Mia Svane Rasmussens tale om unges mentale helbred ved Talefest Midt

3 ord. 8 bogstaver.
Er du okay? 
Det virker som et meget simpelt spørgsmål, gør det ikke? 
Bare ja eller nej.
Er. Du. Okay?..
Men måske er det ikke så simpelt igen…
Hej, jeg hedder Mia, og jeg lider af angst.. Jeg er bestemt ikke alene. 

15 % af unge under 18 bliver i Danmark diagnoseret med en psykisk lidelse, og mange, mange flere lider i stilhed.
Vores unge kæmper …Men det er en kamp, de er alene i. (pause) 

Hele vores ungdom er udsat, og folk kigger stadig den anden vej.
Er det fordi det er et for stort emne? For sårbart? For personligt?
Eller er det bare fordi vi ikke tør kigge sandheden i øjnene, og indse at der nok, er noget galt med vores samfund, når vores næste generation, ikke kan trives. 

Mentale lidelser som angst og depression er blevet en ting, som selv helt små børn kender til…
16 % af børn der er UNDER 10 ÅR GAMLE …bliver diagnoseret med en psykisk sygdom. 
BØRN. Ikke kun vores unge, men vores børn! Når man er 10, burde man ikke vide hvad mentale problemer er, men det gør de, og ikke nok med det så lever de med det. (pause) 

De lidelser koster os vores unge, de koster os unge menneskeliv. 
Hvert 5 dødsfald blandt unge fra 10- til 24-årsalderen, skyldes selvmord. HVERT 5 DØDSFALD. 
Selvmord er den anden hyppigste dødsårsag blandt unge!.. Der er flere unge der dør, af at tage livet af dem selv, end der dør af trafikulykker.   

40 % af unge har haft tanken om det, 40 % af unge har haft selvmordstanker.
Burde vi ikke, som samfund, virkelig tage det her problem seriøst efterhånden? (pause)

Har du nogensinde følt dig presset i en svær situation?..
Så prøv at forestille dig at føle dig presset i helt almindelige hverdagssituationer.
Det er sådan det kan føltes at have angst.

Forestil dig at du sidder derhjemme. Du sidder i din seng, ligesom en hver anden dag.
Du slapper helt af i hele din krop. Du sidder bare, alene i din seng…
Lige pludselig mærker du noget. En form for ubehag der giver et stød igennem din krop. Dine muskler spænder alle sammen op og den rare følelse af at være alene, gør dig pludselig bange. 

Du mærker en klump i din mave. Den bevæger sig langsomt op ad og op i dit bryst. Alt imens du er ubehageligt opmærksom på at den er der, men at du ikke kan gøre noget. 

Den kravler videre fra dit bryst og op i dit luftrør,
Du kan ikke længere trække vejret helt ned i lungerne…
Du prøver at trække vejret dybt (anstrengt vejrtrækning)
men det når kun halvvejs ned i din hals før det rammer denne her knude.  

For hver vejrtrækning du tager, der ikke kommer helt ned i dine lungerne, bliver du mere og mere skræmt for dit liv. 
Du begynder at trække vejret hurtigere og hurtigere i et forsøg på at få vejret. Men det virker ikke. Alt imens du langsomt føler, at du lukker ned.  

Det er en af de utalligt mange måder et angstanfald kan opleves, det er den måde jeg selv oplever det.
Det er hvad vores ungdom er udsat for... hvad vores børn er udsat for.

Så hvad kan vi gøre? Hvad skal vi gøre?
Vi skal alle sammen snakke om det her emne. Det skal ikke længere være et problem der ligger gemt bag lås og slå. 

Vi vil ikke længere leve og lide i stilhed.
Vi vil ses! Vi vil høres! Og vi vil ha den hjælp vi har brug for!
Det skal være nemt at spørge om hjælp når man har det dårligt.
Chancen for at hver eneste person der hører det her, kender en der lider af en psykisk sygdom, diagnos[tic]eret eller ej, er utrolig stor, unødvendigt stor.

Så vi sætter krav til samfundet, krav til jer allesammen, om at i holder øje, at I lytter, at I støtter og at [I] bruger jeres stemme. 

Vi skal gøre det for dem der ikke selv er i stand til det, vi skal gøre det for den lille pige eller den lille dreng.. der ikke engang selv ved hvad de går igennem, vi skal gøre det for vores generation og vi skal gøre det for vores samfund.  

Så tilbage til spørgsmålet..
Er vi egentligt okay?
Nej. Det er vi faktisk ikke.
Men det vil vi blive, det skal vi blive. Sammen.
Tak.