Skip to content

Mads Strange og Magnus Barsøes tale ved markeringen af toårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine

Om

Taler

Mads Strange
Kandidat til Europa-Parlamentet for Liberal Alliance
Magnus Barsøe
Kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

Dato

Sted

Foran den russiske ambassade i København, Kristianiagade 5, 2100 København

Tale

MADS
Kære alle sammen. 

Det er godt at se jer. Og det er godt at se, at vi kan samle så mange mennesker på tværs af politiske skel - fra Enhedslisten til Liberal Alliance. 
Mit navn er Mads Strange, og jeg har sammen med Magnus Barsøe arrangeret demonstrationen i dag, fordi krigstrætheden overalt i Vesten er begyndt at pible frem. 
I nogle lande er politikere begyndt at slå på tromme for at trække støtten til Ukraine. Og i andre lande er befolkningens fokus i stedet er rettet mod andre konflikter. 
Men vores ukrainske allierede har mere end nogensinde brug for vores hjælp.
MAGNUS
Kort før jul rejste mig og Mads sammen i Ukraine. 
Her mødte vi både soldater og civile ukrainere. Og særligt en efterlod et stort indtryk: Dasha. Hun er russisk født og opvokset i Moskva. Hendes familie flygtede fra Putin, og nu er Dasha trukket i ukrainsk uniform. 
Dasha lider af ptsd efter alt det, hun har set ved fronten. Men hun tager alligevel ansvar. Hun leder nu en enhed, der hjælper sårede ved fronten. 
Dasha ville også bare gerne sidder hjemme og se Netflix som dig og mig. Men hun er tvunget til at kæmpe for sin frihed og sit liv. 
Krigen i Ukraine handler om kvinder som Dasha: Helt almindelige mennesker, som du og jeg, der nu er tvunget til at kæmpe for deres land, familier og overlevelse. 
MADS
Netop derfor er det så godt at se, at vi i dag kan samle stor tilslutning til ukrainernes frihedskamp. For vi må ikke glemme, at vores ukrainske venner stadig har brug for vores hjælp. 
Vi har lavet det her arrangement i dag sammen med en organisation, der hedder Frihed for Ukraine. På baggrund af private donationer fra danskerne donerer Frihed for Ukraine de ting, som de ukrainske soldater står og mangler på slagmarken. 
Hvis I gerne vil støtte den gode sag, må I overveje at give dem et bidrag. 
Deres vinterjakker, støvler og generatorer betyder alt for de ukrainske soldater.
MAGNUS
Men vi vil ikke stå her og sige for meget. 
Vi har nogle gode og kompakte timer foran os. 
Og stor tak til alle de frivillige, der har hjulpet med at få det stablet på benene. 
Slava ukraini, kære venner!

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret