Skip to content

Morten Søndergaard Villumsens tale "Rygestop Nu" ved Talefest Midt

Mikkel Randløv/elektrofilm.dk

Om

Taler

Morten Søndergaard Villumsen
Elev på Teknisk Gymnasium Silkeborg

Dato

Sted

Rampen, Dokk1, Aarhus

Optagelse

Tale

Rygning, det er helt normalt. Gamle gør det, voksne gør det, unge gør det, og nogle børn gør det. 17 % af befolkningen gør det dagligt. Halvdelen af dem er storrygere. Når alle ryger, så må det da være sundt.
Eller er det?
Hvert år begår 14.000 danskere ufrivilligt selvmord vha. rygning. Det er 25 % af alle årlige dødsfald. Statistisk set mister de 15 års levetid.
Hvad skal der dog til for at danskerne holder med at ryge? En prisstigning?
I 2020 kunne min far have været en af dem. Min far har røget siden jeg kunne huske. Han røg ikke bare et par stykker om dagen. Nej, han røg 1-2 pakker om dagen. Jeg husker tydeligt alle mine mareridt, hvor min far delte skæbne med dem, som man ser på cigaretpakkerne. Mine brødre og jeg kunne blot se på, mens vores far langsomt slog sig selv ihjel. 
Det påvirkede ikke kun hans helbred. Tværtimod, hans økonomi blev også offer for rygningen. Jeg huskersærligt engang, jeg var ude og købe fodboldstøvler med min far. Oppe på hylden stod der et par skinnende Nike støvler. De støvler som alle mine venner spillede i. Til min store skuffelse pegede min far på de tre store gule tal, der stod med fed, mens han sagde, ”De er for dyre”. Ikke nok med det, så stod min far med 2 cigaretpakker i hånden, der kostede mere end, jeg havde i min sparegris. 
Jeg følte mig nedprioriteret. Stillet om bag køen til fordel for hans forbandende cigaretter
Min far ønskede at sætte mine brødre og jeg først. Han prøvede at stoppe over flere omgange, men han kunne ikke. Han var en slave til cigaretterne, der ikke kunne bryde fri fra deres lænker. 
2020 var vendepunktet for min fars rygning. Prisen på cigaretter steg med 15kr og kostede dermed 55kr. pr. pakke. Derfor rankede min far ryggen og skabte sig en rygrad. Han brød fri fra cigaretternes lænker.
Min fars rygestop var livsafgørende. 2 måneder efter hans rygestop fik han en voldsom hjerneblødning, der næsten tog livet af ham. Det lykkedes lægerne at redde ham. Dog var min fars lunger så dårlige, at han kun lige akkurat kunne lægges i respirator. Lægerne meddelte, at hvis det ikke havde været for hans rygestop, så havde mine brødre og jeg været uden far den dag i dag.
Prisstigningen på cigaretter reddede min fars liv.
Min far undslap cigaretternes sorte hånd, men langt fra alle er lige så heldige.

Ifølge en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse så ønsker 75 % af folk, der ryger dagligt, at stoppe. Lige så mange har forsøgt at stoppe ved egen kraft.
Derudover fortæller undersøgelsen, at 70 % af dem, der ryger dagligt eller lejlighedsvis, begyndte at ryge regelmæssigt inden de fyldte 18 år. Jeg gentager 70 %! Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi som samfund ikke gør mere for at forebygge rygestart blandt unge. 
Derfor drømmer jeg om et regeringstiltag. En hjælpende hånd. Et skub i den rigtige retning. En prisstigning på cigaretter. 
Ikke bare en prisstigning, som vi har set før på 5, 10 eller 15kr. Nej, denne skal kunne mærkes. En pakke cigaretter skal koste 100kr. Ja, I hørte rigtigt. 100kr. De unge skal nemlig ikke have råd til at starte i første omgang. Salget af cigaretter vil falde drastisk 
Prisstigningen i 2020 fra 40kr pr. pakke til 55kr. resulterede i, at salget af cigaretter faldt med 18 %. Folk kørte ikke til Tyskland og købte deres tobak. Nej, grænsen var nemlig lukket. Tallene taler for sig selv. 1/5 ryger fik hold på det.
Til gengæld havde det ingen effekt, da prisen igen steg med yderligere 5kr i 2021. Tværtimod, folk forsonede sig med en prisstigning af så lav en kaliber. 
Det er belægget for de 100kr, som jeg foreslår. Forbrugeren skal aktivt kunne mærke det på pengepungen, fordi jeg tror på, at det er prisen, der gør forskellen.
Og dog…
Alene er dyrere cigaretter ikke løsningen. Rygning er desværre centrum for alt for mange fællesskaber. Det skal vi som individer og samfund gøre en kollektiv indsats for at ændre. Vi skal holde hinanden i jerngreb. Minde hinanden om konsekvenser. Tage afstand fra det. Og ikke mindst tabuisere det.
Hver for sig kan vi ikke gøre meget, men sammen kan vi gøre en forskel. Sammen redder vi liv.

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret