Skip to content

Brian Scivolis tale på Kulturmødet Mors

Sara Lennert

Om

Taler

Brian Scivoli
Aktiv i KRK INUA

Dato

Sted

Folkescenen, KulturPladsen, Nykøbing Mors

Omstændigheder

Talen blev holdt ved Røsts arrangement "Unge ord fra Nord" på Kulturmødet Mors, hvor syv unge fra Danmark, Finland, Færøerne, Grønland og Norge blev inviteret til at dele deres perspektiver på at være ung i norden.

Tale

Hej jeg hedder Brian Scivoli, jeg kommer fra Grønland og jeg har afsluttet en uddannelse i økonomi & ressourcesstyring på Greenland Business School.
Som I ved så er Grønland en del af Danmark, og selvom landene er forbu[nde], så er de også meget forskellige. I Danmark er der skove og bakker, i Ilulissat er der isfjelde og udsyn så langt øjet rækker.
Der hvor vi nok minder mest om hinanden er i byerne, hvor vi også har, Jysk, Sunset Boulevard og Brugsen, eller Brugseni, som den hedder. Der er også nogle af de samme uddannelsesmuligheder, men på et helt andet niveau.
F.eks. med min uddannelse, jeg har fået en erhvervsuddannelse som varede i 3 år, og jeg har ikke fået en bachelor. Og min ven, som lige er startet på et universitet i Aarhus, han kommer til at få en bachelor i de næste 2 år i det samme fag som mine, men som varer mindre tid, men til gengæld får han ikke den praktiske erfaring, det er et eksempel på de forskelle på niveauer af uddannelser.
En anden forskel som også handler om uddannelse er raten af de menneske som stopper uddannelsen. I Grønland de mennesker som stopper uddannelsen er stort. Sidste gang man målte hvor mange mennesker som stopper, var det over 50 %.
Tværtimod er frafalderaten i Danmark for videregående uddannelser på 16 % sidste gang man målte den.
50 % i Grønland op mod 16 % i Danmark, det er en kæmpe forskel.
Der kan være flere grunde [til] det større frafald f.eks.
  • Fravær
  • Valg af den forkerte retning
  • Kollegieproblemer
  • Uddannelseskultur
  • Gode muligheder udover uddannelse
  • Sprog
  • Kulturmødet
  • Personlige problemer

Men det jeg kommer til at fokusere på, er de muligheder man har udover uddannelse.
I mit tilfælde har jeg studeret i alt 6 år, det er inkl. gymnasium, men jeg tjener stadigvæk mindre end en fisker. 
Man behøver ikke en uddannelse for at blive fisker. Så tænker man “Hvorfor skal jeg tage en uddannelse, hvis jeg kan begynde at tjene mere end en uddannet allerede efter folkeskolen?”. Sådan tror jeg at mange tænker i mit hjemland 
Men jeg drømmer om et Grønland, hvor unge er villige til at udfordre sig selv til at tage en uddannelse, hvor de er villige til at investere deres tid, og skabe en god fremtid for Grønland.
Problemet er stort, og der er sikkert flere løsninger, men det er vigtigt for mig, da jeg kan se hvor meget en uddannelse har givet mig af muligheder for at kunne lave det jeg vil. Jeg tog en uddannelse fordi tiden stod stille i min hjemby Ilulissat og der skulle ske noget.
Sådan ved jeg mange har haft det, og jeg kender en ven, Inunnguaq. Han ville have taget 1 sabbatår, men pludselig var 10 år gået forbi uden at han havde lavet noget.
Hvis Grønland skal have en fremtid, skal de unge i Grønland have en fremtid, så er det vigtigt at de får støtte og hjælp til at blive på uddannelsen hvis det er svært.

Jeg siger ikke at man kommer til at lægge mærke til forskellen lige med det samme. Det er noget som kommer til at tage tid – Men man må være tålmodig og tro på at ens indsats kommer til at betale sig i slutningen, det gælder både for politikere, forældre og unge der drømmer om noget, ligesom mig.
For jeg drømmer om at de unge i Grønland har større ambitioner
Jeg drømmer om at der skal være mere hjælp og støtte for at de unge bliver på uddannelser
Jeg drømmer om et Grønland med en bedre fremtid.
Tak.

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret