Kære medstuderende, kære fremtidens stemmer,
Forestil jer en fremtid, hvor energikriser er fortid, hvor luften er livgivende, lysende og let, og hvor Danmark er uafhængigt af fossile brændstoffer. En fremtid, hvor vi ikke blot taler om at redde klimaet, men faktisk gør det. Lyder det som en utopi? Det burde det ikke, for løsningen er lige foran os: Atomkraft.
Da jeg i 4. klasse skulle lave en fremlæggelse om atomkraft, var det bare et skoleprojekt. Men jo mere jeg lærte, desto mere gav det mening. I dag ser jeg, at mange unge har samme oplevelse. I en klassedebat i fysik blev nogle sat til at argumentere imod atomkraft, men de kæmpede forgæves. Ikke fordi de var dårlige debattører. Det var bare svært at sætte sig imod noget der gav så god mening.
Vi kan ikke længere forlade os på, at solen altid skinner, eller vinden altid blæser. Klimakrisen er ikke i horisonten, den er her nu. Vi har brug for en stabil, sikker og skudsikker energikilde. Atomkraft kan levere netop det, døgnet rundt, året rundt, uanset vejret.
Men hvad sker der, hvis vi ikke handler? Hver dag, vi udsætter beslutningen, forværres situationen. Flere oversvømmelser, flere tørker, flere skove i flammer. Skal vi virkelig lade frygt og fejlinformation styre os? Skal vi se passivt til, mens planeten langsomt kvæles i sin egen varme?
Vi står ved en skillevej. Enten fortsætter vi med halve løsninger, eller også vælger vi den teknologi, der har bevist sin effektivitet. Land efter land ser mod atomkraft som en stabil løsning, skal vi virkelig være de sidste, der følger med?
Mange frygter atomkraft, men hvorfor? Er det fordi vi kun hører om katastrofer? Sandheden er, at moderne teknologi har gjort atomkraft sikrere end nogensinde. Tjernobyl og Fukushima var fortiden, fremtiden er fejlsikre systemer, fremtiden er automatisk nedlukning, fremtiden er minimal risiko.
Teknologier som små modulære reaktorer og thoriumreaktorer udvikles i rivende fart og lover endnu større sikkerhed og mindre affald. Sågar forskes der i reaktorer der blot krystalliserer til en stor klump salt, ved nedsmeltning. Atomkraft er ikke blot en løsning, det er en nødvendighed.
Luften dræber os mere end strålingen nogensinde har gjort. Millioner dør hvert år af luftforurening fra fossile brændstoffer, men hvor ofte hører vi om det? Det er ikke stråling, vi skal frygte. Det er stilstand. Det er nølen. Det er manglen på vilje.
Frankrig og Sverige har gjort det. De har skåret CO2-udledninger ned. De har sikret sig billig energi. De har vist vejen. Skal Danmark virkelig være den sidste i rækken? Skal vi være det land, der tøver, mens resten af verden rykker fremad?
Tænk på vores forsyningssikkerhed. Forestil jer et Danmark, hvor vi er selvforsynende. Hvor vi ikke skælver, når energipriserne stiger. Hvor vi ikke er afhængige af import, men i stedet eksporterer vores overskud. Atomkraft kan gøre det til virkelighed.
Og det stopper ikke her. Atomkraft kan bruges til at producere brint, et andet vigtigt brændstof i den grønne omstilling. Med overskudsenergi fra atomkraft kan vi skabe en bæredygtig forsyning af brint, som kan bruges i transportsektoren og industrien.
Solskin skinner ikke altid. Vinden hvisker ikke konstant. Vindmøller og solceller er en del af løsningen, men de er ikke hele løsningen. De kræver enorme arealer, de producerer kun energi, når naturen tillader det. Hvad gør vi, når skyerne samler sig, og vinden lægger sig? Lukker vi bare for strømmen?
Vi har brug for en løsning, der både er vedvarende og pålidelig. Atomkraft er svaret. En enkelt atomreaktor kan give energi til millioner af mennesker, døgnet rundt, uanset vejrets humør.
Men økonomien spiller også en rolle. Uden stabil energiforsyning stiger priserne. Vi har allerede set, hvordan energikrisen påvirker familier og virksomheder. Med atomkraft kan vi sikre lave, stabile elpriser og undgå fremtidige kriser.
Vi har ikke tid til at vente. Nogle siger, at det tager for lang tid at bygge atomkraft. Men tid er relativt. Hvis vi var begyndt for ti år siden, ville vi allerede i dag have reaktorer kørende. Hvis vi begynder nu, kan vi stadig nå at ændre fremtiden. Hvis vi ikke gør noget, vil vi om ti år sidde fast i de samme problemer, eller værre endnu.
Vi kan ikke vente længere. Vi kan ikke sidde på hænderne og håbe på, at teknologien kommer af sig selv. Vi skal tage initiativet. Vi skal kræve handling NU!
Hvad vil vi sige til fremtidige generationer? Hvad vil vi sige, når vores børn spørger os: ”Hvorfor gjorde I ingenting?” Skal vi sige, at vi lod frygten styre os? At vi lod os skræmme af myter? At vi havde løsningen foran os, men valgte at ignorere den?
Eller skal vi med stolthed sige: ”Vi handlede. Vi valgte en vej, der sikrer jer en fremtid med stabil, ren energi.”
Vi er ungdommen. Vi er fremtiden. Vi er dem, der skal tage ansvar. Ikke om 10 år. Ikke om 20. Men nu.
Lad os være generationen, der sagde JA! til en grøn fremtid, med atomkraft!
Forestil jer en fremtid, hvor energikriser er fortid, hvor luften er livgivende, lysende og let, og hvor Danmark er uafhængigt af fossile brændstoffer. En fremtid, hvor vi ikke blot taler om at redde klimaet, men faktisk gør det. Lyder det som en utopi? Det burde det ikke, for løsningen er lige foran os: Atomkraft.
Da jeg i 4. klasse skulle lave en fremlæggelse om atomkraft, var det bare et skoleprojekt. Men jo mere jeg lærte, desto mere gav det mening. I dag ser jeg, at mange unge har samme oplevelse. I en klassedebat i fysik blev nogle sat til at argumentere imod atomkraft, men de kæmpede forgæves. Ikke fordi de var dårlige debattører. Det var bare svært at sætte sig imod noget der gav så god mening.
Vi kan ikke længere forlade os på, at solen altid skinner, eller vinden altid blæser. Klimakrisen er ikke i horisonten, den er her nu. Vi har brug for en stabil, sikker og skudsikker energikilde. Atomkraft kan levere netop det, døgnet rundt, året rundt, uanset vejret.
Men hvad sker der, hvis vi ikke handler? Hver dag, vi udsætter beslutningen, forværres situationen. Flere oversvømmelser, flere tørker, flere skove i flammer. Skal vi virkelig lade frygt og fejlinformation styre os? Skal vi se passivt til, mens planeten langsomt kvæles i sin egen varme?
Vi står ved en skillevej. Enten fortsætter vi med halve løsninger, eller også vælger vi den teknologi, der har bevist sin effektivitet. Land efter land ser mod atomkraft som en stabil løsning, skal vi virkelig være de sidste, der følger med?
Mange frygter atomkraft, men hvorfor? Er det fordi vi kun hører om katastrofer? Sandheden er, at moderne teknologi har gjort atomkraft sikrere end nogensinde. Tjernobyl og Fukushima var fortiden, fremtiden er fejlsikre systemer, fremtiden er automatisk nedlukning, fremtiden er minimal risiko.
Teknologier som små modulære reaktorer og thoriumreaktorer udvikles i rivende fart og lover endnu større sikkerhed og mindre affald. Sågar forskes der i reaktorer der blot krystalliserer til en stor klump salt, ved nedsmeltning. Atomkraft er ikke blot en løsning, det er en nødvendighed.
Luften dræber os mere end strålingen nogensinde har gjort. Millioner dør hvert år af luftforurening fra fossile brændstoffer, men hvor ofte hører vi om det? Det er ikke stråling, vi skal frygte. Det er stilstand. Det er nølen. Det er manglen på vilje.
Frankrig og Sverige har gjort det. De har skåret CO2-udledninger ned. De har sikret sig billig energi. De har vist vejen. Skal Danmark virkelig være den sidste i rækken? Skal vi være det land, der tøver, mens resten af verden rykker fremad?
Tænk på vores forsyningssikkerhed. Forestil jer et Danmark, hvor vi er selvforsynende. Hvor vi ikke skælver, når energipriserne stiger. Hvor vi ikke er afhængige af import, men i stedet eksporterer vores overskud. Atomkraft kan gøre det til virkelighed.
Og det stopper ikke her. Atomkraft kan bruges til at producere brint, et andet vigtigt brændstof i den grønne omstilling. Med overskudsenergi fra atomkraft kan vi skabe en bæredygtig forsyning af brint, som kan bruges i transportsektoren og industrien.
Solskin skinner ikke altid. Vinden hvisker ikke konstant. Vindmøller og solceller er en del af løsningen, men de er ikke hele løsningen. De kræver enorme arealer, de producerer kun energi, når naturen tillader det. Hvad gør vi, når skyerne samler sig, og vinden lægger sig? Lukker vi bare for strømmen?
Vi har brug for en løsning, der både er vedvarende og pålidelig. Atomkraft er svaret. En enkelt atomreaktor kan give energi til millioner af mennesker, døgnet rundt, uanset vejrets humør.
Men økonomien spiller også en rolle. Uden stabil energiforsyning stiger priserne. Vi har allerede set, hvordan energikrisen påvirker familier og virksomheder. Med atomkraft kan vi sikre lave, stabile elpriser og undgå fremtidige kriser.
Vi har ikke tid til at vente. Nogle siger, at det tager for lang tid at bygge atomkraft. Men tid er relativt. Hvis vi var begyndt for ti år siden, ville vi allerede i dag have reaktorer kørende. Hvis vi begynder nu, kan vi stadig nå at ændre fremtiden. Hvis vi ikke gør noget, vil vi om ti år sidde fast i de samme problemer, eller værre endnu.
Vi kan ikke vente længere. Vi kan ikke sidde på hænderne og håbe på, at teknologien kommer af sig selv. Vi skal tage initiativet. Vi skal kræve handling NU!
Hvad vil vi sige til fremtidige generationer? Hvad vil vi sige, når vores børn spørger os: ”Hvorfor gjorde I ingenting?” Skal vi sige, at vi lod frygten styre os? At vi lod os skræmme af myter? At vi havde løsningen foran os, men valgte at ignorere den?
Eller skal vi med stolthed sige: ”Vi handlede. Vi valgte en vej, der sikrer jer en fremtid med stabil, ren energi.”
Vi er ungdommen. Vi er fremtiden. Vi er dem, der skal tage ansvar. Ikke om 10 år. Ikke om 20. Men nu.
Lad os være generationen, der sagde JA! til en grøn fremtid, med atomkraft!