Husk livet uden for telefonen
Verden er kendt for at være under konstant forandring. Det er hverken noget nyt eller uventet. Vi mennesker er dovne, så vi opfinder redskaber der vil gøre livet bare en smule lettere for os. Vores samfund har altså ændret sig Big time med denne udvikling. Men vi har ikke ændret os de sidste 100.000 år, så jeg finder det faktisk ekstremt naivt at tænke, at der ikke også kan følge konsekvenser med ved brug af nogen af disse teknologier. Vi er simpelthen, af natur, ikke designet til at bruge dem. Jeg har specielt to i tankerne; to der er smækket lige i hånden på hele befolkningen: mobiltelefonen, og derpå de sociale medier.
Mange andre teknologier skaber selvfølgelig tilsvarende, eller større, konsekvenser for os, men det er disse to der stikker ud. Telefonen har udviklet sig fra at ringe og skrive SMS til i dag at holde os konstant opdateret med venner og omverdenen via de sociale medier. Telefonen er blevet som en forlængelse af vores hånd, ligesom sværdet var en forlængelse af armen i vikingetiden.
Det er altså dens psykiske indflydelse, som jeg har i tankerne her. Mobiltelefonen er en fantastisk opfindelse, men jeg tror, at man lidt for ofte kan glemme livet uden for den. For trods, hvor vigtig en del af vores hverdag den er, har den jo netop sat sit præg på os, hvorfor jeg overhovedet står her. Den er i dag en opmærksomhedskrævende pengemaskine af største grad. Nogensinde hørt om ”Silicon Valley”? Det er der hvor Tech-giganternes billion-virksomheder bor. Billioner! Ikke millioner! Ikke milliarder! Men Billioner bygget på et fundament af vores opmærksomhed. En kamp om, hvem der kan få din tid og opmærksomhed.
Jeg selv havde ikke åbnet øjnene for hvor meget min skærmtid påvirkede mig. Ikke før end TikTok kom ud med deres uendelige lange strømme af korte videoer. Det var nyt for mig, lige som det var nyt for verden der havde været vandt til YouTubes længere videoer. Et enkelt lille swipe med fingeren og det næste indtryk var leveret direkte i hånden på mig. Der gik ikke lang tid førend jeg slettede appen igen, men TikTok var aldrig rigtigt helt væk. For når jeg i dag åbner et hvilket som helst andet socialt medie er der stadig en eller anden form for TikTok tilbage i deres app. Highlights, Shorts, Reels, Stories osv. Og det er ikke uden grund, fordi det er det mest effektive til at få mig, og resten af verden, til at forblive online, ergo til at tjene dem penge. At lade mig falde ned i et sort hul, og først efter timer formå at trykke på sluk-knappen der ellers i øjeblikket har føltes så umulig at nå.
Er det bare mig der kender til den oplevelse? Er det bare mig der føler sig mere alene efter at have nået alderen, hvor det er pinligt at gå over til naboen og spørge om de vil lege, og så i stedet vælge at være såkaldt ”social” ved at skrive med nogen, på telefonen derhjemme? Er det bare mig der føler at når man får blæst hjernen ud af alle de videoer på nettet af de perfekte livsstile, kropsbygninger eller succeshistorier, at man så får det dårligt over ikke være sådan? Eller er det bare mig?
Man skal ikke længere kigge lang tid på nettet for at finde tal der fortæller, hvordan folk har reageret ved at have hele klodens meninger og kommentarer om dem selv, liggende i lommen. Det tog mig en enkel søgning, og sider vælter ind med tal. Raten af tætte venner, ensomhed, depression, selvskade, og selvmord ligger skyhøjt efter de sociale medier blev en så stor del af vores liv. Og ærligt, så undrer tallene mig ikke. Snakker man ikke med andre face to face, har ingen tætte venner at dele sine følelser med, og sammenligner man sig med dem der fremstår allerbedst fra hele kloden, så gør man lige det omvendte af det, mennesket har været vant til i årtusinder. At skabe nærvær, og omsorg. At have dybe samtaler, face to face. Og at sætte realistiske mål i forhold til dem omkring os.
Som jeg ser det, så huser begrebet ”Sociale Medier” lige præcis det modsatte af hvad det kaldes. Trods det aldrig har været lettere at have kontakt med andre end i dag, så står vi længere fra hinanden end nogensinde.
Husk at der er et liv uden for telefonens rammer.
Husk at der er et ansigt på den anden side af skærmen der måske i lige så høj grad mangler et andet at tale til i stedet. At være til stede med.
Og Husk, at leve din egen drøm. Ikke resten af verdens.
Så læg telefonen, og ej dit eget liv
Det er i hvert fald det jeg prøver på.
Tak
