Else Lyberths tale ved Røsts talerskole på GUX Nuuk

Nipangersarneqartuarpugut.

Nipangersarneqartangaaratta allaat ilaanni oqarsinnaajunnaartarluta. Soorlu nipangersarneqarneq nipangiinnarneq ulluinnarsiutaasoq. Nipangersaaneq ajorput. 

Peroriartornitsinni meeraasugut nipaakkaangatta inersimasuninngaaniit nersualaarneqatarpugut. Uanga mikigallarama inersimasut akornanniitsillunga nipaannerugaangama nersualaarneqartarpunga. Meeraannaagama misigilerpunga nipangersimaneq ajunngitsuusoq. Nipangersaaneq ajorput.

Perulerninni (tag maske på) nipangersarneqartarnera naliginnaaneruleraluttuinnarpoq, oqalissapput” sshh nipaarsalaarit, hey nipituallaarputit nipangilaarit” (tag masken af) Nipaakatappunga tassa naamaleqaaq.

Qujanartumik ukiuni makkunani kalaallit ataasiakkaagaluartut nipertik atorluartalernikuuaat. Uanga aamma nipangersimajunnaarnikuuvunga.

Tulluusimarutigivara tusaaneqalerlunga misigilerama. Suli tunuarsimaartaraluarlunga siuariartorpunga. Nipera atorsimagaangakku misigilertarpunga matorpassuit ammartut, periarfissat amerlatsittut. Inuiaqatigiiusugut misigisarpassuarnik imaannaanngittunik aqqusaagaqarnikuuvugut. Nipangiuttariaqanngilarput. Uanga nipangersimakatappunga.

Aqqusaakkat oqittuinnaangittut oqaasinngortinngikkaangatsigit matoorisarput.

Nipangersimaannaleraangama ilunniittut tusaaqqugaluarlutik anillanngikkaangamik nikallortarpunga. Nipangersimaannarusunngilanga. Niperput nassaarisariaqarparput.

Niperput atuunanngikkaluarlugu allatigut atorsinnaavarput. Qalipaanertigut, timersornikkut, allattariasersornikkut taavalu nipilersornernikkut. Periarfissat amerlaqaat.

Nipaakatappunga. Nipaakatakkuit oqarit. Tusaavatsigit. Uniinartutut misigileruit iliuuseqarit, annikikkaluarpat aamma ajunngilaq. 

Uanga Else-mik ateqarpunga Gu-mi atuartuuvunga siunissaqarusullunga, tusaanga. Illit uattulli aamma oqaseqarit imaluuniit iliuseqarlutit pigit. Naleqarputit. Tamatta naleqarpugut. uagummi aamma illit siunissaq pilersittussaavarput. Nipaakatapunga tusaanga. Tunuarsimaanarata oqarta Qujanaq.

Vi bliver konstant bedt om at tie stille. Så ofte, at vi engang imellem ikke kan få noget sagt. Som om at det er sådan, det skal være: at det er godt at tie. At tie er ikke en god ting. Da vi var børn, så blev vi rost af de voksne, når vi var stille. Da jeg var lille, blev jeg ofte rost, fordi jeg var stille, når jeg var blandt voksne. Jeg tænkte, at det at tie var ensbetydende med, at man var god. Jeg var jo trods alt bare et barn. At tie er ikke en god ting. Under min opvækst blev det mere og mere almindeligt, at jeg skulle tie stille. De sagde: ”Shh, vær stille, hey, du larmer for meget, hold din mund.” Jeg er træt af at være stille, jeg har fået nok. Heldigvis er der i de seneste år dukket få grønlændere op, som tør at bruge deres stemmer. Jeg tier heller ikke længere. Jeg er stolt og føler mig hørt. Selvom jeg nogle gange holder mig tilbage, så er jeg på rette vej. En masse døre åbner sig, når jeg har åbnet min mund. En masse muligheder. Vi har som samfund skulle igennem mange svære udfordringer. Vi behøver ikke at være stille om det. Jeg er træt af at tie. Når vi ikke snakker om de ting, der tynger os, så begynder de at spærre for os. Når jeg tier, og mine ord er fængslet inde i mig, bliver jeg ked af det. Jeg vil ikke tie mere. Vi er nødt til at finde vores stemmer. Vi kan udtrykke vores stemmer på mange forskellige måder. Gennem kunst, sport, litteratur og musik. Mulighederne er uendelige. Jeg er træt af at tie. Hvis du også er, så sig det. Vi hører dig. Hvis du føler dig fastlåst, så gør noget ved det. Et lille skridt ad gangen kan gøre underværker. Jeg hedder Else, og jeg går på gymnasiet, fordi jeg gerne vil have en lys fremtid. Hør mig. Åbn munden og tag styringen ligesom jeg gør. Du er værd. Vi er alle sammen værd. Det er os, der skal skabe en fremtid. Jeg er træt af at tie; hør mig. Tag ordet, hvis du også er. Tak.