Tak for det. Jeg respekterer den nye regerings udgangspunkt. Det er jo ikke det samme, som at jeg er enig i den politik, der føres, men der står i regeringsgrundlaget: »Grene er bøjet mod hinanden. Kanter er slebet.« Og det synes jeg egentlig er godt – det, at jeg synes, det er godt, står der ikke, det er noget andet, der står der – men jeg synes, det, der står, er godt. Det er jo sådan, jeg godt kan lide politik er, og det er også sådan, jeg faktisk gerne selv vil arbejde.
Derfor vil jeg i dag sige noget om samarbejde, og hvordan det er at have fået en ny flertalsregering. Det ved vi nu lidt mere om efter at være nået frem til afslutningsdebatten her efter et halvt år med den nye regering, og et halvt år efter regeringsgrundlaget blev trykt. Nogle ting er blevet bedre. Der er i hvert fald kommet især én rigtig god ting ud af den nye flertalsregering: Vi har aldrig haft et bedre samarbejde med venstrefløjen uden om regeringen før. Men når det så er sagt, synes jeg faktisk, det har været sundt for dansk politik at få rystet posen. Som jeg vurderer det, føler flere herinde sig fri til at samarbejde på tværs, fordi man ikke bliver hængt op på, om det nu er god skik inden for den ene eller den anden blok, hvad man gør. Det synes jeg faktisk er positivt. Jeg synes, samarbejdet blomster i det danske parlament.
Vi er som Konservative enige med SF og Liberal Alliance om at droppe eksperimentet med at forkorte halvdelen at de studerendes kandidatuddannelser – vi har selv fremlagt et alternativ – og de universiteter, som sådan set skal gøre reformen til virkelighed, foretrækker vores model frem for regeringens. I sagen om store bededag leverede vi i oppositionen sammen med hinanden et økonomisk fundament, der ifølge tidligere overvismand og professor i økonomi Michael Svarer var mere sikkert end regeringens. Vi er også enige med SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti om at forbyde PFAS i forbrugerprodukter. Og så er den samlede opposition enige om at lempe offentlighedsloven.
Men vi har også indgået aftaler med regeringen. Vi er en del af en arbejdsmiljøaftale, der afsætter 1,3 mia. kr. til arbejdsmiljø over de kommende år. Vi er en del af en aftale om etablering af Ukrainefonden. Vi har været med til at lave en aftale om kriminalforsorgen, der sikrer dem arbejdsro og flere fængselspladser og -betjente. Vi har været med til fordelingen af de såkaldte SSA-midler og har kunnet prioritere det sociale område, hvor vi målrettet hjælper mennesker med handicap og samfundets mest udsatte. Vi har fordelt forskningsreserven, hvor vi igen er enige om at prioritere den grønne forskning. Og senest, i går, aftalte vi rammerne for en massiv udbygning af den vedvarende energi. Yderligere 9 GW vedvarende energi-kapacitet skal sættes op på havet, og det kan man holde op imod de 2,3, der står der i dag. Så der har været rigtig meget godt samarbejde.
Så er der også nogle ting, der er som de plejer, og som vi skal have lavet om. Lovforslag hastes igennem, selv om erhvervslivet og foreninger og politikere og råber vagt i gevær. En analyse fra 2005 til og med sidste år viser, at vi næsten har halveret behandlingstiden, fra et forslag kommer ind i Folketinget, til det er vedtaget. Vi kan jo spørge os selv herinde, om vi mener, det skaber bedre tid til samarbejde.
Vores samarbejde herinde er stadig ved at finde sin form, synes jeg. En enkelt gang eller to har regeringen kaldt os en nejopposition. Det er vi ikke i Det Konservative Folkeparti, men vi er heller ikke en jaopposition. Vi har faktisk slet ikke det udgangspunkt, at ting er så simple, at det bare er ja eller nej til det, regeringen kommer med. Vi vurderer det fra sag til sag, og vi tænker, at ting som regel har godt af at komme ind i et forhandlingsrum, hvor holdninger og meninger kan brydes. Vi er enige i, at vi skal reformere for at skabe arbejdskraft; vi er ikke enige i, at man skal afskaffe store bededag. Vi bliver enige med regeringen om et forsvarsforlig – det er i hvert fald min forhåbning, at vi gør det.
Samarbejde kan jo tage mange former. I håndbold spiller man hinanden gode for at score mål, og det kunne jo være et ideal for os alle sammen, at det ikke er en solosport at sidde i regering, for det tror jeg heller ikke er sundt. Der er intet udemokratisk i at have et flertal, som den her regering har, overhovedet ikke, men det er mere demokratisk, hvis man også har en offentlig samtale og sætter tid af til at behandle lovforslagene og samarbejder. For en del af vores demokrati er jo netop, at vi taler sammen.
Lad mig i den demokratiske samtales ånd komme med en nuance for at vise, at samarbejde kan antage flere former. Virkeligheden er jo, at man kan være enig i en retning, og at det også kan give anledning til kritik. Når vi har kritiseret regeringen for at lukke den såkaldte åben dør-ordning, gør vi det, fordi vi vil nå klimamålene og sikre rimelige erhvervsvilkår, ikke bare fordi vi er imod regeringen. Det er jo ikke sådan, at vi stod op en morgen, så selv i spejlet og tænkte: Bare der kommer noget, vi kan være imod i dag. Men åben dør-ordningen var en ordning, der gav virksomheder mulighed for støttefrit at opstille havvindmøller, bidrage til den grønne omstilling og samtidig lave en forretning. Så når den forsvinder, reagerer vi naturligvis, ikke fordi vi er imod et samarbejde, men fordi vi faktisk gerne vil nå klimamålene sammen.
Rundt om regeringen er vi begyndt at samarbejde, også sådan mere formelt. Derfor har regeringen fået en gave, vil jeg kalde det. Den har fået reformalliancen mellem Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre. Partibogstaverne er K-L-A-R, klar, og det er det, vi er. Vi har sat os sammen på trods af lidt forskellige udgangspunkter, og vi er kommet med en hjælpende hånd. Den hjælper regeringen, så den ikke skal spare på de nedslidte alligevel, og så kan vi få kvalificeret international arbejdskraft til landet. Og i dag har vi så lanceret en række initiativer, der skal gøre det bedre at være iværksætter i Danmark, for vi har jo på mange måder givet regeringen ret i dens problemformulering, for der mangler arbejdskraft, og der kommer kun til at mangle mere, og det er udgangspunktet for et godt samarbejde. Og nej, vi er jo ikke enige om alt, men så må vi jo forhandle. Det er det, samarbejdet går ud på i vores Folketing.
Forhåbentlig skal vi også snart samarbejde videre om velfærden og om sundhedsområdet. Der er kommet nogle pakker, og jeg glæder mig til, at vi skal til at forhandle og samarbejde om det. Jo mere tiden går, jo større forventninger har jeg faktisk til omfanget af regeringens udspil, når det kommer til frisættelse af den offentlige sektor. Jeg er nysgerrig efter at vide, hvem der bliver frisat. Hvordan skal det ske? Vil de ældre opleve, at de er sat mere fri til at vælge selv? Eller er formålet, at det skal blive lettere at være offentlig myndighed eller ansat til at pleje de ældre? Jeg forudser en vigtig diskussion, som jeg håber vi kommer til at tage os god tid til alle sammen at træffe gode beslutninger om.
Det Konservative Folkeparti foreslår, at vi sætter os nogle mål og løfter os lidt alle sammen, så ideologi ikke kommer for meget på tværs. For helt ærligt kan jeg sagtens leve med, hvis jeg skulle komme i den situation at skulle på plejehjem, både at komme på et privat plejehjem, et offentligt plejehjem og et friplejehjem. Det er ikke det, der er vigtigt. Det vigtige er, at det fungerer. Og så er det også vigtigt for mig, at det ikke lige er i den nærmeste fremtid, jeg skal på sådan et plejehjem. Jeg tror, tiden er ved at løbe fra, at velfærd i så høj grad leveres af det offentlige. Vi har meget gode private tilbud og leverandører, og det gode er, at hvis de ikke virker, kan vi jo vælge noget andet.
Desværre er der så også noget, man ikke kan gøre så meget ved som borger, og her tænker jeg på bøvl med at skulle visiteres til en rollator og et forhøjet toiletsæde f.eks. Der kan vi nok godt have lidt mere tillid. Vi ser gerne i vores parti et mål om, at der i fremtiden er halvt så mange visitationer, simpelt hen fordi vi ønsker en retning, og det er noget af det, vi politisk skal prøve at leve op til. Og jeg tror ikke, vi vil se en massehamstring af rollatorer og toiletforhøjere, hvis folk kunne visitere sig selv til det. Jeg håber, vi finder ud af noget. Jeg håber, vi finder ud af, at Folketinget kan leve op til noget sammen.
Derfor vil jeg også slutte med noget positivt, hvad jeg også synes min tale har været. I går indgik vi jo netop en aftale med regeringen om at skaffe danskerne mere grøn strøm ved at opføre flere havvindmøller. Og selv om vi ikke kan love regeringen medvind sådan helt generelt, er det alligevel en helt god aftale, som vi fik indflydelse på. Så tak for samarbejdet om det.
I en tid, hvor vi taler så meget om manglen på hænder, håber jeg at regeringen kan se at vi rækker hænderne frem. Vi rækker hænderne frem, og det stoler vi på regeringen kan se. Det synes vi også den bliver nødt til, hvis den vil samarbejde, som den også lovede, da den blev dannet, og det vil vi se frem til fortsat at deltage konstruktivt i. Tak for ordet.
