Skip to content

Christoffer Lilleholts tale i anledning af Grønlands nationaldag

Odense Kommune

Om

Taler

Christoffer Lilleholt
Afgående rådmand (V), Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune

Dato

Sted

Det Grønlandske Hus i Odense, Nordatlantisk Promenade 1, 5000 Odense

Tale

Velkomst 
  • Tak for ordet, Annette (Lyberth). 
  • Jeg er glad – og faktisk også beæret – over at få lov til at holde festtalen her i Det Grønlandske Hus i anledning af Grønlands Nationaldag. 
  • Jeg er beskæftigelses- og socialrådmand, og det er nok derfor, jeg har fået invitationen. 
  • Men jeg er også borger her i byen og interesseret i andre mennesker og deres kulturer. 

Tæt på og alligevel langt væk 
  • Personligt har jeg altid været fascineret af Grønland, folket og kulturen. 
  • Jeg har desværre aldrig besøgt jeres land, og det er egentligt mærkeligt. 
  • For Grønland ligger jo – trods alt – relativt tæt på Danmark med direkte flyafgange, og på mange områder er vi tæt forbundne. 
  • Men på forunderlig vis ligger Grønland også langt væk geografisk og mentalt, og det er måske også en styrke, at vi er så forskellige? 
  • Uanset hvad, så er det godt, at jeg for tiden kan sidde derhjemme i stuen og se DR-serien ’De arktiske reddere’ og drømme mig mod nord. 

I er glade for at formidle 
  • Jeg er glad for, at det er her i Odense, at vi med Det Grønlandske Hus rummer Region Syddanmarks centrum for grønlandsk kultur. 
  • For I er glade for at dele ud af jeres viden og kærlighed til Grønland. 
  • I giver os andre et værdifuldt indblik i Grønland og grønlænderes liv, når I formidler historien, kulturen og naturen. Og når I fortæller om mere jordnære og praktiske forhold. Hvert år tager i for eksempel imod ikke færre end 1700 skoleelever hen over en sæson.
  • De får en enestående mulighed for at se, høre og mærke jeres skønne land og høre om de klimamæssige udfordringer, I også står med. 

Vi har forstærket samarbejdet 
  • I det hele taget vil jeg gerne rose jer for jeres meget ærlige tilgang til at tale om tingene og involvere jer. Også selv om det gør ondt. 
  • Som socialrådmand er jeg i hvert glad for, at Det Grønlandske Hus findes. 
  • De seneste år har I også vist både vilje og evne til at forstærke det i forvejen tætte samarbejde, vi som kommune har med jer. 
  • Og så er det ikke bare Odense Kommune, I samarbejder med, for de andre NGO-organisationer i Odense oplever jer også som en aktiv del af fællesskabet her i Odense. 

Det kan være svært at falde til i Danmark 
  • I dag holder vi fest, men heller ikke på en dag som I dag, er der grund til at styre uden om realiteterne. 
  • Det er ingen hemmelighed, at det danske samfund kan være temmelig kompliceret at falde til i, når man kommer hertil. 
  • Vi tror selv, vi er åbne og ligetil, men mange, der kommer til Danmark, kan føle sig alene. 
  • Måske fordi vi ikke er helt så åbne, når det kommer til stykket. 
  • Når man så kommer fra en fællesskabsorienteret kultur som den grønlandske, risikerer man at blive efterladt, isoleret og måske blive det, vi med et lidt sterilt udtryk kalder ’socialt udsat’. 

I tager ansvar 
  • I den sammenhæng er vi taknemmelige for, at I ikke holder jeg tilbage, men i stedet øser af jeres erfaring og indsigt. 
  • I tager ansvar, bidrager med viden og viser en stærk vilje til at samarbejde. 
  • Et rigtigt godt – og helt friskt - eksempel er de temadage for frontpersonale, vi i fællesskab har stablet på benene med Social- og Boligstyrelsen, Reden, Paraplyen og Kirkens Korshær omkring socialt udsatte grønlændere. 
  • Udover at lægge lokaler til, er Det Grønlandske Hus meget tydeligt og aktivt i projektet, der skal styrke samarbejdet omkring de udsatte grønlændere. 

Protektorat er et skulderklap 
  • Til sidst vil jeg ønske både Det Grønlandske Hus og Nordatlantisk Hus tillykke med, at det er lykkes jer at få Hans Majestæt Kong Frederik Den Tiende som protektor. 
  • Det er virkeligt et skulderklap og en anerkendelse af det hus og miljø, I har fået bygget op over de seneste 10 år. 
  • Jeg håber, at Kongen vil blive en flittig gæst, så han kan få en bid af den grønlandske mangfoldighed, natur og kultur, når han lige som os andre besøger huset. 
  • Med de ord vil jeg gerne ønske jer en fortsat god nationaldag! 

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret