er en dag som fejrer det land som er vores hjem. Det er en dag som viser at vi er vores EGET land, som også har en stemme, og et land med erfalasorput. 
I dag er også en dag hvor jeg tænker ekstra meget på al min familie og venner hjemme i Grønland, og savner dem ekstra meget. Og det er også en dag hvor jeg tænker ekstra meget på panertut2

Vores nationaldag sætter også tanker i gang om vores fremtid. Hvordan vil den se ud? Hvad kommer der til at ske? Prøver Trump nu at købe os igen? 
Det jeg ved om Grønlands fremtid er at de søde små børn fra stranden kommer til at vokse op, og måske bliver de en storfanger eller en fisker, eller en forfatter, eller en læge, eller en skuespiller, eller en pædagog. Listen er uendelig lang af gode, glimrende muligheder. Men fælles for dem alle sammen er at de sammen med mig og min generation kommer til at skulle bidrage til vores land og styre det. Vi kommer til at skulle have ansvaret for Grønlands fremtid og det Grønland som vi ønsker, og jeg tror og håber på at det er i rigtig gode hænder.  
Men nu i dag skinner solen lidt, det lidt varmt, og det er sommer. 
Foran mig sidder alle I søde mennesker, og vi fejrer vores nationaldag sammen. I baggrunden kan jeg stadig høre alle de søde små børn, men de leger ikke nede ved stranden ved Sassuma Arnaa, men til gengæld her i Det Nordatlantiske Hus i Odense. 
Af hjertet ønsker jeg alle en glædelig nationaldag/Inuiattut ullorsiornitsinni uummammik pisumik pilluangaaritsi! 
  1. Havets Moder
  2. tørret fisk

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret