I Mellemøsten lige nu er der krig, det er sørgeligt, for det er der flere steder, der er under krig. Men selvom der findes flere steder med krig, er det ikke hele Mellemøsten, der er under krig.
Der findes mange lande, hvor de er mere eller mindre påvirket af krige, og hvor det ser
mere eller mindre håbløst ud, men der er også nogle lande hvor de slet ikke har krig.
Et af de lande er Irak.
Når jeg siger Irak, tænker I måske den 21. marts. 2003, på Anders Fogh, danske soldater, og helt sikkert den amerikanske invasion af Irak.
Men har nogensinde tænkt på hvordan Irak ser ud i 2024? Har i nogensinde tænkt på
hvordan folket har det i dag? For at være mere specifik hvordan den generation, der
var vidne til Irak-Iran krigen, Golfkrigen, amerikanske invasion, borgerkrigen og
kampen mod ISIS, hvordan har de det ? Hvad laver de idag nu 21 år senere?
Min kollega spurgte mig engang, om Irak var sikkert? Jeg blev overrasket og svarede
ja, men kunne ikke forstå, at hun ikke kendte til landets historie.
For i mange år var håbet langt væk under de blodige krige og antallet af mennesker,
der har mistet livet er enormt højt, for eksempel under “Operation Iraqi Freedom” som
amerikanerne kaldte det, mistede omkring 500 tusind mennesker livet.
Krigens historie i Irak er altså lang, blodig og kaotisk. I mange år var der borgerkrig,
optøjer mod regeringen, korruption og generelt har landet været i knæ og var alt andet end sikkert. I 2019 gik alt fra skolebørn til de ældre på gaden for at demonstrere og vise deres utilfredshed med situationen i landet, og kort sagt lykkedes det os at vælte regeringen.
Der findes mange lande, hvor de er mere eller mindre påvirket af krige, og hvor det ser
mere eller mindre håbløst ud, men der er også nogle lande hvor de slet ikke har krig.
Et af de lande er Irak.
Når jeg siger Irak, tænker I måske den 21. marts. 2003, på Anders Fogh, danske soldater, og helt sikkert den amerikanske invasion af Irak.
Men har nogensinde tænkt på hvordan Irak ser ud i 2024? Har i nogensinde tænkt på
hvordan folket har det i dag? For at være mere specifik hvordan den generation, der
var vidne til Irak-Iran krigen, Golfkrigen, amerikanske invasion, borgerkrigen og
kampen mod ISIS, hvordan har de det ? Hvad laver de idag nu 21 år senere?
Min kollega spurgte mig engang, om Irak var sikkert? Jeg blev overrasket og svarede
ja, men kunne ikke forstå, at hun ikke kendte til landets historie.
For i mange år var håbet langt væk under de blodige krige og antallet af mennesker,
der har mistet livet er enormt højt, for eksempel under “Operation Iraqi Freedom” som
amerikanerne kaldte det, mistede omkring 500 tusind mennesker livet.
Krigens historie i Irak er altså lang, blodig og kaotisk. I mange år var der borgerkrig,
optøjer mod regeringen, korruption og generelt har landet været i knæ og var alt andet end sikkert. I 2019 gik alt fra skolebørn til de ældre på gaden for at demonstrere og vise deres utilfredshed med situationen i landet, og kort sagt lykkedes det os at vælte regeringen.
I dag er landets sikkerhed styrket, korruptionen er blevet væsentlig mindre, og økonomien er stærkere end den nogensinde har været. Irak dag er mere trygt og sikkert, end det længe har været.
Men alt det, ved min kollega ikke, når hun spørger, om Irak er sikkert. For i Danmark falder det lidt for naturligt for medierne at de mere interesserede i alt det håbløst, altså i krige, krigsområder, krigsanalyser, men aldrig rigtigt om folket før krigen, eller efter krigen. Når krigen slutter, slutter interessen.
Men jeg tilhører folket efter krigen. Min familie flygtede på grund af krigen til Danmark, og selvom jeg er en del af Danmark, så er Irak stadig en stor del af mig.
Men det virkede til, at min kollega havde svært ved at tro på mig.
For Irak ligger jo i Mellemøsten, og der er krig i Mellemøsten.
Men jeg tilhører folket efter krigen. Min familie flygtede på grund af krigen til Danmark, og selvom jeg er en del af Danmark, så er Irak stadig en stor del af mig.
Men det virkede til, at min kollega havde svært ved at tro på mig.
For Irak ligger jo i Mellemøsten, og der er krig i Mellemøsten.
Så hvordan kan jeg forklare hende, at Irak er sikkert nu, jeg kan jo ikke forklare hende hele Iraks historie i min frokostpause, vel ?
Jeg kunne fortælle hende om alle de dejlige familieture under dadelpalmerne, med tæpperne lagt i lange baner, og drenge som står for grillen og børn der løber rundt, det må de gerne, for der er sikkert.
Jeg ville ønske, jeg kunne vise hende alle de mange gange, vi satte gang i bilen om aftenen, bare lige for at drikke noget te ved floden Tigris, som løber gennem Irak fra nord til syd.
Eller alle de skønne aftener, hvor min irakiske familie samles, fordi jeg er kommet på besøg fra Danmark.
Eller alle de skønne aftener, hvor min irakiske familie samles, fordi jeg er kommet på besøg fra Danmark.
Som dengang, hvor min familie skulle køre mig i en zafa hele vejen til lufthavnen.
En zafa er et stort optog typisk ved et bryllup, hvor man kører i en lang karavane med mange biler for at fejre kærligheden sejre og vise sin glæde på.
Folk dyttede, hujede og dansede ud af vinduet for at sende mig godt afsted, og der var så mange, at vi var nødt til at spærre fem veje. Men den her gang var det ikke et bryllup, det var bare mig, der skulle til lufthavnen. Det ville jeg ønske, min kollega kunne opleve.
Det irakiske folk er færdige med krig, og lever nu i fred og frihed. Det var noget vi ikke kunne før.
Det irakiske folk er færdige med krig, og lever nu i fred og frihed. Det var noget vi ikke kunne før.
I dag er der krig i Palestina, Yemen, Libanon, Syrien og Sudan, og det kan godt se håbløst ud, men det så også håbløst ud i Irak for 20 år siden, det var så håbløst at det tog mig 20 år, hele min barndom og hele min ungdom, for at få håbet tilbage.
Jeg ønsker alle jer der er påvirket af krigene i Mellemøsten håbet tilbage, om det idag, i morgen, om 10 eller 20 år.
Tak
