Hvordan fungerer et samfund?
Hvordan kan vi som mennesker sørge for at et samfund fungerer?
Skal vi bidrage til samfundet? Ja.
Et samfund kræver at alle har lov til at gøre sit bidrag, og at samfundet værdsætter alles bidrag.
Det kan KUN lade sig gøre hvis der er lige rettigheder, og lige muligheder for alle.
Uanset køn.
Altså ligestilling mellem mænd og kvinder.
Sådan fungerer et demokratisk land.
Et land hvor vi hjælper hinanden, og ikke skælder ud på hinanden.
Der er kæmpet og knoklet i årevis, og vi er nået så langt, men vi er endnu ikke i mål.
For vi har altså stadig svært ved at enes.
Men det har på ingen måde altid været sådan.
Engang så tingene helt anderledes ud end de gør i dag.
Der var en tid hvor kvinder ikke havde de samme rettigheder som mænd.
Der var en tid hvor kvinder kunne blive beskyldt for heksedom, og i værste fald, blive brændt på et bål.
En tid hvor kvinder blev udstødt fra samfundet hvis de havde et barn udenfor ægteskabet.
En tid hvor kvinder ikke var myndige mennesker der kunne uddanne sig, få et job, bestemme over sit eget liv eller have en demokratisk stemme.
Først i 1915 var det tid til at kvinder kunne få stemmeret på lige fod med mænd.
Det krævede en hård kamp mod magthaverne, og et opgør med normer i samfundet.
Ligesom det har gjort mange gange siden, når kvinder har kæmpet sig til flere rettigheder.
De kampe var vigtige, for som samfund står vi på skuldrene af dem som kæmpede dem.
Men hvordan kan det så være, at nye undersøgelser så viser at en femtedel af mænd i 18 – 24 års alderen synes ligestilling er gået for langt?
Hvordan kan så mange være imod ligestilling, når vi endnu ikke har opnået det endnu?
Det kan være svært at svare på.
Man kan også spørge om, hvorfor moderne fædre som er langt mere involverede i deres barns liv, stadig er bagud på point når det gælder forældremyndighed?
Folketingets ligestillingsudvalg står selv inde for at bevare proportionerne og styrke tilliden mellem mænd og kvinder.
Men den måde vi taler om ligestilling på i dag kan give unge mænd det indtryk at de gør noget forkert, og at de ikke er gode nok.
De føler de ikke bliver set af samfundet, og at deres problemer ikke er vigtige fordi de var bedre stillet i gamle dage.
Det kan være svært for en ung mand at relatere til, at være bedre stillet.
At de skulle være bedre stillet end kvinder på deres egen alder.
Når jeg ser på en pige fra min klasse, undrer jeg mig, hvad jeg har af muligheder som hun ikke har.
Når jeg ser på en pige fra min klasse, ser jeg en klassekammerat, som er ligeværdig med mig, som er i stand til det samme som mig.
En som egentlig ikke har brug for at blive gjort til offer eller trænger særlig hjælp.
Statistisk set klarer hun det sikkert også bedre i skolen end mig.
For det er klart at både mænd og kvinder har hver sine udfordringer, så derfor skal vi tage hinanden i hænderne og hjælpes ad, frem for at konkurrere med hinanden om hvem der har det mest nederen.
For vi lever i det samme samfund, og vi afhænger netop af hinanden for at kunne forbedre det.
Derfor bør vi ændre på vores synspunkt for ligestilling, ikke bare for at fokusere på mænds problemer, men for at inkludere de mænd som føler sig overset.
For kvinders ligestilling bliver ikke dårligere af at mænd får det bedre, og det gælder præcis det samme omvendt.
Men det vigtige er at vi alle er med, for som sagt kræver det at vi ALLE bidrager, hvis samfundet skal kunne fungere og blive ved med at føre i en positiv retning.
Så mænd og kvinder
Husk at vi alle har et ansvar for at løse vores egne og samfundets problemer.
Husk vi er på samme hold.
Kæmp sammen, fordi sammen er vi stærkere.
Hvordan kan vi som mennesker sørge for at et samfund fungerer?
Skal vi bidrage til samfundet? Ja.
Et samfund kræver at alle har lov til at gøre sit bidrag, og at samfundet værdsætter alles bidrag.
Det kan KUN lade sig gøre hvis der er lige rettigheder, og lige muligheder for alle.
Uanset køn.
Altså ligestilling mellem mænd og kvinder.
Sådan fungerer et demokratisk land.
Et land hvor vi hjælper hinanden, og ikke skælder ud på hinanden.
Der er kæmpet og knoklet i årevis, og vi er nået så langt, men vi er endnu ikke i mål.
For vi har altså stadig svært ved at enes.
Men det har på ingen måde altid været sådan.
Engang så tingene helt anderledes ud end de gør i dag.
Der var en tid hvor kvinder ikke havde de samme rettigheder som mænd.
Der var en tid hvor kvinder kunne blive beskyldt for heksedom, og i værste fald, blive brændt på et bål.
En tid hvor kvinder blev udstødt fra samfundet hvis de havde et barn udenfor ægteskabet.
En tid hvor kvinder ikke var myndige mennesker der kunne uddanne sig, få et job, bestemme over sit eget liv eller have en demokratisk stemme.
Først i 1915 var det tid til at kvinder kunne få stemmeret på lige fod med mænd.
Det krævede en hård kamp mod magthaverne, og et opgør med normer i samfundet.
Ligesom det har gjort mange gange siden, når kvinder har kæmpet sig til flere rettigheder.
De kampe var vigtige, for som samfund står vi på skuldrene af dem som kæmpede dem.
Men hvordan kan det så være, at nye undersøgelser så viser at en femtedel af mænd i 18 – 24 års alderen synes ligestilling er gået for langt?
Hvordan kan så mange være imod ligestilling, når vi endnu ikke har opnået det endnu?
Det kan være svært at svare på.
Man kan også spørge om, hvorfor moderne fædre som er langt mere involverede i deres barns liv, stadig er bagud på point når det gælder forældremyndighed?
Folketingets ligestillingsudvalg står selv inde for at bevare proportionerne og styrke tilliden mellem mænd og kvinder.
Men den måde vi taler om ligestilling på i dag kan give unge mænd det indtryk at de gør noget forkert, og at de ikke er gode nok.
De føler de ikke bliver set af samfundet, og at deres problemer ikke er vigtige fordi de var bedre stillet i gamle dage.
Det kan være svært for en ung mand at relatere til, at være bedre stillet.
At de skulle være bedre stillet end kvinder på deres egen alder.
Når jeg ser på en pige fra min klasse, undrer jeg mig, hvad jeg har af muligheder som hun ikke har.
Når jeg ser på en pige fra min klasse, ser jeg en klassekammerat, som er ligeværdig med mig, som er i stand til det samme som mig.
En som egentlig ikke har brug for at blive gjort til offer eller trænger særlig hjælp.
Statistisk set klarer hun det sikkert også bedre i skolen end mig.
For det er klart at både mænd og kvinder har hver sine udfordringer, så derfor skal vi tage hinanden i hænderne og hjælpes ad, frem for at konkurrere med hinanden om hvem der har det mest nederen.
For vi lever i det samme samfund, og vi afhænger netop af hinanden for at kunne forbedre det.
Derfor bør vi ændre på vores synspunkt for ligestilling, ikke bare for at fokusere på mænds problemer, men for at inkludere de mænd som føler sig overset.
For kvinders ligestilling bliver ikke dårligere af at mænd får det bedre, og det gælder præcis det samme omvendt.
Men det vigtige er at vi alle er med, for som sagt kræver det at vi ALLE bidrager, hvis samfundet skal kunne fungere og blive ved med at føre i en positiv retning.
Så mænd og kvinder
Husk at vi alle har et ansvar for at løse vores egne og samfundets problemer.
Husk vi er på samme hold.
Kæmp sammen, fordi sammen er vi stærkere.