Steen Steensen Blicher

Steen Steensen Blicher, 11.10.1782-26.3.1848, digter. På fædrene side tilhørte Steen Steensen Blicher en præsteslægt der kunne opregne over tyve præster med navnet Blicher. Gennem moderen fik han tilknytning til herregårdsmiljø. Hendes morbror, Steen de Steensen, efter hvem Steen Steensen Blicher er opkaldt, ejede Avnsbjerg, og han var gift med en søster til kammerherre de Schinkel til Hald. Under sine ophold på disse herregårde hvor han hørte om romantiske sagn, bortførelser, spøgerier etc. der senere skulle indgå i hans digtning fik han et klart indblik i standsforskellen, den store afstand mellem adel og tjenerskab.

Om Steen Steensen Blichers tidligste barndom og hans forhold til moderen ved vi meget lidt; selv er han næsten helt tavs herom. Moderen var tungsindig og svagelig, og efter alt at dømme (men der foreligger intet lægeligt udsagn) levede hun sine sidste år som sindssyg. Steen Steensen Blicher blev (selv om han havde en fem år yngre bror, Jens Blicher) meget af et enebarn og voksede op uden jævnaldrende kammerater. Derved fik faderen en ganske særlig betydning for ham, der opstod et meget nært og fortroligt forhold mellem dem. Faderen underviste ham i de gamle sprog, og på lange vandringer åbnede han sønnens blik for egnens natur og dens historie; han vakte hans interesse for mennesker og for det folkeopdragende og reformerende. Snart blev også jagt og musik en fælles lidenskab. Faderen kom til at præge Steen Steensen Blicher for livet, han blev autoriteten, og sønnen blev hans stolthed. I henved 40 år levede de under samme tag. Steen Steensen Blicher var skrøbelig som barn, men da han havde vokset sig legemlig sund og lærdommens (bl.a. latinens) begyndervanskeligheder var overvundet, viste han alsidig lærelyst og stort lærenemme. Fjorten år gammel blev han meldt ind i Randers lærde skole, og ved "ufortrøden Selvanstrængelse" kunne han allerede efteråret 1799 tage studentereksamen i Kbh. med udmærkelse. Han satte rektor Peder Estrup og konrektor L.S. Lund meget højt, men skolens gammeldags undervisning og hørere af den type der er skildret i Juleferierne og Høstferierne kunne ikke tilfredsstille ham. I sin fritid dyrkede han jagt på Gudenåen eller besøgte farbrødrene i nærheden, navnlig Daniel Blicher i Spentrup. Det synes at have været rige og lykkelige ungdomsår hvorfra han gik ud i livet med en lys tro på fremtiden.