Asger Kjær Sørensens grundlovstale

Carbonhydrider er en kemisk forbindelse. Hvis den har en enkelt carbonatom hedder den Methan. Har den to, hedder den Ethan. Har den tre, hedder den Propan. Og har den hele fire hedder den Butan.

Jeg havde kemi. Og mens min kemilærer engageret fortalte om Carbonhydrider, var jeg ved at falde i søvn. Min redning kom dog, da nogen fra elevrådet trådte ind i klassen. De havde kæmpet for at få knagerækker, så vores jakker ikke skulle ligge på gulvet og flyde, og for at kantinen serverede noget mere spændende mad. Og nu skulle vi også med i kampen. De skulle bruge en repræsentant fra vores klasse. Og hvem havde lyst til det?

Der var stille. Der blev ved med at være stille. Men efter lidt mere stilhed, rakte jeg min hånd i vejret og meldte mig. Det førte til, at jeg skulle tale på vegne af de 27 elever, der gik i min klasse. Men det førte også til, at jeg i dag taler, på vegne af de 85.000 gymnasieelever, der går i Danmark.

Elevrådet blev mit første møde med det repræsentative demokrati.

Man siger, at demokratiet skal vindes for hver generation.
Og hvis ikke der er nogen, der sørger for det, så taber vi det. Den kamp kæmpes af elevrådene. Så længe vi har stærke elevråd overalt i vores land og vores uddannelsessystem, er jeg sikker på, at demokratiet vil bestå og år efter år vinde generation efter generation. I den kemitime vandt demokratiet i hvert fald mig.

Og det er jo det, vi fejrer i dag. At demokratiet er blevet vundet for hver generation i nu 175 år.

Og der er altså ikke nogen generation, der er blevet vundet af karrierepolitikere og de politiske kamphunde.
Nej, vi er blevet vundet af dem, der viser, at vejen til indflydelse på ens egen hverdag, er kortere end man skulle tro. At tærkslen for at få magt over sit eget liv, ikke er så høj, at det kun er for dem, der går på stylter. Det er dem, vi fejrer.

Elevrådene er mere end bare knagerækker i klasserne og kedelig kantinemad. De er dem, der bærer demokratiet videre.

Derfor er det mit håb, at vi på denne grundlovsdag ikke kun hylder kandidaterne og deres kampagner, men også hylder de tusindvis af unge mennesker, der hver dag som demokratiets fodsoldater vinder endnu en generation. De stiller sig op og gør en forskel for deres medelever og viser at det nytter at engagere sig. De viderefører den smukkeste demokratiske tradition vi har. At tale på vegne af flere end én selv.

Så hurra for alle dem, der samler deres medlever om at varetage deres interesser. Tillykke til alle elevrødderne.

Og hvis du møder dem i dag, så lov mig, at du vil give din lokale knagerækkekriger et klap på skulderen. For det er dem, vi fejrer i dag.