Kære alle sammen
Denne her demonstration er indkaldt under en forfærdelig parole Vi lever i et af verdens rigeste samfund, og her burde ingen mennesker have behov for at sige: undskyld vi er her.
Og vi burde slet ikke samles om det banale budskab: vi har alle sammen ret til at være her!
Mit navn er Signe Færch, jeg er forkvinde for landets 19.000 socialrådgivere. Jeg er utrolig taknemmelig for invitationen til at tale i dag. For vi oplever som fagpersoner også det pres, der får jer til at sige: Undskyld vi er her.
Som socialrådgivere møder vi mennesker der snubler i livet, rammes af sygdom eller hvis børn fødes med handicap.
Og derfor ved vi bedre end de fleste, at handicappolitik og socialpolitik har betydning for os alle sammen. For det er her fundamentet for trygheden findes.
- Tryghed er at kunne bevæge sig frit rundt i samfundet og byen, selvom kroppen har brug for lidt hjælp.
- Tryghed er at vide, at man kan få hjælpemidler og støtte til sit barn med indgribende handicap, så hun får adgang til det samme gode børneliv, som sine jævnaldrende.
- Tryghed er, at vide at fællesskabet træder til med hjælp og støtte, hvis man falder på cyklen og får en senhjerneskade.
Tryghed er det sociale sikkerhedsnet, som er spændt ud under os alle sammen
Den tryghed har vi alle sammen ret til.
--
Men der er huller i sikkerhedsnettet og trygheden er under pres og har været det længe. I oplever det. Vi oplever det.
Men der er huller i sikkerhedsnettet og trygheden er under pres og har været det længe. I oplever det. Vi oplever det.
For os socialrådgivere betyder det, at vi mangler mulighed for at bruge vores faglighed til at finde de rette løsninger. Vi har lige lavet en rundspørge blandt vores medlemmer.
Syv ud af ti socialrådgivere på børneområdet – inklusive børn med handicap – vil have bedre muligheder for selv at træffe beslutninger i samarbejde med borgerne. Lige så mange – 7 ud af 10 - oplever, at økonomiske hensyn står i vejen for den fagligt rette indsats.
Mange steder skal et visitationsudvalg eller en leder godkende selv ubetydelige udgifter. Det giver lange sagsbehandlingstider, som frustrerer både borgerne og os. Vi oplever, at det går ud over relationen, når vi skal stå på mål for beslutninger, vi ikke selv træffer. Og vi er trætte af det!
For mig at se burde alle have ret til at se den fagperson i øjnene, der træffer afgørende beslutninger i ens liv.
--
Og lad os endelig skære ned på bureaukrati og skabe en mere simpel visitation.
Og lad os endelig skære ned på bureaukrati og skabe en mere simpel visitation.
Men når alt for mange i dag oplever det som en kamp at få den hjælp, de har ret til, skyldes det hverken rigide regler eller onde medarbejdere. Det skyldes først og fremmest økonomi og nedskæringer. Kommuner der bruger alle kræfter på at jagte hver eneste krone der kan spares, fordi de er under så stort økonomisk pres.
----
Kunne vi som samfund bruge pengene bedre? Uden tvivl!
For det er som bekendt dyrt at være fattig, og når budgetterne er pressede – og det er de virkelig ude i kommunerne – så ender man med at spare på tidlig indsats og forebyggelse, selvom vi alle sammen ved at det er uklart.
Vi ved, at hvis vi sætter hurtigt ind med den rigtige hjælp, så kan vi spare en del af de penge, vi ender med at bruge på dyre akutte løsninger.
Kære venner. Politikerne har lige indgået en aftale om at investere 95 milliarder (!) kroner i forsvaret. Vi er rigere end nogensinde. Der er INGEN undskyldning for ikke også at investere massivt i det sociale område.
---
Nogle forsøger at fremstille det, som om der er en modsætning mellem de borgere der har brug for systemet og de socialrådgivere der arbejder i systemet. Jeg er her for at sige, at den modsætning ikke findes. Der ikke noget, vi som socialrådgivere hellere vil, end at gøre vores arbejde godt – gøre en forskel for de mennesker, vi møder, og hjælpe dem så godt videre i livet som muligt.
Nogle forsøger at fremstille det, som om der er en modsætning mellem de borgere der har brug for systemet og de socialrådgivere der arbejder i systemet. Jeg er her for at sige, at den modsætning ikke findes. Der ikke noget, vi som socialrådgivere hellere vil, end at gøre vores arbejde godt – gøre en forskel for de mennesker, vi møder, og hjælpe dem så godt videre i livet som muligt.
Og selvom socialrådgivere og borgere sidder på hver sin side af mødebordet, så står vi på samme side her i dag. Vi står sammen i kampen for:
- Værdighed for de mennesker, der har brug for hjælp og støtte.
- For bedre arbejdsvilkår for os, der arbejder i systemet, så vi kan levere en meningsfuld hjælp.
- For retten til at være her, så ingen mennesker i Danmark nogensinde skal sige - ”Undskyld vi er her”.
Jeg vil i stedet sig: TAK fordi I er her.
Tak for ordet.
