Temarum

Retoriske figurer

“Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand til hinanden”. Et paradoks er et udsagn, der logisk set er selvmodsigende, men som alligevel indeholder en vis sandhed. I Mette Frederiksens pressemødetale om coronavirus sætter paradokset sagen i perspektiv og understreger situationens alvor. 

I dette temarum sætter vi fokus på retoriske figurer og deres funktion i danske taler. 

Taler i krisetider

“Hvad vi gør, og hvordan vi handler i disse dage, kan blive afgørende for, hvordan situationen udvikler sig i de nærmeste uger.”

I krisetider spiller taler en helt særlig rolle, når myndigheder og ledere skal samle befolkningen eller dele heraf om at hjælpe til med at løse den fælles krise.

Kvindekampstaler

Debatten om kvinders sexlyst og
#MeToo-bevægelsens fokus på den mangelende respekt for retten til at bestemme over egen krop er to nyere eksempler på en ældgammel diskussion om kvindekroppens rolle i parforholdet og samfundet.

I anledning af kvindernes internationale kampdag sætter vi spot på taler om kvindekrop og kønsroller.

Genforeningstaler

I år fejrer vi 100-årsjubilæum for Sønderjyllands genforening med Danmark efter 1. verdenskrig.

Spørgsmålet om, hvor grænsen skal gå, er spørgsmålet om vores nationalfølelse, tilhørsforhold og identitet; altså hvem vi er.

Det er også omdrejningspunktet i talerne op til, under og efter Genforeningen, som vi har samlet her.

Demonstrationstaler

“Vores hus brænder!” siger Greta Thunberg og beskyldes for at være dramatisk.

Men demonstrationstaler skal være dramatiske, højlydte og følelsesladede.
– De er jo et udtryk for frustration.

Her finder du dundrende demonstrationerstaler om alt fra nej til racisme til feminisme og klima.

Nytårstaler

Nytårstalen er en central talegenre i dansk kultur.

Det er den årlige ryste-sammen-tale, der minder os om, at vi er et fællesskab.

Ved at dykke ned i nytårstalerne kan vi se et billede af os selv, sådan som den siddende regent eller statsminister ser os, og sådan som han eller hun ville ønske, vi var.