At jeg står her i dag, er på mange måder lidt af et mirakel. I mange år så det nemlig sort ud for mig at skulle komme ud på den anden side af misbrug og kriminalitet.
Jeg blev anbragt udenfor hjemmet som barn, da jeg mistede begge mine forældre. Systemet skulle hjælpe og støtte mig igennem min barndom og føre mig sikkert ud i voksenlivet. Sådan skulle det ikke gå.
Jeg har en omskiftelig og kaotisk opvækst, hvor jeg flytter fra anbringelseshjem til anbringelseshjem. De fleste steder er hverken rare eller trygge, og de voksne omkring mig har ikke tid til mig; har ikke tid til at tage sig af mig.
Jeg ryger ud i en kriminel løbebane og efter et mislykket ophold på et skoleskib slipper systemet sit ansvar for mig. De giver måske op. Og måske gjorde de det for længe inden.
Som 17-årig står jeg på gaden; intet sted at bo og ingen hjælp at få. Jeg laver småopgaver for bekendte og småkriminalitet for at have noget at lave og noget at leve for. Jeg er 17 år, og at være kriminel er nærmest blevet min livsstil. Jeg spiser én gang om dagen og sover på må og få. Der er ingen, der holder øje med mig; ingen der tager ansvar for mig. Jeg ved ikke selv, hvad jeg skal gøre for at få livet til at fungere. Det har jeg ikke lært. Kommunen og systemet hjælper mig ikke, mens jeg synker.
Jeg er 27 år, da det for alvor går op for mig, at jeg har brug for hjælp med mit misbrug og min kriminalitet. Det er en hård og lang proces. Jeg skal have nye venner, nye vaner og opsøge nye steder. Men jeg rejser mig. Imod statistikkerne og imod forventningen fra de voksne, der sagde til mig, at jeg ville ende i fængsel. Det er i stor grad min egen fortjeneste, at jeg står her i dag.
Mange af mine venner er ikke kommet ud på den anden side. De kæmper stadig med misbrug og kriminalitet. Flere af dem er endda døde.
I dag er jeg uddannet pædagog. Og for få uger siden havde jeg været ædru og clean i 6 år. I dag bruger jeg min historie og min erfaring til at gøre en forskel for andre i lignende situationer. At skabe noget håb.
Husk at håbe, og husk at drømme. Hvis jeg kan klare det, kan I også.
