Talesamling: Thorvald Stauning
I denne samling tilbyder Danske Taler et overblik over vores samling af Thorvald Staunings taler. Samlingen er ikke komplet, da Stauning holdt utrolig mange taler i løbet af sin politiske karriere, men samlingen er et udpluk af de mest kendte og betydningsfulde taler, som Danske Taler p.t. har indsamlet.
Stauning taler i Malmø under Lockouten i 1909
Stauning eller Kaos!
Afkræftet og syg, på dødens rand, holdt Stauning sin sidste nytårstale i 1942 transmitteret direkte via radio til danskerne. Danmark var besat af det tyske regime, og selvom Stauning var utilfreds med samarbejdspolitikken, måtte folket tales til ro:
Det er (…) nødvendigt, at man bøjer sig loyalt for denne magt og undgår udfordringer og konflikter.
Som den første danske statsminister havde han to år forinden holdt den første radiotransmitterede tale til danskerne – en tradition, der, med få undtagelser, er blevet fast pensum for den til enhver tid siddende statsminister. 1940-talen forholder sig også til den opblussende krig, men har en mere optimistisk tone – og et klart ønske om neutralitet. Hvis man læser de to taler sideløbende er det tydeligt, hvad krigen gjorde ved Stauning. Det er en tydeligt desillusioneret, men alligevel optimistisk statsminister, der i 1942-talen takker af med ordene:
Gid fred og forståelse må brede sig i verden, og gid Danmark må komme igennem disse tider uden skrammer og sår.
De unge år
I 1887 kom Stauning i lære som cigarsorterer, men det stod hurtigt klart, at han skulle ind i politik. Han blev hurtigt en aktiv del af den nyopstartede socialdemokratiske arbejderbevægelse, var under 1. verdenskrig en del af Københavns borgerrepræsentation og kunne i 1924 kalde sig Danmarks første socialdemokratiske statsminister.
Fra drukkenbolt til landsfader
Stauning var en levemand, der elskede kvinder og alkohol – i 1910’erne var der indtil flere spirende skandaler, der kun med nød blev tilgivet og glemt af dagspressen. På et tidspunkt krævede socialdemokratiet ham indlagt til alkoholafvænning, hvilket på sin vis hjalp Staunings image, i hvert fald udadtil. Han fik lov til at fortsætte sit politiske virke og kunne to årtier senere se sig selv betegnet som landsfader, efter en lang række succesfulde kultur-, og socialreformer i 30’erne, med et altdominerende socialdemokrati, hvilket med fed blev understreget ved valget i 1935, hvor partiet med Stauning i spidsen fik 46,1 procent af stemmerne. Og valgkampens slogan … det var såmænd »Stauning eller Kaos«.
God fornøjelse!