Skip to content

Benjamin Bøgen Pedersens tale ved Demokratifesten på Folkemødet

Benjamin Bøgen Pedersen

Om

Taler

Dato

Sted

Allinge, Bornholm

Tale

Se rundt!. Se på ansigterne, der omgiver dig. 
Unge og gamle, ledere og ledte. 

Nu er vi her endelig!
Hvor vi lader vores tanker løbe frit.
Hvor vi udfordrer os selv til at se verden fra nye perspektiver. 

Så husk nu på, når vi mødes i debatterne, at det handler om at blive klogere, frem for at få ret. 

Både jeg, og rigtigt mange andre, er her for første gang, og jeg håber, at vi her har en samtale, hvor brugen af vilde udtryk ikke tiltrækker likes, og mørke huller ikke polariserer. 

Et demokrati forudsætter jo at vi alle tør deltage! 

Og så vil jeg gerne understrege, at du for guds skyld ikke må lade folkemødet være din undskyldning for så at være stædig resten af året! 

For set i lyset af de forventede temperaturstigninger.
Stigende havniveauer.
Vejrmønstre, der bevæger sig fra den ene yderpol til den anden.
At 27% af Europa lige nu er i tørketilstand 
ER et årligt folkemøde, en årlig dialog, blot en spand vand på et stort bål. 

For vi skal også gå i dialog, når ikke solen skinner og vi er omringet af blå bølger.... hvor flugtvejene nu altså er ret få. 

Faktisk bør vi året rundt forsøge; 

At læse den avis vi altid ruller øjne af – Fra borgerlige Berlingske til rødglødende rune på Information. 

At lytte til klimaaktivisterne der kræver vi når vores klimamål. At vi implementerer en højere co2-skat. At vi ikke bare kaster håndklædet i ringen. 

At vurdere om det parti vi altid stemmer på stadig er løsningen på problemerne. 

Og så SKAL vi alle (men måske mest jer gamle) lytte mere til de unge. 
Vi er rigtigt rigtigt mange, som vil deltage i debatten året rundt.
Så inviter os ikke bare her.
Jeg vil ikke være jeres årlige unge token. 

At løse vores udfordringer kræver mere end blot en årlig dialog. 
Præmissen for et demokrati er et aktiv og åben dialog hele tiden. 

Godt folkemøde! 

Tak.

Kilde

Kilde

Tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret