Der er blevet sagt meget i dag, og det har været en lang debat, så jeg vil egentlig rigtig gerne starte et positivt og lidt opløftende sted. Statsministeren var også inde på, at der er kommet en ny koalition i Grønland, og det synes jeg sådan set er enormt positivt. For noget af det, vi efterlyser i Grønland, er politisk stabilitet, og at vi har fokus på bolden og der kommer noget politisk ro til at have fokus på de politiske sager. Så jeg har i hvert fald store forhåbninger til, at det samarbejde kan løfte noget i forhold til det grønlandske samfund.
Når det er sagt, følger vi selvfølgelig også med i situationen i forhold til Ukraine, og mens vi står her og taler om, hvordan vi synes verden kan blive bedre, så ved vi, at verden et andet sted ikke kunne være værre for en ret stor gruppe, nemlig i Ukraine. Og som grønlandsk folketingsmedlem kan jeg ikke undgå at bekymre mig for, hvordan situationen kan udvikle sig i Arktis, ikke mindst fordi Rusland fylder 40 pct. af det arktiske område, men også på grund af Grønlands størrelse og beliggenhed. For Rusland er en spiller i Arktis, men med krigen i Ukraine kan vi ikke fortsætte samarbejdet med Rusland for nu.
Samtidig har jeg også en ro i maven, fordi vi står sammen med Danmark, fordi vi er et rigsfællesskab, og fordi vi dermed også er en del af NATO. Rigsfællesskabet er på mange måder på vej hen mod en skillevej, og det fylder meget i det politiske landskab i begge lande, Grønland og Danmark. Jeg mærker også en oprigtig interesse fra regeringen i forhold til at begynde at se Grønland mere ligeværdigt, ikke mindst i det politiske arbejde, og det er jeg meget forhåbningsfuld og meget taknemmelig over. Den gode relation skal vi nemlig dyrke, og den skal vi fremelske dér, hvor vi også ved, at der stadigvæk kan være forhindringer. Vi skal blive klogere på hinanden, og vi er nødt til at kere os om hinanden for at kunne fortsætte det gode samarbejde og fortsætte fællesskabet i de kommende år.
De fleste grønlandske børn derhjemme ved rigtig meget om Danmark, men omvendt ved vi, at mange danske børn, unge og voksne ikke ved særlig meget om Grønland. Og så længe det bliver ved med at være sådan, ved vi også, at der er fordomme og der er diskrimination, og det mener vi er nødt til at blive ændret, både i skolerne og i medierne, og det har vi jo også fremført over for regeringen. Og det, jeg mødes med, er sådan set en lydhørhed. Men den lydhørhed skal vi have omsat til handlekraft.
Jeg tror, at vi sammen kan skabe nogle bedre beslutninger for et fremtidigt forhold mellem Grønland og Danmark, som bliver endnu bedre end det, der er i dag. Jeg ser også en regering, som er ydmyg over for sin egen historie og endda endnu mere ydmyg, end man har været tidligere. Undskyldningen til eksperimentbørnene er et rigtig godt eksempel på det: Man tør kigge de mørke kapitler i øjnene. Vi ved, at det samme gælder for juridisk faderløse, og her håber jeg, at regeringen vil være lige så ydmyg og give dem den anerkendelse, den undskyldning og den erstatning, som de også i lige så høj grad fortjener. Tak for ordet. Qujanaq.
