Maeda Alavis tale på Kulturmødet Mors

Hello ladies and gentlemen,

My name is Maeda, and I am originally from Afghanistan.  A country where women are currently in the worst conditions, having virtually no presence in society and being deprived of their rights to work and education. There was a time in my life when everything felt dark, like I was walking through a tunnel with no end in sight. I moved to Sweden, hoping for a fresh start, but instead, I felt completely lost. Making friends seemed impossible, and I couldn’t see myself as part of the community around me. It was as if I were invisible, alone in a world where I didn’t belong. The colors of my life had faded, and I was stuck in a place that felt gray and empty.

Just when I thought I couldn’t go on, I found an organization called Songlines for Music. It felt like a lifeline when I needed it most. Songlines is a group in Sweden that brings together young people from different backgrounds, helping them connect through music, volunteering, and workshops. This organization became my support system, giving me a sense of belonging and purpose.

We connected through our shared love of music, and for the first time in a long while, I felt alive again. It was like a new song started playing in my heart, bringing back the color and joy I had lost. I went from feeling invisible to being part of something bigger, something that made me feel seen and valued.

Songlines helped me discover talents I didn’t know I had. The encouragement I received from these professionals was like a ray of sunshine breaking through the clouds, giving me the strength and confidence to keep going. Through this organization, I found my place among the people in my new country. It made me realize that even in a foreign land, you can find a home through shared passions and friendships. I was no longer invisible; I had found where I belonged.

As I started to feel more at home in Sweden, I also began to notice some of the challenges that come with living in a diverse society. On the one hand, cultural events and community spaces in Sweden celebrate diversity and bring people together, enriching our society. These places allow Swedes and immigrants to learn from each other, creating a richer and more diverse culture.

But, of course, there are still challenges. Sometimes, tensions arise when different cultural practices don’t align with Swedish norms and values. Issues like unemployment, housing, and social exclusion still affect many immigrants, making it hard for them to fully become part of society. The rise of right-wing populist movements across Europe is like a dark cloud on the horizon, threatening the progress we’ve made in building communities where everyone belongs. These movements often try to divide people, seeing differences as threats instead of chances to learn and grow.

While populists may claim they want to protect national identity, their approach is like building a fence around a garden, shutting out the very things that help it grow. A society is like a garden; it thrives when there are many different flowers, each adding to its beauty and diversity. We need to remember that every culture and every person adds to the richness of our shared experience.

The rise of these movements reminds us that we must stand up for values like inclusion, respect, and unity. At the same time, these challenges push us to find better ways to bring everyone into the community. There’s a Swedish proverb that says, “Shared joy is double joy; shared sorrow is half sorrow.” We need to work together to share both the joys and challenges of living in a multicultural world.

In conclusion, while the rise of populism in Europe is a serious challenge, we must not let it overshadow the power of unity and the potential that lies in our diversity. Just as Songlines helped me find my place and my voice, we must help others find theirs.  Only by singing together can we create a harmony that drowns out the voices of division and builds a community where everyone belongs.

Thank you.

Hej alle sammen. Jeg er Maeda og jeg kommer oprindeligt fra Afghanistan. 

Et land hvor kvinder i øjeblikket lever under de værste forhold, stort set ikke er til stede i samfundet og er frarøvet alle deres rettigheder til arbejde og uddannelse.  

Der var et tidspunkt i mit liv, hvor alt føltes mørkt, som om jeg gik gennem en tunnel uden ende i sigte. Jeg flyttede til Sverige i håb om en ny begyndelse, men i stedet følte jeg mig fuldstændig fortabt. Det virkede umuligt at få venner, og jeg kunne ikke se mig selv som en del af fællesskabet omkring mig. Det var som om, jeg var usynlig. Alene i en verden, hvor jeg ikke hørte til. Mit livs farver var falmet, og jeg sad fast på et sted, der føltes gråt og tomt. Bedst som jeg troede, at jeg ikke kunne fortsætte, fandt jeg en organisation, der hedder Songlines for Music. Den føltes som en livline der kom, da jeg havde mest brug for det.  

Songlines er en gruppe i Sverige, der samler unge mennesker med forskellige baggrunde og hjælper dem med at skabe forbindelse gennem musik, frivilligt arbejde og workshops. Denne organisation blev mit støttesystem og den gav mig en følelse af tilhørsforhold og formål. Vi forbandt os gennem vores fælles kærlighed til musik, og for første gang i lang tid følte jeg mig i live igen. Det var som om en ny sang begyndte at spille i mit hjerte. Som bragte den farve og glæde tilbage, jeg havde mistet. Jeg gik fra at føle mig usynlig til at være en del af noget større. Noget der fik mig til at føle mig set og værdsat. Gennem denne organisation fandt jeg min plads blandt befolkningen i mit nye land. Det fik mig til at indse, at selv i et fremmed land kan man finde et hjem gennem fælles lidenskaber og venskaber. Jeg var ikke længere usynlig: Jeg havde fundet, hvor jeg hørte til.  

Efterhånden som jeg begyndte at føle mig mere hjemme i Sverige, begyndte jeg også at lægge mærke til de udfordringer, der følger med at leve i et mangfoldigt samfund. På den ene side fejrer kulturelle begivenheder og samfundsrum i Sverige mangfoldigheden, bringer mennesker sammen og beriger vores samfund. Disse steder giver svenskere og immigranter mulighed for at lære af hinanden, hvilket skaber en rigere og mere mangfoldig kultur.  

Men selvfølgelig er der stadig udfordringer. Der kan opstå gnidninger, når forskellige kulturelle praksisser ikke stemmer overens med svenske normer og værdier. Problemer med arbejdsløshed, boliger og social udstødelse påvirker stadig mange indvandrere, hvilket gør det svært for dem fuldt ud at blive en del af samfundet. 

Fremkomsten af højrepopulistiske bevægelser over hele Europa er som en mørk sky i horisonten, der truer de fremskridt, vi har gjort og de fællesskaber vi har bygget, hvor alle hører til. Disse bevægelser forsøger ofte at splitte mennesker, idet de ser forskelle som trusler i stedet for chancer for at lære og vokse. Mens populister kan hævde, at de ønsker at beskytte den nationale identitet, er deres tilgang som at bygge et hegn om en have, der blokerer for netop de ting, der hjælper haven med at vokse.  

Et samfund er som en have: Den trives bedst når der er mange forskellige blomster, der hver især bidrager til dens skønhed og mangfoldighed. Vi skal huske at enhver kultur og ethvert menneske bidrager til rigdommen af vores fælles virkelighed. Fremkomsten af disse bevægelser minder os om, at vi skal stå op for værdier som inklusion, respekt og sammenhold. Samtidig presser disse udfordringer os til at finde bedre måder at bringe alle ind i fællesskabet. Der er et svensk ordsprog, der lyder: "Delt glæde er dobbelt glæde. Delt sorg er halv sorg.” Vi er nødt til at arbejde sammen for at dele både glæderne og udfordringerne ved at leve i en multikulturel verden.  

Afslutningsvis: Mens fremkomsten af populisme i Europa er en alvorlig udfordring, må vi ikke lade den overskygge sammenholdet og det potentiale der ligger i mangfoldigheden. Ligesom Songlines hjalp mig med at finde min plads og min stemme, må vi hjælpe andre med at finde deres. Kun ved at synge sammen kan vi skabe en harmoni der overdøver splittelsens stemmer og opbygge et fællesskab, hvor vi alle hører til.  

Tak.