Mit hjerte banker.
Mit hjerte banker for alle mine relationer - store som små.
Min pointe er, at de relationer, vi indgår i, er en enorm stor del af dem, vi er.
Der går ikke én dag, hvor vi ikke begår os i relationer. Fra familie, til venner og bekendte,
men også bare stamkunderne fra arbejdspladsen. Vi nærer hinanden ved at kommunikere
- om det er gennem ord, smil eller blikke. Det har egenligt ikke nogen større betydning.
Ikke anden betydning end, at vi kommer lidt tættere på et andet menneske.
Det første ord, der automatisk fylder mit hoved, når jeg skal tænke på “den tætteste
relation”, er ordet “familie”. Men hvad betyder det overhovedet at være i familie?
Sådan helt firkantet og gammeldags betyder det vel blodsslægtning?
Men, hvis vi kobler vores følelser på, er det meget mere end det.
Det vigtigste, min mor har lært mig, er, at familie er noget, man vælger. Delvist
noget man får tildelt, men allermest de mennesker man vælger at elske og holde af.
Og sådan er det jo egenligt med de fleste relationer.
Når jeg siger, at mit hjerte banker for alle mine relationer, mener jeg også de dårlige.
Det banker bare ikke på samme måde.
Det banker hurtigere, og det banker i mit bryst. Panisk.
Som 11-årig mistede jeg en af mine nærmeste. Jeg mistede min farfar.
Pludseligt stod jeg i en krise opstået af sorg. Den krise førte til, at jeg fik til opgave at tegne
et billede, hvor der i midten skulle stå navnene på alle de mennesker, jeg vidste ville
komme og redde mig så hurtigt som muligt. Min 11-årige fantasi fik skabt en tegning af en
rød svamp, og der midt i svampen stod en masse navne. Navne på næsten alle, jeg havde
en relation til. De skulle minde mig om, at jeg ikke var alene.
Men som jeg blev ældre, blev jeg også mere realistisk.
Min svamp var ikke realistisk.
Af gode og dårlige grunde var min svamp ikke realistisk, og jeg endte derfor med at skrotte
den.
Det blev tydligere for mig, hvordan gode relationer ikke blot er baseret på blod eller
ønsketænkning. De er baseret på kærlighed og ærlighed - dét at være der for hinanden.
Mit hjerte blev og bliver stadig panisk - for “dårlige” relationer er ofte lette at blive fanget i.
De er i hvert fald svære at komme ud af. Det er svært at give sig selv lov til at give slip.
Men, det må man altså godt! Man må godt give slip på noget, man ikke længere vil finde
sig i eller være en del af.
Det er en livslang proces, der nok desværre aldrig går helt op. Men hvis vi gør vores
bedste for at slippe de dårlige relationer, så har vi kun de gode tilbage.
Find jeres rigtige svamp. Find jeres mennesker. Og vær ikke bange for at vælge til og fra!
Vælg for dig selv og giv plads til, at de gode relationer, er dem, der skal fylde.
Jeg skal minde mig selv om at huske at sige tak for dem, der bare altid er der - i medvind
og i modvind. Og det er med et smil på læben en opfordring til jer.
Hør, hvordan hjertet banker.
