Tannie Nyboes tale ved demonstrationen "Befri Jorden"

Tak for at jeg måtte komme. Jeg står her i dag fordi jeg er jordbruger. Jeg driver en lille regenerativ gård der hedder Mosegården Jordbrug. Jeg dyrker altså en lille del af vores fælles jord, og jeg drømmer ligesom jer om at en meget større del af vores fælles jord ikke længere skal dyrkes. Men jeg vil tillade mig at starte et helt andet sted.  

I 2007 læste jeg min første IPPC rapport. Deres dengang fjerde store rapport, som samler alt den vigtigste forskning om klimaforandringerne og deres afledte effekter. Allerede dengang var videnskaben enige om at der var brug for hurtige og dybdegående ændringer, hvis vi skal aflede de værste konsekvenser af de menneskeskabte klimaforandringer.

Dengang blev det for alvor tydeligt for mig at det ikke er viden vi mangler. Og at viden ikke fører til politisk handling.

I 2009 var der klimatopmøde i København. Jeg var ligesom så mange andre på gaden fordi vi var frustrede og vrede over at det politiske system ikke var villige til at løse klimakrisen. Men vi var også på gaden med et håb. Et håb om at vi endelig ville se politisk handling. Et håb der desværre blev gjort til skamme endnu engang.

Dengang lærte jeg for alvor at politikere ikke handler for vores fælles bedste. At forandring ikke kommer fra toppen, men kræver et pres udefra og nedefra. Politikerne kommer ikke til at løse problemerne for os. Det er os der er løsningen.

Jeg lærte også at der findes forskellige former for håb. Der findes håbet om at de der har magten også lever op til deres ansvar for at handle for vores fælles bedste. Et passivt håb, der alt for ofte gør os handlingslammede og desilusionerede. Men der findes også et andet og mere aktivt håb. Et håb om at vi gennem vores handlinger, kan skabe den verden vi drømmer om.

Jeg tror på at følelser kan skabe politisk forandring. Både frustration og vrede, men også håb drømme og utopier kan være drivkraft for forandring. Og vi har brug for dem alle sammen, hvis vi skal afværge de værste konsekvenser, af den økologiske nedsmeltning vi er midt i.

Vi har brug for vreden mod de strukturer og multinationale virksomheder der står i vejen for udviklingen og smadrer vores fælles livsgrundlag. Vrede mod det landbrug der producerer mad på måder der fjerner livsgrundlaget for kommende generationer. Deres destruktion af vores fælles klode, kommer ikke til at stoppe, med mindre vi tvinger dem til det.

Men vi har også brug for drømme om den verden vi gerne vil hen i mod. Det er den form for drømme og håb som Mosegården jordbrug er født ud af. Det er født ud af en tro på, at vi kan skabe en markant anderledes madproduktion. Et ønske om, at skabe levende billeder på den fremtid vi drømmer om, og at skabe et handlende håb for en bedre verden.

En af de største barrierer for en retfærdig og bæredygtig omstilling er vores manglende kollektive evne, til at forestille os en markant anden verden. Derfor har vi brug for billeder på den fremtid. Vi har brug for de levende eksempler på den verden vi gerne vil hen i mod, så vi ægte tør tro på at en anden verden er mulig, og så vi besider evnen til at skabe den verden vi drømmer om. Ikke kun på det abstrakte plan men gennem levet erfaring.

I vores verden skal natur og landbrug ikke være hinandens modsætninger. Landbruget skal derimod være en del af løsningen på de økologiske kriser vi er midt i. Landbruget skal ikke bare producerer mad nok til alle kan blive mætte, det skal også skabe en sund og levende jord, det skal give plads til natur og biodiversitet, og være med til at skabe gode liv på landet.

På Mosegården dyrker vi jorden regenerativt. Det betyder at vi arbejder for at genskabe og reparere smadrede økosystemer og udpint landbrugsjord. Vi arbejder aktivt for at øge biodiversiteten på alt den jord vi har adgang til, på at binde kulstof i jorden, og på at forbedre forholdende for mikroliv i jorden.  

Vi dyrker jorden intensivt og dyrker mad til mennesker frem for fodder til dyr. Det gør vi fordi der er alt for meget landbrugsjord i Danmark og alt for stor animalsk produktion. Det regenerative handler for os ikke kun om hvad vi gør indenfor vores egne grøntsagsbede. Det handler også om alt den anden jord vi ikke behøver bruge til mad hvis vi spiser mere bæredygtigt. Jord som vi sammen skal frigive til det fælles bedste.

På Mosegården erstatter vi fossile brændsler med flere hænder. Det industrielle landbrug er kun muligt fordi prisen på fossile brændsler er alt for lav. Prisen på fossile brændsler afspejler ikke den destruktion de medfører, men kun den pris det koster at suge dem op af jorden. Vi skal være mange flere der dyrker jorden ikke færre. På Mosegården er vi fire personer om at dyrke mindre end 1 hektar med grøntsager. Og det er altså ikke fordi vi er dovne.

Mosegården er et eksempel på at vi godt kan undvære det industrielle landbrug og stadig producerer mad nok. Vi er en del af en spirende bevægelse af jordbrugere der i kraft af vores hverdagspraksis kæmper for en madproduktion med omsorg for naturen. Og vi bliver heldigvis hele tiden flere og flere.

Hvis vi skal lykkes med at skabe en bedre verden skal vi have følelserne med, og vi skal have vores kroppe med. Vi skal ikke bare tænke på utopiske løsninger, vi skal leve dem. Og vi skal ikke bare skælde ud på det politiske system, og på de multinationale virksomheder, der står i vejen for en retfærdig omstilling,vi skal smadre dem. Vi skal skabe plads til vrede, men også til håb og til de steder hvor vores drømme kan gro.

Derfor er jeg her i dag. Ikke for at bede politikerne om noget, men for sammen med alle jer, at arbejde for en anden og bedre verden, og for at vise jer at det er muligt.

Tak for ordet