Stop tyven! Stop tyven! Det råber lønmodtagere over hele landet, for her står jeg med næsten en halv million underskrifter, der dokumenterer, at regeringen er på kollisionskurs med befolkningen. I bogen siger Annette H.:
Da jeg er i rengøring, er det skønt at få en pause og få kroppen hvilet. Det er hårdt for kroppen at slæbe støvsugere, spande, klude og rengøringsmidler frem og tilbage, flytte mange ting både oppe og nede og mange dumme arbejdsstillinger.
Det er galt nok, at regeringen hugger en fridag i en tid med stress. Det er galt nok, at regeringen direkte tager løntillæggene fra privatansatte og putter dem ned i lommerne på private arbejdsgivere. Og det er galt nok, at offentligt ansatte mister helligdagstillæg for over 50 mio. kr. uden udsigt til at kunne få dem tilbage. Men det værste er dog alligevel, at regeringen hamrer en betonpæl igennem den danske model, som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard formulerer det. Og i dag rejser Folketinget en skamstøtte i beton ved at tromle hen over fagbevægelse og arbejdsgivere og det store mindretal af partier.
Socialdemokratiet sidder i førersædet i damptromlen, og det både overrasker og skuffer mig. Stop, socialdemokrater, stop! I kender jo om nogen værdien af regulerede, organiserede og velfungerende forhold for lønmodtagerne.
I bogen fra FH er der Mette – altså ikke den Mette, vel? – som er citeret for at sige:
Når der er råd til skattelettelser for de rigeste, er der også råd til at bevare en helligdag. Jeg kommer til at miste både en fridag og helligdagsbetaling, når jeg arbejder på store bededag.
Hvis vi ikke sætter hælene i nu, vil overenskomster bliver alle fremtidige regeringers malkeko. Perspektivet er skræmmende, og det får konsekvenser langt ud over arbejdsmarkedet. Det rammer hele den måde, vi har organiseret vores velfærdssamfund på. Regeringen blander sig direkte og konkret i forhold som aftales mellem fagbevægelse og arbejdsgivere. Det undergraver det tillidsfulde samarbejde på arbejdsmarkedet, og det kaster grus i maskineriet mellem parterne på arbejdsmarkedet og Folketinget.
Det er helt uansvarligt, og regeringen leger med den ild, som kan brænde Danmarks unikke, ja, nærmest sofistikerede model på arbejdsmarkedet ned; den her helt særlige konstruktion, som giver os et dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked både på det private og det offentlige område.
Beskæftigelsesministeren messer og messer konstant det samme budskab med et skuldertræk om, at regeringen jo bare har lavet en helligdag om til en almindelig arbejdsdag. Jeg er helt sikker på, at der er masser af højt kvalificerede medarbejdere både i Beskæftigelsesministeriet og i Finansministeriet, men overenskomster aner de ikke en snus om. Og arrogancen driver ned ad væggene, når de bare på den måde affejer det med: Jamen vi laver da bare en helligdag om til en arbejdsdag.
Det er regeringen, der bærer hovedansvaret, hvis de aktuelle afstemninger om overenskomsterne ender i en storkonflikt, og regeringen har under alle omstændigheder lagt en kæmpestor vejsidebombe i forhold til næste års forhandlinger på det offentlige område. Regeringen giver de forhandlinger i 2024 den værst tænkelige start, når den insisterer på at have sugerøret i lommerne på sosu-assistenter og -hjælpere og sygeplejersker.
Tyveriet af store bededag er uigennemtænkt, det er hovsaagtigt, og der findes ikke et eneste argument for at presse sagen igennem lige her og nu. Trepartsaftaler har gang på gang vist deres styrke og strækker sig lige fra etableringen af arbejdsmarkedspension for 35 år siden til sådan helt aktuelle aftaler om at skaffe flere praktikpladser i virksomhederne. Trepartsaftaler indgået i samarbejde og respekt trak også hele samfundet igennem coronakrisen. Og der kommer intet som helst godt ud af at kommandere med lønmodtagere og arbejdsgivere.
Og må jeg så lige være fri for at høre om, at vi beder lønmodtagerne om at arbejde en dag mere. Nej, det gør regeringen ikke. Regeringen vil kommandere lønmodtagerne til at arbejde. Igen: Med store anstrengelser når man nye højder af arrogance med den sprogbrug.
Men vi har brug for pengene, hører vi hele tiden, vi har brug for pengene. Der er det interessant, at Finansministeriet og formanden for Det Økonomiske Råd, den såkaldte overvismand, Carl-Johan Dalgaard, er vildt uenige om den økonomiske gevinst. Professor Bo Sandemann Rasmussen siger i Berlingske, at Finansministeriet bruger hokuspokusberegninger, og til Ekstra Bladet siger han videre, at det er som at trække et eller andet op af en hat og sige, at det er så det, vi tror på i dag. Jeg vil så sige, at på en god dag er de her højst usikre beregninger et skud i tågen, og desværre rammer projektilet lønmodtagerne.
Regeringens argumenter er i øvrigt under alle omstændigheder fup og fidus. Hvis der skulle være en gevinst ved den her øvelse, kan den ekstra arbejdsdag lige så vel finansiere regeringens annoncerede lettelser i topskat eller lavere arveafgift. Tak.
