[Indledning]
- 3.800 ukrainske krigsflygtninge kalder i dag København for deres hjem. Det er flere end noget andet sted i Danmark.
- I dag på toårsdagen for den forfærdelige krig vil jeg på vegne af københavnerne slå fast:
- Aldrig har der været kortere vej mellem Danmark og Ukraine.
[Kort pause]
- Mange af de nye københavnere er her i dag. Til jer vil jeg sige: I skal vide, at I er velkomne.
- Lige siden krigen startede, har vi i København gjort alt hvad vi kan for at åbne byens favn og hjælpe til.
- Det gælder kommunen, det gælder private københavnere, som hjælper med husly, skolegang og pasning af de helt små børn. Og meget, meget mere.
- Det er, hvad København kan. Det er den by, København er. Det er jeg stolt af.
[Ukraine 2.0]
- Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være at den ene dag at leve i frihed, og den næste dag være flygtning i et andet land på ubestemt tid.
- Jeg er dybt imponeret over jeres tapperhed.
- Men jeg vil også sige, at jeg er bekymret for, at mange af vores nye ukrainske medborgere, sidder fast i midlertidighed.
- Det er vigtigt, at I og jeres børn får en tryg, meningsfuld og værdig tilværelse her med skolegang, uddannelse, arbejde og venner.
- En så normal hverdag som det på nogen måde lader sig gøre.
- Og I skal vide, at København altid vil være et sted I kan kalde ”hjem”.
- I Ukraine er der et stort ønske om, at I vender tilbage med nye kompetencer, og ideer, som kan bruges i genopbygningen af landet.
- Vi vil i København gøre alt hvad vi kan, for at klæde jer på til den opgave.
- Det er vigtigt, at I ikke sætter jeres liv på stand by.
- Jeg ved, at det er lettere sagt end gjort.
[Venskabsbyaftale]
- I april sidste år var jeg i Kyiv.
- ”Hvad laver en dansk borgmester i Ukraine?”
- Det skal jeg fortælle jer; det er i København og i andre danske byer, at ukrainerne henter viden om det samfund, de drømmer om at bygge så snart krigen er slut.
- Derfor var jeg i Kyiv for at underskrive en venskabsbysaftale mellem vores to hovedstæder.
- En aftale der betyder, at vi allerede nu hjælper med alt fra byplanlægning og klimatilpasning til at hjælpe med at få krigsveteraner i beskæftigelse.
- Som Kyivs borgmester Vitali Klitschko sagde direkte til mig: hjælp os med at blive som jer.
- Det gør vi nu.
[Afslutning]
- Jeg håber, at morgendagen ser lysere ud, end den gør i dag.
- At krigen snart er forbi.
- I mellemtiden vil vi gøre alt, hvad vi kan for at sikre det bedst mulige ophold for alle ukrainere i København.
- Og hjælpe alt det vi kan i genopbygningen af Ukraine.
- Og I skal vide – aldrig har der været kortere vej mellem København og Kyiv, end der er lige nu.