Mit navn er Jens Alstrup,
Jeg er Frihed for Ukraines formand. Vi er en forening, der hjælper ukrainske soldater så langt vores penge og muligheder rækker, og det er jeres bidrag, der gør det muligt for os at hjælpe. Og hos os, kan I næsten dagligt, læse nyheder fra Ukraine.
Her ved talerstolen, står vores folk med flyere, så I kan se hvordan I kan hjælpe os med at hjælpe. De står med vores flag, så I kan finde dem.
I stedet for selv at sige noget om krigen, har jeg en hilsen fra min ven Max, som jeg senest holdt jul sammen med i hans soldaterforlægning mellem Lyman- og Bakhmutsektorerne i krigszonen:
Mit navn er Max. Jeg er soldat ved 21. Specialinfanteri i Ukraines Væbnede Styrker. Jeg har været i krig lige siden fuldskalainva[s]ionen.
For to år siden, stod Ukraine overfor vores største trussel fra Ruzland, og vi stod alene. Ruzland forventede at sådan skulle det forblive, for at opnå deres perverse ambitioner: Alene og svage. Men det gik anderledes, for millioner af mennesker i verden, viste os, at hjælp, fællesskab og venskab, ikke bare er gamle floskler. Og en af de største støtter blev leveret af jer! Den danske befolkning!
Det er mit privilegium at udtrykke min og med sikkerhed også alle ukraineres og alle vores soldaters taknemmelighed, for hvad I har ydet! For jeres hjælp og støtte! Det redder vores liv, det redder Ukraine. Det redder Europa!
Mange tak!