Skip to content

Søren Pape Poulsens tale ved maratondebat i folketingssalen

Om

Taler

Søren Pape Poulsen
Formand for Det Konservative Folkeparti

Dato

Sted

Folketingets talerstol, Christiansborg

Tale

Tak for det. Jeg er i politik for at søge indflydelse – det tror jeg at de fleste af os er – og jeg er enig i, at Danmark har brug for grundlæggende reformer, og derfor kan jeg så også godt lide rigtig meget af det, der står i regeringsgrundlaget, i hvert fald når det kommer til de overskrifter, der er, og de emner, vi skal have set nærmere på.
Beskæftigelse er et emne. Regeringen siger, det skal være mere attraktivt at være i beskæftigelse. Det glæder vi os til at tale mere om; der er vi klar. Det kan man jo gøre ved at sænke skatterne på arbejde i bunden, man kan hæve topskattegrænsen, man kan kigge på dagpengesatsen m.m. Regeringen vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen. Det er vi også klar til at diskutere, altså hele jobcenterdiskussionen; der trænger til at ske noget – ikke fordi de mennesker, der arbejder der, gør noget forkert, men fordi vi har lavet en lovgivning, der efterhånden er så omstændelig, at ingen længere kan finde hoved og hale i den. Afskaffelse af seniorjobordningen er også noget, regeringen vil gøre. Det er vi også klar til, og vi vil rigtig gerne diskutere tilbagetrækning. Vi synes selvfølgelig, det er lidt ærgerligt, at vi skal sænke ydelserne til de rigtig nedslidte, fordi der er en anden ordning, Arnepensionen, som jo er et prestigeprojekt, der ikke handler om de nedslidte, men bare handler om, at man har gået på arbejde længe nok. Det kommer vi nok til at diskutere en hel del.
En reform af frisættelse er vi meget klar til. Ældreområdet er jo et helt fantastisk område at se på. Der skal vi have langt mindre dokumentation, vi skal frigøre flere timer, de ansatte skal bruge mere tid med de ældre. Vi skal forenkle det. Vi skal styrke det frie valg, vi skal have frie plejehjem, så man får et reelt alternativ til kommunens plejehjem, ikke fordi kommunens plejehjem er dårlige, men fordi der skal være en valgmulighed. Når der i over halvdelen af landets kommuner i dag ikke er et eneste friplejehjem, synes jeg, at vi har en udfordring. Vi skal udvide det frie valg, vi skal give plads til flere private leverandører, lade dem spille en større rolle og give dem fair vilkår. Og så skal vi give den enkelte leder i ældreplejen langt mere ledelsesrum og ansvar. Det er derigennem, at vi virkelig styrker de ansatte og gør det godt for de ældre. De skal væk fra hjørnekontoret, væk fra alle ringbindene og komme ud og være en del af det at være sammen med de ældre, være sammen med deres personale og vise den rette vej. Generelt set vil man styrke det frie valg, og det vil vi også gerne.
Mens jeg er i gang med at nævne nogle af alle de ting, regeringen har sagt i deres regeringsgrundlag, som vi også gerne vil under en eller anden form, så er der jo sundhedsområdet. Regeringen medgiver, at sundheds- og plejepersonalet er sundhedsvæsenets allervigtigste ressourcer. Det er vi enige i, og det er derfor, at vi måske skulle til at få gang i at få uddannet flere praktiserende læger. Alle danskere fortjener at have en fast læge. Vi har foreslået det nogle gange her i salen, det er endnu ikke lykkedes at komme igennem med det, men det kommer nok en dag, måske i den forhandling, vi skal have her. Det samme gælder sygdomme, det samme gælder på kræftområdet. Vi skal være verdensførende inden for kræftbehandling. Vi skal se på forskningen inden for hele sundhedsområdet. Og så håber vi da også, at vi på et tidspunkt kommer til at tale om en egentlig sundhedsreform, og vi har i hvert fald en meget fleksibel tilgang til, hvordan det skal skrues sammen. Jeg er helt med på, at det at have regioner eller ej kan blive sådan en meget principiel diskussion; det er ikke det, der skal stå i vejen hos os, selv om vi ikke synes, der er brug for dem.
Uddannelsesområdet er endnu et område, som regeringen har lagt op til en reform af. Vi er klar. Vi vil gerne forhandle afskaffelse af tvangsfordeling af gymnasieelever. Vi er selvfølgelig lidt spændt på, hvad der skal sættes i stedet for. Folkeskolen skal jo i særlig grad være opmærksom på, at den er blevet meget boglig. Vi har en udfordring med alt for mange unge mennesker, der har det svært i vores folkeskole og fortjener at få en ny mulighed, og derfor har vi jo foreslået at give børn mulighed for en praksislinje, så nogle af de ældste elever faktisk kunne kombinere en skoledag med at komme ud på en virksomhed. Der er jo mange af de her elever, som har gjort et uendelig større indtryk på skolen, end skolen nogen sinde har gjort på dem. Så lad os komme i gang med den del af det.
Trivsel konstaterer regeringen også er noget, det er vigtigt vi får sat i gang. Vi skal have de gode rammer for børn og unge i familielivet, i fritidslivet, i lokalsamfundet. Jeg er helt enig. Det kunne jo være en kortere skoledag, hvor børn bliver set og mødt med en undervisning, der i endnu højere grad er tilpasset den enkelte, og hvor der er balance mellem skole- og fritidsaktiviteter.
Der er kommissionen om det gode børne- og ungdomsliv. Det er et af de områder, hvor vi faktisk synes, det giver rigtig god mening, at man lige tænker sig ekstra godt om, ved at man nedsætter sådan en kommission. Jeg tror, det er meget klogt. Mistrivsel dækker over rigtig mange forskellige og komplicerede problemer blandt børn og unge. Det er jo ikke en enkelt paragraf, regulering eller pulje, der kan gøre det bedre at være barn eller ung, og her skal vi være med til at skabe nogle gode rammer, nogle stærke fællesskaber, hvor vi også giver familierne mulighed for at være stærkt rustet til at gøre op med en alt for stigende perfekthedskultur, i hvert fald hos visse unge.
Regeringen taler om vækst og gode konkurrencevilkår. Ja, også her er vi jo klar til forhandlinger med regeringen. Det kan man jo gøre via skatter, man kan gøre det via afgifter. Vi kan fremlægge en iværksætterstrategi – den glæder vi os også til at forhandle og diskutere med regeringen. Hvad angår at lette adgangen for udenlandsk arbejdskraft for at give mere beskæftigelse, er vi klar til at sænke beløbsgrænsen, og vi har foreslået en række arbejdsudbudsreformer på den baggrund.
Så er der klimaet. Vi skal have fokus på implementeringen – det er jeg også enig i. Nu må det være slut med, at vi bliver ved med at tale om flotte mål, og hvornår vi skal noget om, jeg ved ikke hvor mange år. Det skal gennemføres nu, og vi skal i gang. Hvis vi skal have gode aftaler, skal vi jo i endnu højere grad være meget positive over for alle de private aktører. Når CIP i et partnerskab med Ørsted siger, at de via åben dør-ordningen kan udvikle 5 GW havvind allerede i 2027, i 2028, så lad dem komme i gang, lad os gøre det muligt for dem at gøre det hurtigt. Lad os give mere ansvar til private udviklere, lad dem lave havbundsundersøgelser, lad dem lave alle mulige undersøgelser, samle dem og så levere dem til myndigheden, og så skal de til gengæld have en behandlingsgaranti, så myndighederne inden for 12 måneder får behandlet det hele, så man kan komme i gang med projekterne.
Vi har konstateret, at en CO2-afgift på landbruget skal vi diskutere, og den diskuterer vi også gerne. Det er nødvendigt at have en fordomsfri diskussion om, hvordan det så skal indrettes. Vi skal jo gøre det klogt, og vi skal gøre det med et landbrug, der stadig væk har det godt i Danmark. En biodiversitetslov, en beskyttelse af vores natur ser vi også frem til at diskutere.
Nu har jeg brugt det meste af min taletid på faktisk at bakke regeringen op på alle de områder, de gerne vil tale om. Det kan være, vi ikke er helt enige, når vi skal nå helt i mål med de enkelte områder, men jeg glæder mig til at forhandle det, for det er derfor, vi er i politik.
Når nu der er så mange gode takter, kan man godt ærgre sig lidt over, hvordan man er kommet fra start, når det gælder vores forsvar og forsvarsforlig og hele spørgsmålet om afskaffelse af store bededag. Og derfor vil jeg tillade mig at dryppe lidt undren og malurt i bægeret de sidste par minutter, altså når jeg nu har været så uendelig konstruktiv og positiv i de første 8 minutter.
Jeg synes, det er en unødvendig konfliktoptrapning, vi har set, om afskaffelsen af store bededag og hele spørgsmålet om at komme ind i forsvarsforliget. Jeg synes, at forsvarsforliget er et forlig, der har karakter af noget, hvor vi sådan set alle sammen skal stå på tæer for at få flest mulige partier i Folketingssalen med. Jeg mener, det er helt afgørende vigtigt i den situation, vi står i lige nu i Europa og i verden, at vi også i Danmark viser, at vi faktisk står sammen om vores forsvar. Så er jeg med på, at når vi kommer ind i lokalet, vil vi have forskellige tilgange til, hvad og hvor meget vi skal have af udstyr, til længde af værnepligten osv. Men det ærgrer mig, at vi er kommet i en unødig konflikt om det. Lad os komme tilbage på sporet, og lad os komme ind i forhandlingsrummet.
Når vi er imod at afskaffe store bededag, er det jo ikke, fordi vi ikke forstår, at det både giver økonomi og arbejdsudbud. Det forstår vi godt. Så kan man altid diskutere varigheden af det, hvor længe det holder ved, hvor længe man kan se effekterne osv. Der er jo mange økonomer, der mener meget forskelligt om det, men for et konservativt parti er et samfund også andet og mere end arbejdsudbud og skat. Ja, det sagde han rent faktisk; det er det. Og derfor har vi det også sådan i Det Konservative Folkeparti, at store bededag også er værdier og traditioner. Det er der, konfirmationerne ligger. Det er der, der holdes gudstjenester for rigtig mange mennesker. Det er en dag, hvor folk har fri, og nogle synes, at fridagen er det vigtigste. Men så ærgrer jeg mig lidt over, at vi faktisk ikke her i Folketingssalen kommer til at diskutere afskaffelsen af store bededag som en helligdag. Det kommer vi jo ikke til at diskutere. Vi kommer til at diskutere noget på beskæftigelsesministerens område, men vi får ikke en eneste diskussion i Folketingssalen om, om vi skal have en helligdag eller ej, for den afskaffer man ved kongelig resolution. Og argumentet, har jeg forstået, er, at man indførte den ved kongelig resolution. Ja, for dengang havde man en enevældig konge og ikke et Folketing – en enevældig konge, der kunne sige: Nu afskaffer vi den. Og der hang religionen og staten jo sammen. Jeg synes, det er meget væsentligt at huske på, at den danske folkekirke ikke er en statsreligion. Det er ikke staten, der driver religionen. Det er ikke os herinde, der driver det religiøse. Vi understøtter den evangelisk-lutherske kirke, og det synes jeg det er rigtig vigtigt at holde fast ved. Så jeg håber, at det kunne blive taget af bordet.
Men jeg glæder mig til samarbejdet og alle de gode aftaler, vi skal lave med hinanden. Og så lad os lige komme væk fra det her fejlskud med forsvarsforliget.

Kilde

Kilde

ft.dk

Kildetype

Dokumentation på online medie

Ophavsret

Tags

Relateret