Tak. Qujanaq. Det her er en udvidet partilederdebat – jeg er jo ikke formand for partiet Siumut, men alligevel står jeg her og taler for mit parti, der har hovedsæde i Nuuk og i øvrigt er kommet i regeringskoalition igen efter et års pause og nu i samarbejde med Inuit Ataqatigiit.
Det viser den pragmatiske tilgang til politik i Grønland. Hvor vi for blot et år siden stod stejlt over for hinanden, er vores to partier nu enige om at være uenige og stå sammen om Grønland i en svær tid i verdenshistorien. Dette karakteriserer vort folk og vor kultur, og i det parti, som jeg repræsenterer i dag, Siumut, et parti med en socialdemokratisk ideologi, tror vi på, at ret og pligt går hånd i hånd.
Vi tror på medansvar, og at vi alle skal have styrke for at bevare det fællesskab, man har i sit land. Men først og fremmest tror vi nemlig også på demokrati, og nu med krig i Europa er det troen på demokrati, fred og frihed, der fylder i dagens partilederdebat. Det er derfor også meget relevant – mere end nogen sinde før – at vi også sikrer en styrkelse af demokratiet i det danske kongerige. Da man f.eks. tilbage i januar 2019 skabte partilederdebatten, glemte man endnu en gang fra dansk side, i dansk politik, at trække de nordatlantiske realiteter med i skabelsen af denne udvidede partilederdebat. Og jeg må desværre konstatere, at det er et symptom på et grundlæggende problem i form af manglende parlamentarisk inddragelse. Vi står med en realitet, hvor det danske kongerige er utrolig komplekst, og før vi ender med at revolutionere det hele, må vi også give plads til den kompleksitet og give plads til de demokratiske processer – nu mere end nogen sinde før.
Alt det, som Siumut jo har kæmpet for, siden partiet blev stiftet, bliver mere og mere sat i fokus og ikke blot internt i kongeriget; det er holdninger, der bliver større på et globalt plan. Vi har aldrig afveget fra den politik om mere selvbestemmelse eller vores tro på og tillid til det grønlandske folk. Nogle grønlandske partier har sagt, at de havde samme tro, men har handlet anderledes, også her i Folketinget, men med den nye tidsånd og det nye koalitionssamarbejde i Grønland bliver det mere relevant end nogen sinde før at holde sig for øje, at den grønlandske befolkning kan og vil tale for sig selv. Forskellige grønlandske partier, der har været enige, har senere afveget denne holdning, men én ting er sikker: Det står i Siumut fast på, og det er det, vi gang på gang kommer til at nævne i Folketinget.
