Skip to content

Ida Stampe Haghs tale om gratis offentlig transport ved Talefest Midt

Om

Taler

Ida Stampe Hagh
Elev på Horsens Gymnasium & HF

Dato

Sted

Dokk1, Aarhus

Tale

Gratis offentlig transport 

Har du nogensinde tænkt over, hvordan det ville være, hvis du aldrig skulle bekymre dig om priserne på billetten til bussen eller toget?  
(…) 

Jeg vil fortælle jer hvorfor vi skal sørge for at vores offentlige transport bliver gratis, hvorfor det her vil gavne alle og hvorfor jeg skal bruge alles hjælp før det her kan lykkes. Det her er netop vigtigt fordi det gavner alle på flere forskellige områder: klimaet, lighed og økonomien.  
(…) 

Igennem hele mit liv har jeg altid boet langt væk fra alting: Supermarked, skole og arbejde. Der har heller aldrig været et busstoppested tæt på mit hjem. Jeg bor derude, hvor husene ligger spredt, mellem marker, skov og strand. Det samme gælder for busstoppestederne, der er ingen læskur: regn, vind og slud rammer en konstant i ventetiden. Ingen lygtepæle: det eneste lys man bliver mødt med er bussen, hvis den dukker op. Ingen aktivitet: i en storby kan man i det mindste observere mennesker, mens man står og venter, men her kommer der ingen. Offentlig transport har altid været en nødvendighed for mig, hver dag. Jeg har haft flere udfordringer med offentlig transport, som de gange hvor jeg har misset eller er kommet for sent til første modul i skolen, fordi bussen enten ikke kom eller var forsinket. Både børn, unge og ældre bruger offentlig transport. Vi er mange i vores samfund som bruger det, eller er afhængig af den uanset alder, netop derfor er det så vigtigt et emne. 
(…) 

Mange bruger som undskyldning for ikke at bruge offentlig transport, at bustiderne aldrig passer og at det er alt for dyrt. Jeg er enig i at det er et kæmpe problem, når jeg opfordrer flere til at bruge det, og man så ikke engang kan regne med bussen. Men det er lige præcis derfor det er vigtigt at flere begynder at bruge det. Jo flere mennesker der vælger bus og tog, jo større efterspørgsel kommer der, hvilket vil føre til, flere afgange og at busserne bliver mere stabile og pålidelige. 
(…) 

Hvis vores offentlige transport bliver gratis, ville flere vælge at tage bussen eller toget i stedet for bilen. Det ville føre til færre biler på vejen og dermed bliver CO2-udledningen også mindre. Politikkerne snakker hele tiden om grøn omstilling, men hvad gør de for det? De bruger vores penge på at bygge flere motorveje i stedet for, at finde løsninger som denne her. Hvis vi kæmper sammen for at gøre offentlig transport gratis, kan vi gøre en forskel for klimaet.  
(…) 

Gratis offentlig transport handler også om at vi hjælper alle i samfundet og skaber lighed. Der er mange mennesker som ikke har råd til en bil eller dyre billetter til bus eller tog. De skal da også have muligheden for at kunne komme til supermarkedet, arbejde og skole. Ved at vi alle sammen kæmper for dette i fællesskab, så ville det skabe sammenhold i samfundet. Vi viser at vi står sammen og vil hjælpe alle, så ingen skal stå uden muligheder. 
(…) 

Økonomisk er offentlig transport også en god beslutning på et langsigtet plan. Det ville blive finansieret gennem skat. Selvom det kan komme til at lyde som om, at det bliver dyre, så ville det betyde at hver af jer fik færre udgifter til transport. Politikkerne skal tage den grønne vej og bruge pengene på gratis offentlig transport.  
(…) 

Men for at det her skal ske, har jeg brug for jeres hjælp. Vi skal sammen sprede budskabet, både til politikkerne og på sociale medier. Vi skal presse politikkerne til at tage stilling til det her og vi skal vise, at vi virkelig mener det. Allerede nu kan vi gøre en forskel. Hvis du har mulighed for det, så vælg bussen eller toget i stedet for bilen. Selv et lille valg kan gøre en forskel for miljøet. Jo flere mennesker, der bruger offentlig transport, jo større pres lægger vi på systemet for at forbedre det.  
(…) 

Vi skal stå sammen og virkelig kæmpe for at det her kan ske. Lad os gøre det muligt for at alle i vores samfund kan tage bussen eller toget på ordentlig vis uden at skulle tænke på prisen.  

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler og udgivet af Danske Taler med tilladelse fra taler.

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret