Vi er bare mennesker
We may be different races and religions, but we are all part of the same human family - var noget Dalai Lama sagde.
Dette citat fortæller meget om det, jeg har at sige i dag.
At være grønlænder i Danmark eller at være dansker i Grønland.
At være grønlænder i Danmark eller at være dansker i Grønland.
Der bor rigtig mange danskere i Nuuk…
Og der bor en masse grønlændere i Danmark…
Og der bor en masse grønlændere i Danmark…
Det viser, hvor meget grønlændere og danskere integrerer med hinanden hver dag.
Vi grønlændere er blandt danskere hele tiden… og grønlændere er os danskeres hverdag…
Vi grønlændere er blandt danskere hele tiden… og grønlændere er os danskeres hverdag…
Derfor vil jeg gerne fortælle om mine oplevelser som blanding.
Jeg arbejder som receptionist på et hotel. Hver arbejdsdag prøver grønlændere ivrigt at snakke dansk til mig. Når jeg siger, ”I må gerne snakke grønlandsk til mig”, kigger de undrende på mig: ”uuh, er du grønlænder? Du ligner virkelig en dansker.” Jeg er blevet så vant til det, at jeg bare svarer: ”Det får jeg at vide hver dag.”
Men det er ikke kun sjove ting, jeg oplever. Jeg oplever også det her for eksempel:
Da jeg gik i omkring 6. klasse, tog jeg bussen ind til byen. Hvad jeg ikke selv vidste var, at det der ville ske, gjorde stort indtryk på mit liv.
Jeg sad i min egen verden, da to drenge pludselig begyndte at råbe ad mig.
”Rejs tilbage til Danmark!”
Jeg forstod hvert et ord, men af frygt sad jeg stille og sagde ikke et ord.
Jeg følte mig udenfor.
Jeg forstod hvert et ord, men af frygt sad jeg stille og sagde ikke et ord.
Jeg følte mig udenfor.
Jeg drømmer om, at ingen børn bliver råbt ad lige meget hvilken baggrund de har.
Jeg drømmer om, at børn får hjælp af en voksen lige meget hvilken baggrund de har.
Jeg drømmer om, at ingen børn føler sig udenfor lige meget hvilken baggrund de har.
Jeg drømmer om, at børn får hjælp af en voksen lige meget hvilken baggrund de har.
Jeg drømmer om, at ingen børn føler sig udenfor lige meget hvilken baggrund de har.
Men det er ikke det eneste.
Når jeg er på ferie i Danmark med min familie, så er der noget, der plager mig.
Deres jokes kan nogle gange blive for meget og ikke længere morsomme.
Deres jokes kan nogle gange blive for meget og ikke længere morsomme.
Jeg kan blive så træt af, at mit udseende hele tiden bliver kommenteret på.
“Hvorfor ligner du ikke en asiat, er du ikke grønlænder?”
“Hvorfor ligner du ikke en asiat, er du ikke grønlænder?”
For det første, så ligner grønlændere ikke asiater?
For det andet, så er asiatere flotte.
Og for det tredje, så er jeg ligeglad med, hvad du synes, jeg ligner eller ikke ligner.
Og for det tredje, så er jeg ligeglad med, hvad du synes, jeg ligner eller ikke ligner.
Ingen har ret til at sige noget om, hvordan vi ser ud. Vi er alle sammen bare mennesker. Helt unikke mennesker.
Jeg ligner virkelig en dansker; jeg er lys, jeg har blå øjne og er mega høj. Derfor oplever jeg ikke at blive diskrimineret på grund af min nationalitet.
Men utallige gange er jeg blevet spurgt: ”Er du virkelig grønlænder? Hvorfor ser du sådan ud?”
Men utallige gange er jeg blevet spurgt: ”Er du virkelig grønlænder? Hvorfor ser du sådan ud?”
Uanset hvordan vi ser ud, så er vi alle sammen ens. Vi er alle sammen mennesker.
Jeg føler ikke og har heller aldrig følt, at jeg passer ind i danskernes kultur.
Mit udseende passer godt ind i Danmark, jeg ligner danskerne, men jeg er ikke dansker. Jeg er ikke grønlænder. Jeg er Milla.
Mit udseende passer godt ind i Danmark, jeg ligner danskerne, men jeg er ikke dansker. Jeg er ikke grønlænder. Jeg er Milla.
uaa qallunaat piorsarsimassussaanut naleqquttutut misigimanngilanga aamma misiginikuunngisaannarpunga.
Det er lige meget, hvor vi kommer fra.
Det er lige meget, hvem vi er som person.
Det er lige meget, hvordan vi ser ud. Vi er alle sammen bare mennesker.
Og det skal vi have lov til at være.
Det er lige meget, hvem vi er som person.
Det er lige meget, hvordan vi ser ud. Vi er alle sammen bare mennesker.
Og det skal vi have lov til at være.
