Vi fra når vi er helt små hører vi alle historier om superhelte, professionelle sportsudøvere, mænd i krig osv. Vi hører om hvordan disse mænd har arbejdet hårdt, og hvordan de kæmper for at redde alle eller redde deres familier fordi det er, hvad en såkaldt rigtig mand gør. Vi bliver aldrig fortalt historierne om de mænd, som ikke gør sådan, fordi de er ikke de såkaldte mænd, vi burde se op til.
At vi fra helt lille hører om disse ting om hvordan det er at være en mand, at du skal forsørge din familie, fordi du skal tjene mere end din kone, eller du skal ud på arbejdsmarkedet allerede som 14-årig, i mit tilfælde, for at hjælpe familien med arbejdet, selvom du ikke vidste noget om, hvad der foregik, så blev du kastet ud i det uden vejledning og uden hjælp, fordi det er, hvad en mand skal gøre, det er hans pligt som mand.
Jeg synes, det er på tide, at vi skriver nye regler for, hvordan det er at være en mand i samfundet.
Der er så mange krav til, hvad man skal gøre, se ud, føle, opføre sig og tage til sig. Jeg ved, jeg ikke er den eneste mand, som er blevet fortalt i en trist tid, at man skal mande sig op og komme videre, fordi som mand har du ikke muligheden for at føle, hvad du vil føle, fordi det er ikke noget en mand burde føle.
Jeg kender en mand, som er min bedste ven, men hans far forlod ham som meget lille, så da han var helt lille, lærte han allerede, hvad det var at være en rigtig mand i dette samfund. Han skulle bekymre sig om økonomien og om, hvad de havde til rådighed derhjemme, siden han var gammel nok til at forstå det. Han fik at vide af alle, at han skulle passe på sin lillebror, storesøster og mor, fordi han var manden i huset, inden han blev teenager. For ham at skulle have det pres på sig fra da han var helt lille, gør nu i dag, at han er meget isolerende, ikke gider socialisere, og at han er meget usikker på, om han gjorde sit job som mand rigtigt, og om han vil blive dømt af andre for ikke at have gjort det rigtigt. Han er voksen nu, og han spørger stadig sig selv til dags dato, om han er en rigtig mand, fordi han føler, han fejlede.
Vi burde have de uskrevne regler om, at man skal hylde både den maskuline, men også den sårbare del af en mand. Vi burde gøre, så mænd ikke bliver kigget anderledes på for at have følelser. Det burde ikke være en hyldest eller blive kigget ned på at have menneskelige følelser og ikke gemme dem væk, det burde være en normal ting at kunne gøre. Det burde være normalt at kunne udtrykke sine følelser, glad, trist, sur, spændt osv. Det burde man ikke blive kigget anderledes på bare fordi man er en mand.
Lad os sammen bryde de idealer, der normalt ville være, og hvad der kendetegner det at være en rigtig mand, og lad os ændre det udtryk sammen, så at være en rigtig mand ikke handler om at skulle gemme sine følelser eller opføre sig på en bestemt måde, men at ændre udtrykket til, at en rigtig mand også kan dele sine følelser, og ikke behøver at høre, at han skal "mande sig op", fordi han er i en dårlig periode, men at det er normalt for alle mennesker at være i dårlige perioder, fordi vi er kun mennesker med menneskelige følelser, så det er ligegyldigt, hvilket køn man har, eller hvad man identificerer sig som, man har følelser, og man har alle følelser.
Til sidst vil jeg bare sige, at vi skal huske, at de stærkeste mænd ikke er dem, der står alene og kæmper med alle problemerne alene. De stærkeste mænd er dem, der tør at tage fat på en person, når noget går galt. Dem, der tør at søge omsorg, og dem, der tør at lade være med at fokusere på at skulle være en "rigtig mand", men i stedet fokusere på, hvordan de kan være den bedste mand for sig selv og deres helbred.
