Nytårstaler
Nytårstalen er en af de mest fasttømrede taletraditioner i Danmark.
Regentens nytårstale
Traditionen med regentens nytårstale startede i 1880’erne, hvor Kong Christian IX til sit nytårstaffel udbragte en skål for fædrelandet. I 1940 blev den første nytårstale radiotransmitteret, og i 1958 blev nytårstalen sendt på tv. Men først med Dronning Margrethe er nytårstalen blevet den folkekære tradition, den er i dag.
Regentens nytårstale er en klassisk lejlighedstale, der har til formål at minde os om, at vi er et samlet folk, der deler nogle fælles værdier. Nytårstalen giver regenten mulighed for at fremlægge sit syn på danskernes udfordringer og pege på de medmenneskelige værdier, hun synes skal ligge til grund for vores problemløsning.
Regentens nytårstale holdes den sidste dag i året, altså den 31. december.
Regentens nytårstale er en klassisk lejlighedstale, der har til formål at minde os om, at vi er et samlet folk, der deler nogle fælles værdier. Nytårstalen giver regenten mulighed for at fremlægge sit syn på danskernes udfordringer og pege på de medmenneskelige værdier, hun synes skal ligge til grund for vores problemløsning.
Regentens nytårstale holdes den sidste dag i året, altså den 31. december.
Statsministerens nytårstale
Den første live-transmitterede nytårstale blev holdt i radioen af Thorvald Stauning 1. januar 1940, men først fra 1946 blev det en fast tradition at statsministeren holdt nytårstale. Fra 1961 blev statsministerens nytårstale også vist på tv. Staunings tale d. 1. januar findes desværre ikke på lyd. men du kan læse talen nedenfor. Den første nytårstale med lyd kom året efter. Den kan du høre her.
Statsministerens nytårstale er en blanding mellem en lejlighedstale og en politisk tale. Her udlægger statsministeren også Danmarks aktuelle situation, sådan som han eller hun ser den, men fordi talen også er en politisk tale, kan statsministeren være mere konkret end Dronningen, og ikke bare pege på de værdier, vi skal have for øje, når vi diskuterer løsninger, men rent faktisk komme med konkrete politiske forslag.
Statsministerens nytårstale holdes den første dag i året, dvs. den 1. januar.
Statsministerens nytårstale er en blanding mellem en lejlighedstale og en politisk tale. Her udlægger statsministeren også Danmarks aktuelle situation, sådan som han eller hun ser den, men fordi talen også er en politisk tale, kan statsministeren være mere konkret end Dronningen, og ikke bare pege på de værdier, vi skal have for øje, når vi diskuterer løsninger, men rent faktisk komme med konkrete politiske forslag.
Statsministerens nytårstale holdes den første dag i året, dvs. den 1. januar.
Landsstyreformandens nytårstaler
Også på Grønland holder landsstyreformanden hvert år nytårstale. Det er ligesom statsministerens nytårstale en blanding mellem en lejlighedstale og en politisk tale.
Alternative nytårstaler
De seneste år er genren også blevet overtaget af forfattere, kunstnere og meningsdannere, der bruger den traditionsrige form som afsæt for langt mere personlige betragtninger. Her sprænges den gamle talegenre ofte for at give plads til humor, eksperimenter og ikke mindst store følelser.
Herunder finder du eksempler på alle tre typer nytårstaler.
Herunder finder du eksempler på alle tre typer nytårstaler.