Anna Falkenbergs tale ved Folketingets afslutningsdebat

Tak for ordet. Kan I huske jeres første skoledag? Der står man blandt ens endnu ukendte klassekammerater, forventningsfuld og med sommerfugle i maven, mens man mærker, at forældrenes spændte eller måske anspændte forventninger ligger som en tung dyne hen over klasselokalet. Nu er det dig, der er i centrum, allerede fra den første dag. Alt er nyt. Man har selvfølgelig kendskab til det med at gå i skole, men i virkeligheden ved man ikke mere, end hvad ens velmenende forældre eller de andre børn har fortalt en.

Nogenlunde sådan er det at træde ind i Folketinget som folkevalgt for første gang. De sociale spilleregler, rytmer og rutiner skal bundfælde, og man skal finde sin plads i denne herlige flok af hårdtarbejdende kvinder og mænd. I skolen handler det om at finde ud af, hvem der er gode til matematik, fodbold eller hjemkundskab. Erfaringsvis kan jeg nu konstatere, at det ikke er helt det samme, der gør sig gældende på Christiansborg, men der er paralleller. Også her hjælper det, hvis man kender nogen i forvejen, og også her har alle noget at bidrage med.

På gangene er der for det meste overskud til både smil og smalltalk, når man haster fra et møde til et andet. Jeg vil også gerne benytte lejligheden i dag til at takke Venstres folketingsgruppe for at have taget så godt imod den nye pige i klassen. Folk er hjælpsomme på kryds og tværs af partifarver og ideologier. Man kan mærke, at både folkevalgte og ansatte gider at være her, selv om vi har travlt. Og så kan det godt være, at der skal laves lidt lobbyarbejde for at få Meyers op på dupperne og få sat lidt fisk og lidt hvalkød på menuen, men i det store hele har vi en god omend til tider lidt hektisk arbejdsplads.

Vi er her, fordi vælgerne har valgt os. Det er vores ansvar at sørge for, at der kommer resultater på bordet, at vi holder ord. I den korte tid siden valget har der været nogle vigtige emner at tage fat i som repræsentant for Færøerne. Jeg kan f.eks. nævne, at vi var inviteret med til finanslovsforhandlingerne, som regeringsgrundlaget jo også lægger op til, og her blev der afsat 47,5 mio. kr. over 4 år til nogle områder, der er til gavn for samarbejdet mellem de tre rigsdele.

For første gang er der afsat midler til at forske i udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik på Færøerne. Målet er at få færøske eksperter på området, og ligeledes, at befolkningens viden og indsigt øges. Penge er afsat til forskning i havstrømmene omkring Færøerne. Der er sat gang i et projekt om at lave en ny skydebane til det færøske politi, der i alt for mange år har trænet i vind, slud og regn. Det hører ingen steder hjemme, og det er både tide og på sin plads, at forholdene bliver forbedret. Et andet projekt, der ligger mig meget nær, er Sjómaq, et projekt, som skal øge det gensidige kendskab blandt unge på Færøerne, i Grønland og i Danmark. Sidst, men ikke mindst, fortsætter arbejdet med at fjerne grænsehindringer. Så jeg vil gerne benytte lejligheden i dag til at takke jer alle sammen for et godt samarbejde, specielt i forhold til de nævnte projekter.

Udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik er danske ansvarsområder. Det gælder hele riget. Før det seneste regeringsgrundlag var der en tendens til, at beslutninger blev taget hen over hovedet på de beslutningsramte, nemlig Færøerne og Grønland. Nu og fremover skal Færøerne og Grønland inddrages i udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken. Det er en ubetinget modernisering af rigsfællesskabet. At få mulighed for at blive hørt er godt, at blive inddraget er endnu bedre. Inddragelse i forhandlinger kræver mere end afspisning, floskler og halve løfter. Det er en tung demokratisk proces, men det er en proces, som vi er godt i gang med.

Om et par dage rejser jeg med Det Udenrigspolitiske Nævn til Grønland, for det er endelig lykkedes at få det første møde op og stå mellem Lagtingets Udlandsudvalg på Færøerne, Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget i Grønland og UPN i Danmark. For mig at se er det et stort skridt i den rigtige retning mod et mere respektfuldt og inddragende fællesskab.

Foran os ligger forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig. Igen står der i regeringsgrundlaget, at Færøerne skal inddrages. Det gælder både myndighederne på Færøerne og os folketingsmedlemmer. Det er ikke for sjov, at Danmark nu har en ambition om at bruge 143 mia. kr. i forsvarsudgifter de næste 10 år. Beslutningen om at opruste i Arktis er også truffet i ramme alvor. På Færøerne kan vi mærke spændingerne fra stormagtsrivaliseringen. Der flyver russiske fly i færøsk luftrum. Efterspørgslen på at kunne holde øje med ubåde i færøsk farvand bliver større for hver dag. Rapporter fra efterretningstjenester i Danmark advarer også om, at færøske myndigheder kan blive udsat for spionage fra russisk side. Det er alt sammen tegn på, at situationen er alvorlig og skal tages alvorligt.

Jeg har gjort min del til at sørge for et så godt beslutningsgrundlag som overhovedet muligt. I samarbejde med Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin har jeg lavet det grundige forarbejde, der skal til for at sikre mest mulig viden og indsigt i virkeligheden på Færøerne i dagens geopolitiske virkelighed forud for forhandlingerne om det nye forsvarsforlig. Vi har talt med aktører på Færøerne og eksperter på forsvarsområdet for at kortlægge behovet for investeringer i vores sikkerhed på Færøerne. Nu er det bare et spørgsmål om, hvad regeringen på Færøerne vil. Vil landsstyret være med i tilgangen og præsentere nogle færøske ønsker, eller vil de bare vente og så konfliktmaksimere, når muligheden byder sig? Det er desværre det sidstnævnte scenarie, jeg frygter.

Et andet vigtigt område er retsområdet. Forhandlingerne om langtidsfinansieringen af domstolene er gået i gang, og jeg deltog i dag i mit første møde. Arbejdet i Retsudvalget har været givende og lærerigt, og i forbindelse med diskussionen om domstolen har jeg lært meget og fået indsigt i, at der også fra dansk side af bordet er plads til mere viden og indsigt i færøske forhold og om retten på Færøerne. Den demokratiske proces, samtalen og samarbejdet er givende. Vi kan supplere hinanden i Retsudvalget, og vi får større forståelse for hinanden. Det vil gavne de ting, som vi skal finde finansiering til.

I år er det 75 år siden, at hjemmestyreloven trådte i kraft fra Færøerne. Meget har ændret sig på disse år. Færøerne har overtaget mange sagsområder og bliver i større grad inddraget i sagsområder, som Danmark varetager. Levestandarden er betydelig højere i dag end for 75 år siden. Vi har måske aldrig haft det så godt som nu. Men udviklingen standser ikke her. Et tilbageblik på de 75 år viser, at det er nødvendigt hele tiden at tilpasse sig. Vi skal tilpasse os hele tiden. Det skal gøres med inddragelse af færøske myndigheder og det færøske folk. Vi politikere må såvel i Danmark som på Færøerne bruge vores stemme i den demokratiske proces, når vi får mulighed for at påvirke tingene. Vi kan ikke læne os tilbage og pege fingre ad de andre.

Til sidst vil jeg gerne takke for en god om end lidt lang debat her i Folketingssalen i dag. Starten som folketingspolitiker har været hæsblæsende og spændende, men ikke skræmmende. Jeg ser frem til flere spændende snakke, opgaver og forhandlinger. Kaffe er altid på kanden på mit kontor, så I kigger bare ind. Tak for ordet.