Jeg er Homoseksuel, Mateusz er Kristen, og hvis han kunne, ville han smide mig i fængsel. Alligevel forholdt jeg mig til hvad han havde at sige – og det synes jeg også I burde.
For alternativet er mere polarisering og mindre demokrati
Jeg var i Polen for at undersøge politisk splittelse med min højskole. Her mødte vi Bart. Bart var aktivist, og kæmpede for LGBT-rettigheder. Efter han havde beskrevet sit arbejde, spurgte han mig, hvad vi skulle resten af dagen.
Jeg fortalte ham, at vi skulle snakke med hans største politiske modstander, Mateusz, der er fra All-Polish Youth – et meget højreorienteret kristent parti.
Bart kunne ikke forstå, hvorfor vi skulle høre på Mateusz. Hvis han havde magt som han havde agt ville han jo sætte sådan en som mig i fængsel.
Bart og Mateusz har aldrig snakket sammen udenfor et debatstudie, men alligevel var Bart overbevist om at Mateusz var fuld af løgn og at vi ikke kunne lære noget af ham.
Vi tog alligevel af sted, og forholdt os til Mateusz’ holdninger. (pause)
Og ja, han fablede om landsforrædere, der ikke fik børn.
Og Jah, han ville smide mig i fængsel fordi jeg er homoseksuel.
Og Jah, han ville smide mig i fængsel fordi jeg er homoseksuel.
Men der blev han alligevel stoppet af sin kærlighed for loven. En lov som han vel at mærke gerne ville ændre, men for nu respekterede. Så demokratisk var han trods alt. Vi lyttede selvom vi var radikalt uenige med ham.
Noget af det samme var på spil op til valget i 2019. Her valgte Rasmus Paludan at sætte brand i gaden, ved at sætte ild i Koranen.
På trods af at han stødte mange, blev han stadig inviteret til partilederdebatter, i nyhederne og på sociale medier. Og vi lyttede til ham.
I min optik var det glædeligt, at han ikke blev valgt, og at vi herefter ikke hørte meget fra ham. Men jeg er stolt af at vi havde modet til at stå ved vores demokrati og vores grundlov – og give ham taletid, endda beskytte ham mod dem, der ville krænke hans grundlovssikrede ytringsfrihed.
Det er vigtigt – for alternativet er mere polarisering og mindre demokrati. Vi skal erkende, at vi ikke altid har ret, og at vi kan blive klogere af at høre på de andre, så længe vi oprigtigt lytter. Det gælder også radikale ideer!
Man må ikke glemme, at demokratiet, som i Danmark kom med grundloven, var en vildt radikal ide, som rigtig mange blev stødt af. Senere var det en radikal ide, at kvinder skulle have stemmeret. En kamp der er blevet kæmpet netop her på Skamlingsbanken.
Hvis vi ikke lytter til, eller ligefrem ulovliggører, radikale ideer, er det ikke kun dræbende for fremskridt i samfundet, såsom som kvindelig stemmeret. Det er også, i mine øjne, en trussel mod vores demokrati.
Det skubber til splittelsen, når vi ikke kan tale sammen. ikke kun fra store talerstole som i dag, men også ved påskefrokosten efter et par snaps og en krydresild. Det er utroligt nemt at hade og male skræmmebillder af dem man ikke forstår.
Der er bare enormt stor forskel på at hade nogen, og at synes de er dumme at høre på-
Hvis I kun skal huske 1 ting fra min tale i dag, så er det, at I skal lytte til folk, også selvom de vil smide dig i fængsel, brænde din hellige bog, eller sågar give kvinder stemmeret.
Vi skal ikke indskrænke ytringsfriheden, som regeringen har gjort. Vi skal lytte til dem. Ikke fordi de har ret, men fordi alternativet er mere snæversyn, polarisering, og i værste tilfælde, enden på vores demokrati.
Tak for ordet