Linh Les åbningstale tale til demonstrationen "Befri Jorden"

Den langørede flagermus

Hej allesammen, hvor ser I alle så mega vilde ud!

Jeg er den langørede flagermus. Jeg er fredet. Mine bosteder er under pres og min føde svinder ind. Jeg er afhængig af insekter. Uden dem findes jeg ikke. Og jeg kan se at mange er troppet op i dag.

Velkommen til Guldsmeden, Hedepletvingen, Eghjorten, Den violetrandede Ildfugl og dens pupper, Bølleblåfuglen, Læsøbien, Natlyssværmeren, Månetorbisten, Rødlig Perlemorsommerfugl, Regnormen, larven.

Og der er andre slags arter til stede.
Velkommen til haren, spidssnudet frø og grønbroget tudse, riddergøgeurt, mælkebøtte…
Velkommen til blomsterne, roserne. Åh, roserne.

Jeg hører, at menneskenes største parti i Danmark hedder Socialdemokratiet. De bruger rosen som deres partisymbol.
Jeg skulle hilse og sige fra rosen, at det skal menneskene fra Socialdemokratiet holde op med, når de bliver ved med at forurene deres jord.

Og sidst - velkommen til menneskene! Som også er vævet ind med os andre. Jeres kroppe er fuld af bakterier og andre livsformer.

Vi sameksisterer i et mangfoldigt netværk af økosystemer. Nogle af os lever tætte sammen og nogle af os er aldrig i direkte kontakt. Altid må vi forholde os til hinanden og til økosystemet.

Jeg skriger.

Med mine ører lokaliserer jeg lyde i det fjerne og jeg opfanger, at nogle mennesker har glemt, at der findes andre arter på denne jord. De bygger huse, hvor det passer dem og kæmpe klodser, hvor de holder grise og køer indespærret. Jeg hører at hvert år bliver 46 mio. grise dræbt.

Jeg skriger.
Ekko.
Skriger.
Ekko.
Ekkoer af afstande, der giver mig et tredimensionelt billede af landskabet. Marker. Marker overalt.
60 procent af dette sted, som menneskene kalder Danmark, er landbrug og 80 procent af landbrugsarealet bruges til at dyrke foder, som dyrene kan spise og så spiser menneskene dyrene.

Jeg forstår det ikke. Jeg spiser bare de insekter jeg finder.

Jeg flyver videre rundt og basker mine vinger i turbofart. Jeg vil væk herfra. Der er i øvrigt ingen insekter her. Jeg hører at det skyldes gylle og pesticider.

Jeg har brug for mange insekter. Men ikke dem alle. Jeg hjælper med at holde bestanden nede. Modsat nogle mennesker, der bare fjerner dem helt.

Jeg er en af de arter, der er indikator for naturens tilstand. Er der høj biodiversitet i skovene, vil der også være mange insekter og dermed også mange af mig. Som sagt er jeg fredet og det betyder at jeg ikke må fanges eller slås ihjel. Det er desuden også ulovligt at ødelægge de områder, jeg vender tilbage til for at finde føde.
De landbrugsområder som der findes mange af i Danmark er en trussel mod min eksistens.

Så når jeg hører, at der trods alt findes mennesker, som samler sig og gør oprør for at få minimum 30 % beskyttet vild natur, så bliver jeg meget glad. De siger også, at det skal være slut med pesticider og slut med at gøre det muligt at udvide landbruget, så derfor skal bankerne stoppe med at låne penge ud til det industrielle landbrug.

I den tid jeg har fløjet rundt har jeg oplevet mærkværdige ting, men bankerne - de er godt nok det mest pudsige opfindelse af menneskene. Bankerne er sådan nogle, der finder på penge. De penge findes slet ikke. Men jeg, flagermusen findes. Eller jeg findes stadig endnu. Og det gør jeg, fordi mange af jer arts-fæller er mødt op i dag, fordi I har organiseret jer og fordi I bliver ved med at insistere på en jord, hvor jeg og mangfoldigheden af liv respekteres.

Jeg har desværre en ret god lyttesans. Jeg hørte, da 33 millioner pakistanere sidste sommer blev ramt af oversvømmelser. Jeg hørte dem. Det er som at høre alle i Danmark, alle i Sverige, alle i Norge, alle i Finland tilsammen.

Jeg hørte også og hører stadig, at regnen ikke falder i store dele af Afrika, særligt Østafrika og hvor solen brænder og afgrøder slår fejl. Jeg hører forskerne tale om, at der i 2030 vil være op mod 700 millioner fordrevet i Afrika pga. vandmangel. Det er halvdelen af Afrikas kontinent.

Nogle gange ønsker jeg at dem inde på Christiansborg kunne høre, hvad jeg kunne høre. Så kunne det være, at de havde højere ambitioner end at øge andelen af biobrændsler i køretøjer, selvom Klimarådet gentagne har sagt, at biobrændsler ikke er CO2-neutrale. Så kunne det være at de ville stoppe med at snyde og fuske med deres tal, så kunne det være at de ville nedbringe co2-udledninger og så kunne det være, at de rent faktisk reddede mine levesteder og mine artsfæller - mennesker såvel som andre arters hjem og liv.

Der er mange ting, der kunne være.

Men én ting er sikker.
Vi er det artsrige demokrati.
Det artsrige demokrati er fremtiden.
Demokratiet er ikke på Christiansborg.
Demokratiet er her.

Håbet er ikke at vente på at menneskene på Christiansborg - af dem selv - gør en reel indsats, for hvis de ville, så havde de allerede gjort det nu.
Kig omkring. Det er jer - vi - der har magten.

Nogle arter kan sætte alting i stå, stoppe trafikken, stoppe hverdagslige rutiner uden livet på spil. Vi er de arter. Vi er de arter, der tilfældigt lever på denne del af kloden, hvor vi ikke er hårdest ramt af klimaforandringerne. Mens vores artsfæller, der udleder mindst, oplever de værste katastrofer.

Vi står i en tid, hvor det ikke er et valg, men en nødvendighed - at lave fredeligt oprør.
Vi skal knytte bånd til livet og til hinanden. Vi skal vise, hvad der ikke altid er tydeligt, at vi er forbundne.
Så forbind jer til hinanden. Bogstaveligt talt med det knyttede værk omkring jer. Slå ørerne ud. Vær opmærksomme på hinanden.
Når politiet bryder os op, ødelægger de økosystemet og vores forbundethed med naturen.

Foren jer - alle arter.

Papegøjevokshat syrer ud
Store vandsalamander parrer
Taskekrabben ophvirvler sand
Almindelig væggelav åbner i cirkler
Kridtuglen sværmer over månelyset
Butsnudet frø hopper
Ålegræsset danser forførende
Rørhøgen stirrer skarpt
Bøgebladene flagrer i vinden
Myceliet slår tråde ud
Langørede flagermus ultraskriger

: Hvis ikke oprør nu, hvornår så?

Befri jorden!