Kære venner. Skønt at se så mange, selv om anledning er trist – dog tilsat en smule velbegrundet håb om bedre tider.
Vi tager i dag afsked med Vejle Fjord, som vi kender og kendte den: Livfuld, smuk og en fantastisk legeplads for byens borgere, badegæster, fiskere og alle andre, der holder af fjorden.
Selv om fjorden ikke er stendød – der er stadig liv især længere ude – så er fjorden i dag så spoleret, ødelagt og dysfunktionel, at den reelt er mere død end levende. Derfor begraver vi den i dag.
Formålet med begravelsen er at mindes fjorden og alt det gode, den stod for at gøre hele Danmark opmærksom på havmiljøets pressede tilstand og især at gøre de ansvarlige politikere opmærksom på, at havet nu er blevet en folkesag. Men vi ønsker også at vise, at der stadig er håb.

Håbet – og det findes – knytter sig til, at Vejle Kommune sammen med ildsjæle kæmper en brav kamp for at få livet tilbage til fjorden. Men uden støtte fra jer og politikere i kommuner og Folketinget kan opgaven ikke løses.
Endnu en gang velkommen, og tak fordi I bakker op om sagen!