Jeg vil gerne tale om et emne, som jeg tror vil være med til at bidrage til et samfund med mere ligestilling. Jeg vil nemlig tale om respekt og gensidig respekt, for jeg tror at det er det der skal til hvis vi skal opnå ligestilling. Respekt og ikke mindst – tålmodighed.
Helt kort så handler det om, at vi alle har lov til at være os selv - så længe det ikke skader andre. Og det gælder også de mennesker, som vi ikke deler overbevisninger med. For mig er respekt helt afgørende, hvis vi skal kunne møde hinanden – hvis vi skal kunne opnå ligestilling.
Jeg er fra Vestjylland – og ærligt talt – så ser verden lidt anderledes ud derovre fra. Jeg har oplevet at sidde i min hjemby og snakke om køn og ligestilling med nogle bekendte, som virkelig ikke forstod mennesker som ikke fulgte de normative rammer. Dét, der gik mig mest på, var dog ikke den manglende forståelse, det var den manglende respekt.
Jeg prøvede og prøvede på at forklare dem, at det hele handler om respekt, men de havde bidt sig fast på folk burde opføre sig normalt, og at det at være transkønnet eller intet kønnet bare var en sygdom. Jeg endte med at gå derfra uden egentlig at føle at jeg havde lukket den.
Her på den anden side fortryder jeg, at jeg ikke tog mig mere tid til at forstå deres virkelighed. Jeg havde svært ved at forstå, at de havde svært ved at forstå. Deres overbevisninger kommer fra deres virkelighed, og måske ville jeg – og vi – forstå hinanden bedre, hvis vi var lidt nysgerrige – og ikke mindst tålmodige.
Selvfølgelig er det ikke i orden at diskriminere, og der er grænser for, hvad man skal finde sig i. Men der er måske et sted midt imellem total enighed og altoverskyggende had, hvor vi kan mødes.
Det nemmeste for mig, efter sådan en oplevelse i min hjemby, ville være at skynde mig tilbage til København og aldrig kigge tilbage mod Vestjylland igen. Bare sige “årh, det er dumme mennesker, som ikke fatter noget” – men hvis jeg gør det, kommer vi så nogensinde tættere på hinanden?
Kommer vi så nogensinde tættere på ligestilling?
Kommer vi så nogensinde tættere på ligestilling?
Ligestilling starter med, at vi alle skal acceptere og respektere, at vi alle er anderledes og alligevel ens på de punkter, hvor vi alle er mennesker. Hvis vi som udgangspunkt respekterer hinanden som mennesker, bliver det måske også nemmere at acceptere der hvor vi er uenige.
Det kan være enormt frustrerende at møde uforstående folk eller at have uforstående folk i sit liv – og det kan være enormt fristende at afskære dem. Men hvis vi gør det, står vi tilbage med de to øer af total enighed på den ene side og afsky på den anden - Og så bliver det virkelig svært at bygge den bro, der skal understøtte ligestillingen.
Så næste gang, at jeg kommer til min hjemby, for det gør jeg - jeg har ikke givet op endnu - så vil jeg gøre mit bedste for at vise respekt og tålmodighed - for sådan tror jeg vi kommer længst. Tak.
