Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær, Red Barnet, fhv. politiker, Enhedslisten
22. feb 1984 (40 år)
Martin Bubandt
Profil
Johanne Schmidt-Nielsen er generalsekretær for Red Barnet. Hun var medlem af Folketinget for Enhedslisten i perioden 2007-2019 og politisk ordfører fra 2009 til 2016.
Johanne Schmidt-Nielsen, der har en bachelorgrad i socialvidenskab fra Roskilde Universitet, var fra 2006 medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Hun blev i 2007 valgt til Folketinget og beklædte en lang række ordførerskaber for sit parti, ligesom hun sad i en række udvalg, bl.a. Uddannelsesudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi og Ligestillingsudvalget. Fra 2009 til 2016 var hun Enhedslistens første politiske ordfører. Hun blev efterfulgt af Pernille Skipper.