Tak, formand. I går kom FN's Klimapanel med en rapport, der giver os tid til 2025 til at få gjort noget ved verdens CO2-udledninger. Desværre lykkedes det ikke regeringen og støttepartierne i den nyligt indgåede landbrugsaftale at spare et eneste gram CO2 i dyreproduktionen, så det er noget, vi skal have taget op igen, for her er der mulighed for at spare noget ekstra, i og med at vi nok er nødt til at stramme vores sparemål.
Men ud over CO2-udledning, naturødelæggelse og forgiftning af miljøet er der også et andet aspekt, der bliver diskuteret meget i øjeblikket, og det er dyrenes velfærd i dyreproduktionen. Hvis man giver sig til at kigge på de forhold, mange dyr, ikke alle, men mange dyr lever under i landbruget, tror jeg, man skal være meget hårdhudet for ikke at blive forfærdet over, at vi ikke gør særlig meget ved det. Vi vil f.eks. ikke lave et dansk forbud, så vi undgår, at over 80 pct. af danske høns brækker brystbenet, når de lægger æg, eller at over 90 pct. af alle smågrise bliver halekuperet. Vi er klar til at starte minkerhvervet op igen uden overhovedet at vurdere de dyrevelfærdsmæssige forhold, og desuden har vi faktisk en lignende udfordring med over 34.000 chinchillaer, som vi også holder i små bure. Det er bare nogle af de ting, vi i Alternativet har spurgt fødevareministeren om her på det sidste, og vi er kun lige startet.
Vi kommer til at høre, hvad ministeren mener om, at 27.000 smågrise dør om dagen i den danske griseproduktion, at kalve tages fra deres mor under et døgn efter fødslen, at der bliver produceret såkaldte turbokyllinger, som er slagtekyllinger, der vokser så hurtigt, at tre fjerdedele af dem har problemer med at gå – og vi kommer til at spørge ind til mange andre kritisable forhold i dyrekødproduktionen .
Men det er svært for os at stille os op og være frelste og sige, at det er for dårligt, at ikke alle er veganere og landbruget ikke har ændret forholdene for dyrene, for langt de fleste af os er selv en del af problemet. Personligt er jeg jo en del af den kultur, som tillader, at forholdene i landbruget er på den måde. Jeg har jo selv spist kød det meste af mit liv, og det er først nu, at jeg for alvor er begyndt at udfase kød i min kost. Det er først nu, at organisationer som World Animal Protection, Anima, Dansk Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse og partier som Veganerpartiet for alvor er lykkedes med at skubbe dyrevelfærd og dyrerettigheder ind på lystavlen hos os alle sammen og hos unge i særdeleshed.
Derfor er tiden kommet til at spørge: Er det sådan her, det skal være at være produktionsdyr i Danmark? Er det her den endelige løsning, eller kan vi gøre det bedre? Vil vi acceptere de lidelser, der er i dyreproduktionen, som forbrugere, som politikere, som mennesker? Svaret er selvfølgelig nej. Vi skal finde måder at skabe bedre liv på for de dyr, vi producerer, og jeg tror, tiden er moden. Jeg tror, at det her bliver dyrenes årti. Jeg tror, at det de næste 10 år kommer til at handle mere om dyrevelfærd. Vi bliver nødt til at sikre bedre forhold for de dyr, der er i dyreproduktionen. Det gør vi ikke ved at dæmonisere landmændene og jage dem fra hus og hjem; det gør vi ved at lave politiske programmer, som hjælper landbruget med at finde de fremtidige markeder, hvor der er afsætning for plantebaserede fødevarer, og ved at støtte dem i at omlægge deres produktionsformer.
