Skip to content

Trine Bramsens tale på Ungdommens Folkemøde

Om

Taler

Trine Bramsen
Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet

Dato

Sted

Ølkassen, Ungdommens Folkemøde, Valbyparken

Tale

Kære unge, 
Jeg vil ikke holde en tale om, hvor fantastisk jeg er. Jeg vil holde en tale om, hvor fantastiske I er. For der er så rigeligt med politikere, der her fra denne talerstol har stået og fortalt, hvordan de med deres egne evner forandrer Danmark og verden. 
Jeg ved, at I godt kan gennemskue det hele. Hvad der er ord. Og hvad der er handling. Hvad der handler om det så snæversynede ”jeg” – og hvad der handler om at ønske det bedste for det fremadsynede ”vi”. 
Jeg tror på jer.  
Og derfor handler min tale i dag også om, hvordan vi undgår at I bliver ødelagt at dem i møder på jeres vej. At I bliver ødelagt at det, I møder på jeres vej. 
Kære jer. I skal selv finde jeres vej i livet. Men mit ønske for jer er, at I lader være med at omgive jer med mennesker, der gør jer mindre. Omgiv jer med mennesker, der gør jer større. 
Møder du en på din vej, der prøver at tale dine evner ned. Så gå. 
Den slags mennesker er værre end en forgiftning. Kommer den først ind i kroppen – så er der risiko for at den spreder sig og sætter sig som en infektion.  
Møder du en på din vej, der fortæller dig, at du skal være en anden end den, du er. Så skal du også gå. Du er dig, og livet må aldrig handle om at lave dig om. Men om at finde et sted i den her verden, hvor dine evner passer ind. 
Pas på dine venner og din familie. Livsvidner er noget af det vigtigste, vi har som mennesker. Men også de skal gøre dig større – og ikke mindre. Det skal du insistere på. 
Livet er en redskabsbane. Som dem vi møder i gymastiksalen, når vi er børn. Det er fuld af forhindringer. Nogle svære. Andre lette. 
Jeg ved I nok skal komme over dem. Men møder du en på redskabsbanen, der ikke tror på dig – eller vil forsøge at skubbe dig ned. Så skynd dig væk. 
Lad mig til slut citere det citat, der hænger på toilettet på en kaffebar i Odense:
Dance. Grow things. But try not to be a Dick.    
Tak for ordet. Og nyd rejsen gennem livet. 

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret