Skip to content

Mitzie S. Pitzners tale ved demonstrationen "Undskyld vi er her"

Privatfoto

Om

Taler

Mitzie S. Pitzner
Handicapaktivist

Dato

Sted

Christiansborg Slotsplads, 1218 København K, Danmark

Tale

April måned år 2024, risikerer at gå over i historiebøgerne, som den måned, hvor Danmark kom på verdenskortet, som det land, der rykkede sig selv tilbage til det forrige århundrede. 
Det var den måned, hvor Tranæsrapporten udkom. Den måned, hvor vi med endnu større bogstaver end tidligere, stigmatiserede de handicappede. Hvor vi, sort på hvidt, kunne læse et forslag om anvendelse af mere magt, indespærring og tvangsflytninger og endnu flere besparelser på området. 
Det er uden tvivl det største angreb på hele vores socialpolitik i årtier.

På forsiden af rapporten står der, at det er: Anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet. 
Hvordan kan man kalde det “faglig og “økonomisk udvikling”, når det der i virkeligheden bliver foreslået, er det stik modsatte. Altså̊ både faglig afvikling og økonomisk nedbrydning
Der er bestemt intet som helst fagligt udviklende for pædagoger i at få lov til at anvende mere magt, at låse mennesker inde eller tvangsflytte dem.
Fagligt udviklende står for mere lærdom, at blive klogere, at få kompetencer til bl.a. at kunne håndtere situationer, således at anvendelse af magt blev en unødvendighed. 
Og det er IKKE økonomisk udvikling at skære endnu en luns af det i forvejen ekstremt blødende budget der foreligger, især på handicapområdet, men også̊ på de øvrige og specialområder Det er da nedbrydning!
Det er svært at tro på, at de mennesker, vi har valgt ind i diverse ministerier, IKKE har intelligens nok til at indse, at når man giver kommunerne myndighed til FØRST at kigge på økonomien, når man tilbyder et bosted til en handicappet – FØR man ser på, hvor den enkelte bedst vil passe ind, og trives og få et godt liv, at så̊ vil den øvelse åbenlyst medføre endnu flere udgifter.
Man kan sige sig selv, at det vil det blive så̊ meget dyrere, når man skal rette op det liv, man så̊ behændigt har ødelagt ved at fejlanbringe personen - fordi man valgte det billigste sted, uagtet at det ikke er det bedste sted i forhold til det enkelte individ. 
Rapporten praler også̊ af en “bæredygtig faglig udvikling”.
Når noget er bæredygtigt, så̊ betyder det, at man passer på det, der er.
Det betyder IKKE, at man nedbryder det og gør tingene værre.
Og tro mig – man vil nedbryde en hel masse mennesker. 
Hvornår er vi begyndt at tro på at magtanvendelse er godt. Det er det man tror på i Putin-land. Hvordan kan vi, som anser os for et civiliseret samfund, tillade os at komme med forslag, som med et pennestrøg rykker os tilbage til den tid, hvor vi sendte kvinderne til Sprogø, fordi de var løsagtige. 
Mette Frederiksen har i en anden sammenhæng udtalt til Altinget at kræftpatienten skal overleve sin kræft – ligegyldigt hvad. Det kan man ikke gradbøje. 
Jeg er selvfølgelig helt enig med Mette i den udtale.
Men hvorfor kan den handicappedes livsværdi så̊ gradbøjes?
Det er jo det, man gør ved at anbringe dem ud fra et økonomisk perspektiv fremfor et menneskeligt. 
Jeg mistede den sidste rest tillid til at systemet OGSÅ vil de svageste borgere det godt. Det gjorde jeg da man uddelte 30 milliarder til minkfarmere som erstatning, samtidig med at man sagde: men der er ikke flere penge til jer, som ikke har jeres eget sprog eller mulighed for selv at gøre oprør – I får ikke noget, tværtimod I får mindre. 
Når vi donerer 13-14 milliarder til Ukraine, så̊ er det tegn på et godt menneskesyn og det viser, at vi gerne vil hjælpe dem, der har det svært. Og det er en glæde, at vi har råd til det.
Men HVORFOR VIL MAN IKKE OGSÅ HJÆLPE DE SVAGESTE BORGERE I DANMARK? 
Vi har en socialminister der siger: At det ikke skal være en kamp at være handicappet.
Men det er det jo – det er en enorm kamp, den slider både socialpædagoger, de handicappede og deres pårørende op. 
Og denne kamp bliver under ingen omstændigheder mindre af at vægte økonomi før mennesket - at give pædagoger flere beføjelser til at anvende mere magt – at tvangsflytte borgere. Det er naivt at tro, at det ikke er den direkte kilde til endnu større konflikter, til forråelse på institutioner og bosteder, til mistro mellem pårørende og handicappede og personaler. 
Institut for Menneskerettigheder lancerede for en del år siden et handicapbarometer, som løbende skal holde status med, hvordan det går med at realisere rettigheder for personer med handicap, som de er fastsat i FN’s Handicapkonvention. 
Barometret dækker 10 samfundsområder og på samtlige områder har handicappede i DK ringere levevilkår end resten af befolkningen.
Og nu vil man med den særlige aftale mellem regeringen og KL gøre vilkårene ENDNU ringere. 
Jeg håber, at man ved de kommende budgetforhandlinger vil tænke fremskridt. 
Fremskridt, det er at bevæge sig fremad, at lære, at blive klogere, både som samfund og som individ. Fremskridt handler om innovation, opdagelse og ikke mindst forbedring. Det er at gå videre fra fortiden mod en lysere fremtid.
Det der er sat i gang på hele socialområdet er det stik modsatte – det er tilbageskridt. Det er at falde ned ad bakken, at miste fodfæste, at gentage fortidens fejltagelser og ignorere mulighederne for forbedring. Tilbageskridt er manglende vilje til at lære af fortiden. 

Det kommer til at koste DYRT - både økonomisk og ikke mindst menneskeligt. 
Så̊ tænk jer om, og skrot nu den idiotiske og helt umenneskelige aftale, I lige har vedtaget. - for det er rigtig levende mennesker det handler om. 
Lad være med at gentage fortidens uhyggelige fejltagelser. Lad os stå sammen og sige. 
‘Aldrig mere’.
Aldrig mere krig.
Aldrig mere forfølgelse af mennesker af anden tro, seksualitet og race. Aldrig mere forfølgelse og udryddelse af handicappede mennesker. 
Aldrig mere.

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret